3.19.2011
3.17.2011
Frivilligt Arbjede/Volunteering
Her sidder jeg så sammen med en hel del fantastiske mennesker, på vej til Kansas City, hvor vi skal tilbringe de næste par dage på IHOP (International House of Prayer), og overvejer hvordan jeg skal tilbringe de næste 4-5 timer i et køretøj. Men det er ikke grunden til, at jeg skriver.
I denne uge har vi Spring Break, som nok lidt er en erstatning for den vinterferie jeg ikke fik i år.
Søndag aften spillede bandet i Medford. Vi og to andre spillede der, den ene en ung fyr ved navn Taylor, og han var intet mindre end fantastisk. Dernæst spillede vi, og til sidst Lockers in the Hall. Vi endte dagen på Braums.
Mandag startede jeg, sammen med vores youth gruppe, på hjælpe en tidligere træner på Tonkawa High School med at reparere hans hus og have siden han ikke selv havde ressourcerne til det. Jeg må indrømme at det så noget sort ud dag 1, men det endte rigtigt godt! Vi startede med at finde en gangsti i hans have som var begravet under 15 cm jord, dernæst fandt vi ud af at han havde et fortov. (I denne lille by jeg bor i, er fortovene ikke som jeg er vandt til i Danmark. Her er en række cement fliser der strækker sig gennem hele byen, og man føler egentlig lidt man går i folks forhaver hvis man bruger det). Vi fik skrabet en masse maling af huset, vi lavede en ny rampe fra terrassen til haven, vi erstattede en stor del af hegnet og vi fik næsten ryddet hans garage. For at give et billede af garagen; den var fyldt med alle mulige gamle ting fra gulv til loft. Vi fandt bland andet et af de ældte fjernsyn produceret, og en helt masse football plays som han højst sandsynligt brugte da han trænede football.
Min pointe er, at vi var en stor gruppe mennesker der brugte halvdelen af vores ferie på at hjælpe denne mand med at sætte sit hus i stand - frivilligt. Selvom min ryg og arme gør noget så grusomt ondt har det været en lærerig oplevelse at få lov at hjælpe til på den måde. Det er utroligt fyldestgørende at gøre en god gerning nu og da, uden at forvente at få noget i retur. Dog har jeg fået en masse retur, ikke fysiske ting, men psykiske ting, som jeg nu kan tage med mig.
___________________________________________________
Here I am, with a lot of amazing people, on my way to Kansas City, where we're gonna spend the next few days at IHOP (International House of Prayer), and I considering my options on how to spend the next 4-5 hours that it will take to get there. But that's not the reason for this post.
This weak is Spring Break, which is my replacement for "Winter Break" that I didn't get this year. Sunday night the band played in Medford. We and two other bands/artists played there. One was Taylor a young guy and he was simply amazing. The other was Lockers in the Hall who were really good too. We ended the day at Braums.
Monday I started, with the youth group, to fix a former football coach's house and yard since he didn't have resources himself. I must admit it didn't look that positive on day one, but it ended up really cool!
The first thing we found was a cement path in his yard under a couple of inches of dirt. We then proceeded to find that he actually had a sidewalk. We scraped a lot of paint off his house, we made a new ramp from his porch to his yard, We replaced a big part of his fence, and we almost cleaned out all of his garage. His garage had so much cool stuff in it, like one of the first Tv's produced and old football plays.
My point in telling this is how cool it was to help this guy fix his house - voluntarily. Even though my back and arms are hurting it was completely worth it! It's been a really giving experience. It felt really good to do something without getting anything in return, but mere pleasure.
I denne uge har vi Spring Break, som nok lidt er en erstatning for den vinterferie jeg ikke fik i år.
Søndag aften spillede bandet i Medford. Vi og to andre spillede der, den ene en ung fyr ved navn Taylor, og han var intet mindre end fantastisk. Dernæst spillede vi, og til sidst Lockers in the Hall. Vi endte dagen på Braums.
Mandag startede jeg, sammen med vores youth gruppe, på hjælpe en tidligere træner på Tonkawa High School med at reparere hans hus og have siden han ikke selv havde ressourcerne til det. Jeg må indrømme at det så noget sort ud dag 1, men det endte rigtigt godt! Vi startede med at finde en gangsti i hans have som var begravet under 15 cm jord, dernæst fandt vi ud af at han havde et fortov. (I denne lille by jeg bor i, er fortovene ikke som jeg er vandt til i Danmark. Her er en række cement fliser der strækker sig gennem hele byen, og man føler egentlig lidt man går i folks forhaver hvis man bruger det). Vi fik skrabet en masse maling af huset, vi lavede en ny rampe fra terrassen til haven, vi erstattede en stor del af hegnet og vi fik næsten ryddet hans garage. For at give et billede af garagen; den var fyldt med alle mulige gamle ting fra gulv til loft. Vi fandt bland andet et af de ældte fjernsyn produceret, og en helt masse football plays som han højst sandsynligt brugte da han trænede football.
Min pointe er, at vi var en stor gruppe mennesker der brugte halvdelen af vores ferie på at hjælpe denne mand med at sætte sit hus i stand - frivilligt. Selvom min ryg og arme gør noget så grusomt ondt har det været en lærerig oplevelse at få lov at hjælpe til på den måde. Det er utroligt fyldestgørende at gøre en god gerning nu og da, uden at forvente at få noget i retur. Dog har jeg fået en masse retur, ikke fysiske ting, men psykiske ting, som jeg nu kan tage med mig.
___________________________________________________
Here I am, with a lot of amazing people, on my way to Kansas City, where we're gonna spend the next few days at IHOP (International House of Prayer), and I considering my options on how to spend the next 4-5 hours that it will take to get there. But that's not the reason for this post.
This weak is Spring Break, which is my replacement for "Winter Break" that I didn't get this year. Sunday night the band played in Medford. We and two other bands/artists played there. One was Taylor a young guy and he was simply amazing. The other was Lockers in the Hall who were really good too. We ended the day at Braums.
Monday I started, with the youth group, to fix a former football coach's house and yard since he didn't have resources himself. I must admit it didn't look that positive on day one, but it ended up really cool!
The first thing we found was a cement path in his yard under a couple of inches of dirt. We then proceeded to find that he actually had a sidewalk. We scraped a lot of paint off his house, we made a new ramp from his porch to his yard, We replaced a big part of his fence, and we almost cleaned out all of his garage. His garage had so much cool stuff in it, like one of the first Tv's produced and old football plays.
My point in telling this is how cool it was to help this guy fix his house - voluntarily. Even though my back and arms are hurting it was completely worth it! It's been a really giving experience. It felt really good to do something without getting anything in return, but mere pleasure.
3.08.2011
Fokuser/Focus
Ja okay, når nu jeg skal indrømme det er jeg ikke så god til at opdatere bloggen længere, og unskyldninger har jeg nok af.
Sidst jeg skrev, lovede jeg et indlæg. I stedet for at lave et indlæg kun om det, vil jeg forkorte det lidt og skrive om det her.
Jeg brugte ugen i Dallas, TX, på et college kaldet CFNI (Christ for the Nations Institute). Her var der en konference om spille musik i vores kirke. Jeg må indrømme jeg lærte en masse om mig selv, musik og kirken i det hele taget. Der var nogle fantastiske mennesker der holdt foredrag og jeg mødte nogle virkeligt gode musikere som lærte mig en del.
Mens vi var i Dallas tog Pastor Derrick os på en tur rundt i Dallas, hvor han før har boet. Vi så hvor Præsident John F. Kennedy blev skudt, vi så en træhytte som en anden præsident har bygget og et monument rejst for Kennedy.
Vores basketball sæson er ovre og slow pitch softball begynder i morgen. Efter lidt mere end 5 måneder med basketball er jeg lettet over at det er ovre. Det var enormt ærgeligt at vi kun manglede to kampe for at nå til State som vores hold aldrig er nået til før. Heldigvis spiller drengene på torsdag den første kamp i deres State.
De 3. 9 uger er næsten ovre (på min skole er de to semestre delt op i to sæt af 9 uger, hvor vi for enden af hver normalt har en stor prøve og får karakterer), 4 dage for sent pga. sne, og spring break er lige om hjørnet. Jeg kommer til at bruge rigtigt meget tid med min familie da vi bl.a. tager til Bricktown i OKC i løbet af ugen. Udover det, har jeg sagt ja til frivilligt arbejde. Vi er en gruppe der skal hjælpe en ældre herre med at fikse hans hus og have op, da han ikke har energien til at gøre det selv.
Jeg er begyndt at påminde mig selv dagligt, at mit ophold ikke er evigt og at jeg desværre skal hjem på et tidspunkt. Selvom jeg bruger den strategi har jeg på fornemmelsen at det kommer som et chok d. 30. maj når jeg står op for at køre til Tulsa. Det kom også lidt som en wake-up call, da jeg fandt ud af at min sidste chance for en ACT test (en test mange colleges bruger som en slags målestok for hvor kvalificeret du er, og jo højere score du får, jo større sandsynlighed for scholarships), er i april. Siden jeg har en drøm om at tage på college vil denne test kun gavne mig.
Sidst men ikke mindst har jeg endelig valgt hvilken skole jeg skal bruge min tid på de næste 2-3 år. Jeg undskylder meget til min venner, men det bliver ikke Munkensdam til mig i denne omgang. Selvom Munkensdam er min drøm og har været det længe, er IB et bedre valg i længden. For ikke at blive misforstået endnu engang, taler jeg ikke om IBC, men om International Baccalaureate på KG.
_____________________________________________________
I know.. I don't update my blog enough anymore and I have way too many excuses.
In my last update I wrote that I would update my blog about something specific I'd been spending my time on.
Instead of making a post just about that I'm going to shorten in a little and put in this update.
I spent the week in Dallas, TX, at CFNI (Christ for the Nations Institute) with the worship band I'm a part of. It was a worship conference and I learned a whole lot! I learned something about myself, something about music, and a lot about Jesus. There were som amazing people there to speak and some great musicians who taught me a lot.
While we were in Dallas Pastor Derrick showed us some of the city. We saw the place where JFK was assassinated, we saw a log cabin a president built, and we saw a monument for Kennedy.
Our basketball season is now over and slow pitch sofball begins for me. After a little more than 5 months in basketball I'm ready to move on, though it was sad that we only had to more games to make it to the state tournament. Luckily the boys team made it there.
the third nine weeks are almost over which means Spring Break is right around the corner. I'm gonna spend some time with my family in Bricktown, OKC, and I signed up for volunteer work most of the week to help out a man in town.
I've started to remind myself daily that my adventure here isn't going to last forever. Even though I use this strategi, I'm pretty sure it's going to be a surprise May 30, when I get up to go to Tulsa Airport. It also came as a wake-up call when I realised April is my last chance to take the ACT.
Sidst jeg skrev, lovede jeg et indlæg. I stedet for at lave et indlæg kun om det, vil jeg forkorte det lidt og skrive om det her.
Jeg brugte ugen i Dallas, TX, på et college kaldet CFNI (Christ for the Nations Institute). Her var der en konference om spille musik i vores kirke. Jeg må indrømme jeg lærte en masse om mig selv, musik og kirken i det hele taget. Der var nogle fantastiske mennesker der holdt foredrag og jeg mødte nogle virkeligt gode musikere som lærte mig en del.
Mens vi var i Dallas tog Pastor Derrick os på en tur rundt i Dallas, hvor han før har boet. Vi så hvor Præsident John F. Kennedy blev skudt, vi så en træhytte som en anden præsident har bygget og et monument rejst for Kennedy.
Vores basketball sæson er ovre og slow pitch softball begynder i morgen. Efter lidt mere end 5 måneder med basketball er jeg lettet over at det er ovre. Det var enormt ærgeligt at vi kun manglede to kampe for at nå til State som vores hold aldrig er nået til før. Heldigvis spiller drengene på torsdag den første kamp i deres State.
De 3. 9 uger er næsten ovre (på min skole er de to semestre delt op i to sæt af 9 uger, hvor vi for enden af hver normalt har en stor prøve og får karakterer), 4 dage for sent pga. sne, og spring break er lige om hjørnet. Jeg kommer til at bruge rigtigt meget tid med min familie da vi bl.a. tager til Bricktown i OKC i løbet af ugen. Udover det, har jeg sagt ja til frivilligt arbejde. Vi er en gruppe der skal hjælpe en ældre herre med at fikse hans hus og have op, da han ikke har energien til at gøre det selv.
Jeg er begyndt at påminde mig selv dagligt, at mit ophold ikke er evigt og at jeg desværre skal hjem på et tidspunkt. Selvom jeg bruger den strategi har jeg på fornemmelsen at det kommer som et chok d. 30. maj når jeg står op for at køre til Tulsa. Det kom også lidt som en wake-up call, da jeg fandt ud af at min sidste chance for en ACT test (en test mange colleges bruger som en slags målestok for hvor kvalificeret du er, og jo højere score du får, jo større sandsynlighed for scholarships), er i april. Siden jeg har en drøm om at tage på college vil denne test kun gavne mig.
Sidst men ikke mindst har jeg endelig valgt hvilken skole jeg skal bruge min tid på de næste 2-3 år. Jeg undskylder meget til min venner, men det bliver ikke Munkensdam til mig i denne omgang. Selvom Munkensdam er min drøm og har været det længe, er IB et bedre valg i længden. For ikke at blive misforstået endnu engang, taler jeg ikke om IBC, men om International Baccalaureate på KG.
_____________________________________________________
I know.. I don't update my blog enough anymore and I have way too many excuses.
In my last update I wrote that I would update my blog about something specific I'd been spending my time on.
Instead of making a post just about that I'm going to shorten in a little and put in this update.
I spent the week in Dallas, TX, at CFNI (Christ for the Nations Institute) with the worship band I'm a part of. It was a worship conference and I learned a whole lot! I learned something about myself, something about music, and a lot about Jesus. There were som amazing people there to speak and some great musicians who taught me a lot.
While we were in Dallas Pastor Derrick showed us some of the city. We saw the place where JFK was assassinated, we saw a log cabin a president built, and we saw a monument for Kennedy.
Our basketball season is now over and slow pitch sofball begins for me. After a little more than 5 months in basketball I'm ready to move on, though it was sad that we only had to more games to make it to the state tournament. Luckily the boys team made it there.
the third nine weeks are almost over which means Spring Break is right around the corner. I'm gonna spend some time with my family in Bricktown, OKC, and I signed up for volunteer work most of the week to help out a man in town.
I've started to remind myself daily that my adventure here isn't going to last forever. Even though I use this strategi, I'm pretty sure it's going to be a surprise May 30, when I get up to go to Tulsa Airport. It also came as a wake-up call when I realised April is my last chance to take the ACT.
2.15.2011
Valentine's Day, Senior Night, and Homecoming
Lad mig starte med Valentine's Day. Som berygtet er denne dag fejret meget mere end hvad vi gør i Danmark. I to uger har skolerådet solgt valentine slikkepinde med hjerter og små beskeder, og de var vildt lette at sælge. Mandag kom jeg i skole efter en uges fri (grunden til dette vil komme i næste post), afleverede en slikkepind på kontoret og var fuldstændigt overvældet over hvad der var af ballonner, blomster, bamser osv. og dette var inden der var sendt særligt meget til skolen endnu. Tony havde sendt blomster til Bailey og jeg i løbet af dagen, så vi blev kaldt op på kontoret for at hente dem.
Mandag var også basketball homecoming og senior night. Homecoming var egentlig planlagt at skulle være sidste torsdag, men pga. snefri måtte vi ikke spille kamp. Det var også senior night, hvilket er dagen hvor alle seniors i den enkelte sport bliver nævnt og går med sine forældre ud på banen. Fordi jeg er udvekslingsstudent fik jeg lov at deltage i dette. traditionen tro mødte jeg Lori og Tony halvvejs på banen, gav Tony min basketball og Lori en buket blomster, og vi gik ud på banen sammen.
I løbet af de sidste to uger har vi haft 4 dages snefri. Normalt ville jeg juble over dette, men her skal man gå i skole de dage ekstra i enden af skoleåret for at gøre op for det tabte. Det betyder bl.a. at vi højst sandsynligt skal i skole på skolens state track meet i maj.
Første dag vi fik snefri tænkte jeg noget lignende "Jeg gik i skole i dette vejr sidste vinter, og de giver os snefri?". De kaldte det en snestorm, og ja det var koldt udenfor, men som en fantastisk lærer engang fortalte mig "Der aldrig dårligt vejr, kun dårlig påklædning" hvilket må siges at være sandt.
Nu skal jeg nok få tage mig sammen til at skrive den der lange post jeg bliver ved at udskyde.... Jeg skal nok snart.
_________________________________________________________
Let me start with Valentine's Day. As the rumor says it's celebrated in an entirely different way in America than what I'm used to. For two weeks the stu-co sold valentine suckers ad they were really easy to sell. Monday after a week off (I'll explain the reason for this in the next blog post), I delivered a sucker at the office. As I stepped in I was overwhelmed by the amount of balloons, flowers, teddy bears etc. and that was before anyone had actually delivered a bunch of stuff to the school. Tony had sent flowers to Bailey and I during the day which we had to pick up.
Monday was also the day of homecoming and senior night. Homecoming was actually scheduled for last Thursday but because of a snowday we couldn't play. It was senior night too, which is the day all the senior players get presented on the court with their parents. Since I'm an exchange student I got to do it too. I met Lori and Tony half court, gave Tony my basketball and Lori my flowers and we took a picture.
Throughout the last two weeks we've had four snowdays. Normally I'd be happy with this, which I was to some extend, but here you have to make up for the days you get off, unlike Denmark.
When we had our first snowday I was thinking this "I walked to school in this weather last year and they give us a snowday?!" They called it a blizzard, and yes it was indeed cold, but as a very cool teacher once told me "there's no such thing as bad weather, only bad choice of clothes", which I find very true.
I'm gonna make myself do that long post really soon.. I promise. *Procrastinating*...
Mandag var også basketball homecoming og senior night. Homecoming var egentlig planlagt at skulle være sidste torsdag, men pga. snefri måtte vi ikke spille kamp. Det var også senior night, hvilket er dagen hvor alle seniors i den enkelte sport bliver nævnt og går med sine forældre ud på banen. Fordi jeg er udvekslingsstudent fik jeg lov at deltage i dette. traditionen tro mødte jeg Lori og Tony halvvejs på banen, gav Tony min basketball og Lori en buket blomster, og vi gik ud på banen sammen.
I løbet af de sidste to uger har vi haft 4 dages snefri. Normalt ville jeg juble over dette, men her skal man gå i skole de dage ekstra i enden af skoleåret for at gøre op for det tabte. Det betyder bl.a. at vi højst sandsynligt skal i skole på skolens state track meet i maj.
Første dag vi fik snefri tænkte jeg noget lignende "Jeg gik i skole i dette vejr sidste vinter, og de giver os snefri?". De kaldte det en snestorm, og ja det var koldt udenfor, men som en fantastisk lærer engang fortalte mig "Der aldrig dårligt vejr, kun dårlig påklædning" hvilket må siges at være sandt.
Nu skal jeg nok få tage mig sammen til at skrive den der lange post jeg bliver ved at udskyde.... Jeg skal nok snart._________________________________________________________
Let me start with Valentine's Day. As the rumor says it's celebrated in an entirely different way in America than what I'm used to. For two weeks the stu-co sold valentine suckers ad they were really easy to sell. Monday after a week off (I'll explain the reason for this in the next blog post), I delivered a sucker at the office. As I stepped in I was overwhelmed by the amount of balloons, flowers, teddy bears etc. and that was before anyone had actually delivered a bunch of stuff to the school. Tony had sent flowers to Bailey and I during the day which we had to pick up.
Monday was also the day of homecoming and senior night. Homecoming was actually scheduled for last Thursday but because of a snowday we couldn't play. It was senior night too, which is the day all the senior players get presented on the court with their parents. Since I'm an exchange student I got to do it too. I met Lori and Tony half court, gave Tony my basketball and Lori my flowers and we took a picture.
Throughout the last two weeks we've had four snowdays. Normally I'd be happy with this, which I was to some extend, but here you have to make up for the days you get off, unlike Denmark.
When we had our first snowday I was thinking this "I walked to school in this weather last year and they give us a snowday?!" They called it a blizzard, and yes it was indeed cold, but as a very cool teacher once told me "there's no such thing as bad weather, only bad choice of clothes", which I find very true.
I'm gonna make myself do that long post really soon.. I promise. *Procrastinating*...
1.14.2011
At Høre Til/ To Belong
Jeg tøver lidt, når nu jeg sidder og prøver at skrive dette indlæg. Jeg kommer om muligt til at såre nogen, jeg kommer om muligt til at fornærme nogen, men det er ikke mine intentioner.
Jeg skriver dette indlæg, fordi jeg har lovet mig selv at være ærlig, omkring de ting jeg skriver her. Hvis ikke jeg var ærlig, ville der ikke være en pointe med bloggen.
"Have you ever had the feeling of not belonging the one place that you should belong? I do. Denmark I miss you, but I belong somewhere else." - Sådan opdaterede jeg Twitter den anden dag, og jeg mener hvert et ord. Jeg savner min elskede familie, som har støttet op omkring mig, siden jeg startede mit eventyr. Jeg savner mine fantastiske venner, mere end jeg havde troet var muligt. Jeg savner dansk mad! Trods savn, føler jeg, at jeg hører til andetsteds. Jeg føler det engelske sprog falder mig mere naturligt end det danske, uanset hvor hårdt det er at indrømme.
Selvom jeg ikke kunne fordrage det, da jeg var yngre, kigger jeg tilbage på mine manger timer i skoven med et smil på læben. Jeg troede på, at trolde, alfer og andre mystiske væsner levede omkring mig, mens jeg løb rundt i solstrålerne, der fandt vej gennem trætoppende. Jeg kigger tilbage på de mange timer i min morfars værksted, hvor jeg skrækslagen for at få sorte fingre, ofte satte mig ind i en bil for at hjælpe med at reparere bremser. Jeg har utallige gode minder fra Danmark, men hvor vil jeg dog gerne forsætte med at skabe minder her uden at bekymre mig om, hvornår jeg skal rejse. Jeg skal i øvrigt slæbes væk herfra, den dag jeg skal hjem. På ingen måde kan jeg få mine fødder til at gå i anden retning end Tonkawa, uden at være forsikret om at jeg kommer tilbage.
Jeg har mødt fantastiske mennesker her. Hvor vil jeg gerne nævne navne, men jeg er bange for ikke at nævne dem alle. Hvem end jeg har brugt tid med her, jeg elsker jer mere end I ved! I har ændret mit syn på verdenen og på mennesker. Jeg er ikke i tvivl om, at I ved hvem I er.
På intet tidspunkt har det føltes forkert at være her, trods mine bekymringer inden jeg rejste. Det kan ikke føles mere rigtigt end det har gjort og stadig gør. Det eneste der føles forkert er tanken om at forlade et sted hvor jeg føler jeg hører til. Selvom jeg glæder mig uendeligt meget til at se jer, jeg savner igen, bekymrer jeg mig alt for meget om at tage tilbage.
Mit mål er nu at finde et college, så jeg kan forsætte min amerikanske drøm. Dog har jeg fundet ud af, at det er lettere sagt end gjort. Hvis der sidder nogen og læser med, som skulle have styr på bare noget af alt det der kræves, for en udlænding at tage på college i USA, ville jeg sætte stor pris på nogle fif. Hvad enten der er visa, stipendier eller regler, jeg kan bruge det hele!
_______________________________________________________
I'm hesitating to do this update. I might end up hurting some, I might end up insulting some, but that's not my intention.
I write this post because I've promised myself to be honest about anything I post. I don't see the point of this blog if I'm not.
"Have you ever had a feeling of not belonging the one place that you should belong? I do. Denmark I miss you, but I belong somewhere else." I updated Twitter with these words the other day and I mean every word. I miss my beloved family that has been there for me since I started this crazy adventure. I miss my awesome friends more than I thought I would. I miss Danish food! Despite the fact that I'm missing Denmark a lot, I feel like I belong elsewhere. It feels more natural to me to speak English, though it's hard to admit.
I couldn't stand it when I was younger, but I can't help but to look back at all the hours I spent in the woods, with a smile. I believed that trolls, elves, and other mysterous creatures were living in the trees surrounding me while I was running around in the sunbeams that found their way through the tree tops. I remember all the time I spent in my grandpa's workshop terrified that I would get dirty hands while helping him fixing brakes on cars. I have more memories than I can count from Denmark, but more than anything I'd like to stay here and create more memories without having to worry about leaving. They have to drag me out of here the day I leave. There's no way I can make my feet walk away from Tonkawa without knowing that I'm coming back.
I've met amazing people here. How I would love to mention all of your names, but you're too many and some would slip. But everyone I've spent time with here, I love you more than you know! You've changed my worldview and how I look at people. I'm sure you know who you are.
(Holly, I will take the time to mention you, though. I love driving around with you, you are truly amazing. And remember, our fingerprints never fade from the lives we touch)
At no time has it felt wrong to be here, despite my worries before I left. It couldn't feel more right than it has and still does. The only thing that feels wrong is the thought about leaving a place where I feel like I belong. I can't describe how much I'm looking forward to see the people I miss again, but I'm way too worried about going back.
Now my goal is to find a college to attend. I've learned that's easier said than done, though. If anyone out there knows what it takes for a foreigner to attend college in America I would really appreciate some help!
Jeg skriver dette indlæg, fordi jeg har lovet mig selv at være ærlig, omkring de ting jeg skriver her. Hvis ikke jeg var ærlig, ville der ikke være en pointe med bloggen.
"Have you ever had the feeling of not belonging the one place that you should belong? I do. Denmark I miss you, but I belong somewhere else." - Sådan opdaterede jeg Twitter den anden dag, og jeg mener hvert et ord. Jeg savner min elskede familie, som har støttet op omkring mig, siden jeg startede mit eventyr. Jeg savner mine fantastiske venner, mere end jeg havde troet var muligt. Jeg savner dansk mad! Trods savn, føler jeg, at jeg hører til andetsteds. Jeg føler det engelske sprog falder mig mere naturligt end det danske, uanset hvor hårdt det er at indrømme.
Selvom jeg ikke kunne fordrage det, da jeg var yngre, kigger jeg tilbage på mine manger timer i skoven med et smil på læben. Jeg troede på, at trolde, alfer og andre mystiske væsner levede omkring mig, mens jeg løb rundt i solstrålerne, der fandt vej gennem trætoppende. Jeg kigger tilbage på de mange timer i min morfars værksted, hvor jeg skrækslagen for at få sorte fingre, ofte satte mig ind i en bil for at hjælpe med at reparere bremser. Jeg har utallige gode minder fra Danmark, men hvor vil jeg dog gerne forsætte med at skabe minder her uden at bekymre mig om, hvornår jeg skal rejse. Jeg skal i øvrigt slæbes væk herfra, den dag jeg skal hjem. På ingen måde kan jeg få mine fødder til at gå i anden retning end Tonkawa, uden at være forsikret om at jeg kommer tilbage.
Jeg har mødt fantastiske mennesker her. Hvor vil jeg gerne nævne navne, men jeg er bange for ikke at nævne dem alle. Hvem end jeg har brugt tid med her, jeg elsker jer mere end I ved! I har ændret mit syn på verdenen og på mennesker. Jeg er ikke i tvivl om, at I ved hvem I er.
På intet tidspunkt har det føltes forkert at være her, trods mine bekymringer inden jeg rejste. Det kan ikke føles mere rigtigt end det har gjort og stadig gør. Det eneste der føles forkert er tanken om at forlade et sted hvor jeg føler jeg hører til. Selvom jeg glæder mig uendeligt meget til at se jer, jeg savner igen, bekymrer jeg mig alt for meget om at tage tilbage.
Mit mål er nu at finde et college, så jeg kan forsætte min amerikanske drøm. Dog har jeg fundet ud af, at det er lettere sagt end gjort. Hvis der sidder nogen og læser med, som skulle have styr på bare noget af alt det der kræves, for en udlænding at tage på college i USA, ville jeg sætte stor pris på nogle fif. Hvad enten der er visa, stipendier eller regler, jeg kan bruge det hele!
_______________________________________________________
I'm hesitating to do this update. I might end up hurting some, I might end up insulting some, but that's not my intention.
I write this post because I've promised myself to be honest about anything I post. I don't see the point of this blog if I'm not.
"Have you ever had a feeling of not belonging the one place that you should belong? I do. Denmark I miss you, but I belong somewhere else." I updated Twitter with these words the other day and I mean every word. I miss my beloved family that has been there for me since I started this crazy adventure. I miss my awesome friends more than I thought I would. I miss Danish food! Despite the fact that I'm missing Denmark a lot, I feel like I belong elsewhere. It feels more natural to me to speak English, though it's hard to admit.
I couldn't stand it when I was younger, but I can't help but to look back at all the hours I spent in the woods, with a smile. I believed that trolls, elves, and other mysterous creatures were living in the trees surrounding me while I was running around in the sunbeams that found their way through the tree tops. I remember all the time I spent in my grandpa's workshop terrified that I would get dirty hands while helping him fixing brakes on cars. I have more memories than I can count from Denmark, but more than anything I'd like to stay here and create more memories without having to worry about leaving. They have to drag me out of here the day I leave. There's no way I can make my feet walk away from Tonkawa without knowing that I'm coming back.
I've met amazing people here. How I would love to mention all of your names, but you're too many and some would slip. But everyone I've spent time with here, I love you more than you know! You've changed my worldview and how I look at people. I'm sure you know who you are.
(Holly, I will take the time to mention you, though. I love driving around with you, you are truly amazing. And remember, our fingerprints never fade from the lives we touch)
At no time has it felt wrong to be here, despite my worries before I left. It couldn't feel more right than it has and still does. The only thing that feels wrong is the thought about leaving a place where I feel like I belong. I can't describe how much I'm looking forward to see the people I miss again, but I'm way too worried about going back.
Now my goal is to find a college to attend. I've learned that's easier said than done, though. If anyone out there knows what it takes for a foreigner to attend college in America I would really appreciate some help!
12.30.2010
2010
2010 må siges at have været et ret begivenhedsrigt år. Især den sidste halvdel af det. Jeg kan ikke helt forstå at jeg om en uge har været i længere tid, end jeg vil have tilbage.
Som så mange andre tænkte jeg at jeg ville lave en highlights liste. Dog kun over min tid i USA da resten er ret irrelevant for bloggen.
D. 6. August 2010.
- Dagen jeg forlod dansk jord og dagen hvor jeg en sidste gang prøvede at finde en måde hvorpå jeg kunne blive i Danmark.
D. 7. August 2010.
- Jeg mødte min fantastiske amerikanske familie. Fra det øjeblik var jeg lykkelig for at være taget afsted.
- Jeg var til YEC. Jeg husker tydeligt hvor overvældet jeg var af de mange kristne teenagere samlet på ét sted, og hvordan jeg var sikker på at det ikke kunne lade sig gøre i Danmark.
D. 13. August 2010.
- Min første amerikanske skoledag. Jeg var ret sikker på at jeg skulle dø den morgen, selvom det hele endte ret positivt.
D. 3. September 2010 og hver fredag derefter.
- Football kampe. Der var en helt særlig stemning ved hver kamp, en stemning jeg ikke har tænkt mig at glemme lige med det samme!
D. 5. September 2010.
- Det var dagen jeg besluttede mig for at tjekke Terra Nova ud og man må sige det var en oplevelse for livet. Jeg har været der hver søndag siden og spiller nu i deres band.
D. 19. September 2010.
- Jeg mødte en afrikansk gut på Terra Nova. Han introducerede mig til Gud på en anden måde end jeg havde set det før, og jeg blev frelst.
D. 23. September 2010.
- Jeg besøgte IHOP for første gang. Man må sige at deres danske pandekager ikke er danske overhovedet, men at jeg fik noget af en oplevelse ud af det.
- Første gang jeg forlod Oklahoma. Jeg endte i San Antonio, TX.
D. 4.-8. Oktober 2010.
- Homecoming uge. Selvom min skole nok ikke var den skole der gik allermest op i al udklædningen, var det alligevel ret fedt at se den school spirit der var omkring det hele.
D. 23. Oktober 2010.
- Jeg forlod igen Oklahoma, denne gang for at tage til Kansas.
November 2010.
- Jeg indså at jeg har mere end et sted jeg kalder "hjem". Begge steder har en stor plads i mit hjerte.
D. 25. November 2010.
- Thanksgiving. Jeg har ikke noget at sammenligne det med, da jeg ikke har fejret det før, men man må sige det er ret fedt at få fri fra skole for at spise kalkun.
D. 2. December 2010.
- Jeg oplevede en amerikansk juleparade, og var egentlig mest overrasket over deres farvede lys.
D. 17. December 2010.
- Forlod jeg endnu engang Tonkawa. Vi var i Louisiana for at fejre jul med Loris familie.
D. 25. December 2010.
- Min første amerikanske jul. Jeg må indrømme den var ret speciel.
_________________________________________________________
I must say 2010 has been an eventful year. Especially the last half of it. I can't really comprehend that in a week I've been here for a longer time than I will have left.
Here are my American highlights for 2010.
August 6, 2010.
- I took my last steps (at least for a while) in Denmark. And for one last time I tried to find a way to get out of it.
August 7, 2010.
- I met my amazing American family. From that moment I was so happy I came here.
- I attended YEC. I clearly remember how amazed I was that so many christian teenagers were gathered in one place and how I was certain that wasn't possible in Denmark.
August 13, 2010.
- First day of American school. That morning I was absolutely sure I wouldn't live through the day. It ended pretty good, though.
September 3, 2010 and every Friday after that.
- Football. I loved the atmosphere at every game!
September 5, 2010.
- I decided to check out Terra Nova and i must say it changed my life. I've been there every Sunday since.
September 19, 2010.
- I met and African guy at Terra Nova. He introduced me to God in a way I hadn't seen before and I got saved.
September 23, 2010.
- I ate at IHOP for the first time. All I have to say is that their Danish pancakes aren't Danish at all, but I had a good time.
- The first time I left Oklahoma. I ended up in San Antonio, TX.
October 4-8, 2010.
- Homecoming week. Even though my school wasn't that in to dressing up it was pretty cool to experience the school spirit.
October 23, 2010.
- I left Oklahoma to go to Kansas.
November, 2010.
- I realised I have more than one home. Both meaning a whole lot to me.
November 25, 2010.
- Thanksgiving. I don't really have anything to compare it to since I've never celebrated it before, but I must admit it's pretty cool to get out of school to eat turkey.
December 2, 2010.
- I experienced an American christmas parade. I was only surprised that their lights were colored.
December 17, 2010.
- I left Oklahoma once again. This time to go to Louisiana and celebrate christmas.
December 25, 2010.
- I experienced the American christmas. It was different, but awesome to try.
Som så mange andre tænkte jeg at jeg ville lave en highlights liste. Dog kun over min tid i USA da resten er ret irrelevant for bloggen.
D. 6. August 2010.
- Dagen jeg forlod dansk jord og dagen hvor jeg en sidste gang prøvede at finde en måde hvorpå jeg kunne blive i Danmark.
D. 7. August 2010.
- Jeg mødte min fantastiske amerikanske familie. Fra det øjeblik var jeg lykkelig for at være taget afsted.
- Jeg var til YEC. Jeg husker tydeligt hvor overvældet jeg var af de mange kristne teenagere samlet på ét sted, og hvordan jeg var sikker på at det ikke kunne lade sig gøre i Danmark.
D. 13. August 2010.
- Min første amerikanske skoledag. Jeg var ret sikker på at jeg skulle dø den morgen, selvom det hele endte ret positivt.
D. 3. September 2010 og hver fredag derefter.
- Football kampe. Der var en helt særlig stemning ved hver kamp, en stemning jeg ikke har tænkt mig at glemme lige med det samme!
D. 5. September 2010.
- Det var dagen jeg besluttede mig for at tjekke Terra Nova ud og man må sige det var en oplevelse for livet. Jeg har været der hver søndag siden og spiller nu i deres band.
D. 19. September 2010.
- Jeg mødte en afrikansk gut på Terra Nova. Han introducerede mig til Gud på en anden måde end jeg havde set det før, og jeg blev frelst.
D. 23. September 2010.
- Jeg besøgte IHOP for første gang. Man må sige at deres danske pandekager ikke er danske overhovedet, men at jeg fik noget af en oplevelse ud af det.
- Første gang jeg forlod Oklahoma. Jeg endte i San Antonio, TX.
D. 4.-8. Oktober 2010.
- Homecoming uge. Selvom min skole nok ikke var den skole der gik allermest op i al udklædningen, var det alligevel ret fedt at se den school spirit der var omkring det hele.
D. 23. Oktober 2010.
- Jeg forlod igen Oklahoma, denne gang for at tage til Kansas.
November 2010.
- Jeg indså at jeg har mere end et sted jeg kalder "hjem". Begge steder har en stor plads i mit hjerte.
D. 25. November 2010.
- Thanksgiving. Jeg har ikke noget at sammenligne det med, da jeg ikke har fejret det før, men man må sige det er ret fedt at få fri fra skole for at spise kalkun.
D. 2. December 2010.
- Jeg oplevede en amerikansk juleparade, og var egentlig mest overrasket over deres farvede lys.
D. 17. December 2010.
- Forlod jeg endnu engang Tonkawa. Vi var i Louisiana for at fejre jul med Loris familie.
D. 25. December 2010.
- Min første amerikanske jul. Jeg må indrømme den var ret speciel.
_________________________________________________________
I must say 2010 has been an eventful year. Especially the last half of it. I can't really comprehend that in a week I've been here for a longer time than I will have left.
Here are my American highlights for 2010.
August 6, 2010.
- I took my last steps (at least for a while) in Denmark. And for one last time I tried to find a way to get out of it.
August 7, 2010.
- I met my amazing American family. From that moment I was so happy I came here.
- I attended YEC. I clearly remember how amazed I was that so many christian teenagers were gathered in one place and how I was certain that wasn't possible in Denmark.
August 13, 2010.
- First day of American school. That morning I was absolutely sure I wouldn't live through the day. It ended pretty good, though.
September 3, 2010 and every Friday after that.
- Football. I loved the atmosphere at every game!
September 5, 2010.
- I decided to check out Terra Nova and i must say it changed my life. I've been there every Sunday since.
September 19, 2010.
- I met and African guy at Terra Nova. He introduced me to God in a way I hadn't seen before and I got saved.
September 23, 2010.
- I ate at IHOP for the first time. All I have to say is that their Danish pancakes aren't Danish at all, but I had a good time.
- The first time I left Oklahoma. I ended up in San Antonio, TX.
October 4-8, 2010.
- Homecoming week. Even though my school wasn't that in to dressing up it was pretty cool to experience the school spirit.
October 23, 2010.
- I left Oklahoma to go to Kansas.
November, 2010.
- I realised I have more than one home. Both meaning a whole lot to me.
November 25, 2010.
- Thanksgiving. I don't really have anything to compare it to since I've never celebrated it before, but I must admit it's pretty cool to get out of school to eat turkey.
December 2, 2010.
- I experienced an American christmas parade. I was only surprised that their lights were colored.
December 17, 2010.
- I left Oklahoma once again. This time to go to Louisiana and celebrate christmas.
December 25, 2010.
- I experienced the American christmas. It was different, but awesome to try.
12.25.2010
Jul/Christmas
Som lovet kommer her et indlæg om min amerikanske jul.
D. 24. var.. speciel. Jeg stod op og alt var som en normal dag. Jeg hang ud med en ven det meste af dagen, og var hjemme omkring klokken 5. Jeg følte lidt at jeg burde have brugt hele dagen sammen med familien, da jeg jo er vandt til at d. 24. er "familie dag". Dog brugte vi aftenen sammen som familie.
Vi havde peberkagehus-konkurrence. Jeg har aldrig før lavet et peberkagehus, så lad mig bare sige at det endte rimeligt interessant. Det faldt sammen mindst 3 gange, og det så helt forfærdeligt ud da jeg var færdig. Men i det mindste faldt det ikke sammen igen resten af aftenen.
Vi spillede nogle brætspil og så en film inden vi gik i seng.
Jeg må indrømme jeg sad lidt med følelsen af "nå" da jeg gik i seng. Jeg manglede min danske julemad, mine gaver, dans og sang om juletræet og min familie. Og ja, sne!
D.25. blev jeg vækket klokken 10. Jeg kunne sagtens have sovet en time eller to længere, men det var altså tid til at åbne gaver.
Vi sad rundt om juletræet og åbnede gaverne med vores navne på. Det var ret kaotisk, da jeg kommer fra en familie hvor én gave bliver åbnet ad gangen. Vi var færdige med at pakke gaver op efter cirka en halv time.
Derefter spiste vi morgenmad sammen. Amerikanske pandekager, hvor jeg dog elsker dem.
Det meste af dagen gik med at vi hver især tjekkede vores gaver ud. Jeg ringede til Danmark, da min familie hvert år er samlet den 25. til en stor julefrokost. Jeg nåede nærmest ikke engang at sige hej før der blev skrålet "Glædelig Jul" fra 20 familiemedlemmer.
Vi spillede nogle spil mens vi ventede på at aftensmaden skulle blive klar. Vi fik skinke, kartoffelmos, grønne bønner og en masse andet alt imens jeg drømte om flæskesteg, and og brunede kartofler.
Jeg ved ikke om jeg overromantiserer den danske jul, fordi jeg ikke er der til at opleve den i år. Det er sikkert tilfældet. Uanset hvad har denne jul været anderledes og jeg er glad for at have oplevet den.
Jeg har flere gange sendt en tanke til vejrguderne om at sende sne til mig, men det er måske ikke let at skabe de rette omstændigheder, når der i tirsdags var 17 grader.
Glædelig jul!
_________________________________________________________
As promised. A post about my American christmas.
December 24 was.. special. I got up and everything was as usual. I hung out with a friend most of the day and got home at about 5. I felt a little bad for not being at the house since I'm used to the 24. being "familiy day".
We had a gingerbread house contest. It was my first gingerbread house ever and... it sucked. It fell apart at least 3 times. For some reason, when it looked the worst, it decided to stay together.
I must admit I thought "that's it?" when I went to bed. I missed my grandma's amazing christmas food, opening my presents, dancing around the christmas tree and my familiy. And I missed snow.
December 25 someone woke me up waaay too early if you ask me. We sat around the tree and opened our presents. It seemed a little chaotic being from a family where only one present is allowed to opened at a time. When we were done unwrapping all of it we ate breakfeast. Pancakes the American way.
Most of the day everyone was checking out their stuff. I decided to call Denmark since my entire family usually gets together. I didn't even get to say "hello" before 20 people were yelling "Merry Christmas". I must admit it was nice to hear everyone again.
We played some games while we were waiting for dinner to get ready. I really missed the duck I usually eat on christmas.
I probably romantisize Danish christmas and it's just because I don't get to spend christmas like that this year. No matter what this christmas has been different and it's been great to experience!
I've been sending the clouds lots of nice thoughts about giving me just a little bit of snow, but maybe it's hard to create the right conditions for snow in a place like Oklahoma.
Merry Christmas!
D. 24. var.. speciel. Jeg stod op og alt var som en normal dag. Jeg hang ud med en ven det meste af dagen, og var hjemme omkring klokken 5. Jeg følte lidt at jeg burde have brugt hele dagen sammen med familien, da jeg jo er vandt til at d. 24. er "familie dag". Dog brugte vi aftenen sammen som familie.
Vi havde peberkagehus-konkurrence. Jeg har aldrig før lavet et peberkagehus, så lad mig bare sige at det endte rimeligt interessant. Det faldt sammen mindst 3 gange, og det så helt forfærdeligt ud da jeg var færdig. Men i det mindste faldt det ikke sammen igen resten af aftenen.
Vi spillede nogle brætspil og så en film inden vi gik i seng.
Jeg må indrømme jeg sad lidt med følelsen af "nå" da jeg gik i seng. Jeg manglede min danske julemad, mine gaver, dans og sang om juletræet og min familie. Og ja, sne!
D.25. blev jeg vækket klokken 10. Jeg kunne sagtens have sovet en time eller to længere, men det var altså tid til at åbne gaver.
Vi sad rundt om juletræet og åbnede gaverne med vores navne på. Det var ret kaotisk, da jeg kommer fra en familie hvor én gave bliver åbnet ad gangen. Vi var færdige med at pakke gaver op efter cirka en halv time.
Derefter spiste vi morgenmad sammen. Amerikanske pandekager, hvor jeg dog elsker dem.
Det meste af dagen gik med at vi hver især tjekkede vores gaver ud. Jeg ringede til Danmark, da min familie hvert år er samlet den 25. til en stor julefrokost. Jeg nåede nærmest ikke engang at sige hej før der blev skrålet "Glædelig Jul" fra 20 familiemedlemmer.
Vi spillede nogle spil mens vi ventede på at aftensmaden skulle blive klar. Vi fik skinke, kartoffelmos, grønne bønner og en masse andet alt imens jeg drømte om flæskesteg, and og brunede kartofler.
Jeg ved ikke om jeg overromantiserer den danske jul, fordi jeg ikke er der til at opleve den i år. Det er sikkert tilfældet. Uanset hvad har denne jul været anderledes og jeg er glad for at have oplevet den.
Jeg har flere gange sendt en tanke til vejrguderne om at sende sne til mig, men det er måske ikke let at skabe de rette omstændigheder, når der i tirsdags var 17 grader.
Glædelig jul!
_________________________________________________________
As promised. A post about my American christmas.
December 24 was.. special. I got up and everything was as usual. I hung out with a friend most of the day and got home at about 5. I felt a little bad for not being at the house since I'm used to the 24. being "familiy day".
We had a gingerbread house contest. It was my first gingerbread house ever and... it sucked. It fell apart at least 3 times. For some reason, when it looked the worst, it decided to stay together.
I must admit I thought "that's it?" when I went to bed. I missed my grandma's amazing christmas food, opening my presents, dancing around the christmas tree and my familiy. And I missed snow.
December 25 someone woke me up waaay too early if you ask me. We sat around the tree and opened our presents. It seemed a little chaotic being from a family where only one present is allowed to opened at a time. When we were done unwrapping all of it we ate breakfeast. Pancakes the American way.
Most of the day everyone was checking out their stuff. I decided to call Denmark since my entire family usually gets together. I didn't even get to say "hello" before 20 people were yelling "Merry Christmas". I must admit it was nice to hear everyone again.
We played some games while we were waiting for dinner to get ready. I really missed the duck I usually eat on christmas.
I probably romantisize Danish christmas and it's just because I don't get to spend christmas like that this year. No matter what this christmas has been different and it's been great to experience!
I've been sending the clouds lots of nice thoughts about giving me just a little bit of snow, but maybe it's hard to create the right conditions for snow in a place like Oklahoma.
Merry Christmas!
12.20.2010
Louisiana
Klokken 4 fredag morgen startede vi bilen og vendte snuden mod Louisiana. Første halvdel af turen gik mere eller mindre med at sove. Derefter var det sværre at få tiden til at gå. Efter ca. 12 timer endte vi hos Loris søster og resten af sin familie.
Fredagen forholdte sig stille og roligt, ser man bort fra diverse småbørn. Vi spillede nogle spil om aftenen og gik derefter i seng.
Lørdag skulle vi til Norwood (navnet på familien) julekomsammen. Jeg blev på forhånd advaret om en ret stor familie og at sandsynligheden for at jeg kunne huske navnene på dem alle var lille, da mine søskende heller ikke kan huske navnene på dem.
Vi mødte op omkring klokken 3 og spiste en mystisk ret fra Lousiana. Hvad den hedder, kan jeg ikke huske og hvad en består af har jeg absolut ingen anelse om, udover at en ingrediens var kylling.
Familien har nogle ret sjove historier om en gut der er refereret til som Uncle Jessie. Han valgte at medbringe fyrværkeri på Baileys opfordring.
Efter næsten tre timer gik vi i gang med at spille Dirty Santa. Resultatet er spillet er lidt det samme som pakkeleg, men fremgangsmåden er meget forskelling.
Alle der vil spille med medbringer én pakke. Derefter trækker alle et nummer fra 1-antal deltagere.
Nummer 1 må derefter vælge en pakke og åbne den. Nummer 2 kan derefter vælge at stjæle nummer 1's pakke som nu er åbnet, eller vælge at åbne en ny pakke og sådan går man igennem alle numrene. En åben pakke kan kun stjæles 3 gange før de er "død" og dermed ikke kan stjæles igen.
I USA hænger man en masse forskelligt gøgl på juletræet. Derfor har mange julefester også et "ornament-spil". Igen medbringer de der vil være med, en ting til juletræet. I mit tilfælde begyndte en person at læse en historie. Hver gang hun sagde ordet "right" skulle man sende sin gave til højre, og hver gang hun sagde "left" skulle man sende den til venstre, sådan at man ikke endte med sin egen gave.
Søndag havde vi endnu en julefest. Denne gang i Loris søsters hus. En del af menneskerne fra dagen før var der igen, dog kun dem på Loris side af familien. Her spiste vi kalkun, skinke, boller, cocktailpølser i barbeque sauce og andre ting.
I denne familie, for at undgå at bruge en formue på gaver og/eller glemme personer, trækker man en person som man skal give en gave til. Derfor skulle jeg af med en gave og jeg modtog en gave. Jeg havde ikke regnet med at få mere end den ene gave, men Loris familie havde fundet andre sjove ting til mig.
Midnat søndag aften begyndte vi at køre hjem igen. Efter en hel nat og en smule af dagen, sidder jeg nu hjemme igen. En højrøstet, men fantastisk weekend rigere.
____________________________________________________
4 o'clock Friday morning we started our trip to Louisiana. The first half of the trip I spend sleeping, after that it was a little harder to find something to do. About 12 hours later we were at Lori's sister's house.
We didn't really do anything that day. It was pretty calm, considering all the kids that were there.
Saturday was the day of the Norwood christmas party. I was warned about a huge family and that I probably wouldn't be able to remember half of their names. (They were right)
We got there about three o'clock and ate some kind of food they make in Louisiana. I don't remember the name of it and I don't remember what was in it besides chicken.
Later we played Dirty Santa. At first I had no idea what I was doing since it had nothing do to with the Danish way to play it. I'm used to it being a game where you have to throw a six on a dice to get a present. Well and a lot of other confusing rules.
After that we played a game with ornaments. I don't get why you'd play a game with ornaments. I still had fun, though.
Sunday we had another christmas party. This time it was at the house we were staying at. A lot of the people had been at the party the day before so it luckily it wasn't a bunch of new people again. We ate a lot of American christmas food.
Sunday at midnight we started driving back home. Now, almost 16 hours later I'm home. It was a loud, but an awesome weekend!
Fredagen forholdte sig stille og roligt, ser man bort fra diverse småbørn. Vi spillede nogle spil om aftenen og gik derefter i seng.
Lørdag skulle vi til Norwood (navnet på familien) julekomsammen. Jeg blev på forhånd advaret om en ret stor familie og at sandsynligheden for at jeg kunne huske navnene på dem alle var lille, da mine søskende heller ikke kan huske navnene på dem.
Vi mødte op omkring klokken 3 og spiste en mystisk ret fra Lousiana. Hvad den hedder, kan jeg ikke huske og hvad en består af har jeg absolut ingen anelse om, udover at en ingrediens var kylling.
Familien har nogle ret sjove historier om en gut der er refereret til som Uncle Jessie. Han valgte at medbringe fyrværkeri på Baileys opfordring.
Efter næsten tre timer gik vi i gang med at spille Dirty Santa. Resultatet er spillet er lidt det samme som pakkeleg, men fremgangsmåden er meget forskelling.
Alle der vil spille med medbringer én pakke. Derefter trækker alle et nummer fra 1-antal deltagere.
Nummer 1 må derefter vælge en pakke og åbne den. Nummer 2 kan derefter vælge at stjæle nummer 1's pakke som nu er åbnet, eller vælge at åbne en ny pakke og sådan går man igennem alle numrene. En åben pakke kan kun stjæles 3 gange før de er "død" og dermed ikke kan stjæles igen.
I USA hænger man en masse forskelligt gøgl på juletræet. Derfor har mange julefester også et "ornament-spil". Igen medbringer de der vil være med, en ting til juletræet. I mit tilfælde begyndte en person at læse en historie. Hver gang hun sagde ordet "right" skulle man sende sin gave til højre, og hver gang hun sagde "left" skulle man sende den til venstre, sådan at man ikke endte med sin egen gave.
Søndag havde vi endnu en julefest. Denne gang i Loris søsters hus. En del af menneskerne fra dagen før var der igen, dog kun dem på Loris side af familien. Her spiste vi kalkun, skinke, boller, cocktailpølser i barbeque sauce og andre ting.
I denne familie, for at undgå at bruge en formue på gaver og/eller glemme personer, trækker man en person som man skal give en gave til. Derfor skulle jeg af med en gave og jeg modtog en gave. Jeg havde ikke regnet med at få mere end den ene gave, men Loris familie havde fundet andre sjove ting til mig.
Midnat søndag aften begyndte vi at køre hjem igen. Efter en hel nat og en smule af dagen, sidder jeg nu hjemme igen. En højrøstet, men fantastisk weekend rigere.
____________________________________________________
4 o'clock Friday morning we started our trip to Louisiana. The first half of the trip I spend sleeping, after that it was a little harder to find something to do. About 12 hours later we were at Lori's sister's house.
We didn't really do anything that day. It was pretty calm, considering all the kids that were there.
Saturday was the day of the Norwood christmas party. I was warned about a huge family and that I probably wouldn't be able to remember half of their names. (They were right)
We got there about three o'clock and ate some kind of food they make in Louisiana. I don't remember the name of it and I don't remember what was in it besides chicken.
Later we played Dirty Santa. At first I had no idea what I was doing since it had nothing do to with the Danish way to play it. I'm used to it being a game where you have to throw a six on a dice to get a present. Well and a lot of other confusing rules.
After that we played a game with ornaments. I don't get why you'd play a game with ornaments. I still had fun, though.
Sunday we had another christmas party. This time it was at the house we were staying at. A lot of the people had been at the party the day before so it luckily it wasn't a bunch of new people again. We ate a lot of American christmas food.
Sunday at midnight we started driving back home. Now, almost 16 hours later I'm home. It was a loud, but an awesome weekend!
12.13.2010
Prøver/Tests.
Det er sidste uge inden jul, det der i danske folkeskoler betyder en rimeligt useriøs uge. Sådan forholder det sig dog ikke her hvor jeg bor. Denne uge er fyldt med prøver i fag jeg absolut ikke har lyst til at have prøver i!
I morgen står den på Algebra II prøven, en test jeg ikke er så optimistisk omkring (Faktisk burde jeg nok læse en smule på stoffet i skrivende stund), onsdag har jeg en fysik semester test, som jeg er lidt mere sikker på.
I går var det min mors fødselsdag, Lori tvang mig til at ringe hjem, ikke fordi jeg ikke ville, men fordi jeg har dårlig samvittighed over at bruge deres telefon til at ringe til Danmark, for at ønske min mor tillykke med fødselsdagen. Det var rigtigt godt at få snakket med både hende og min onkel igen. Egentlig var planen at bruge Skype, men ak, forbindelse vil bare ikke fungere til den slags.
Fredag har jeg officielt juleferie, dog smutter jeg til Louisiana allerede torsdag. Turen tager omkring 12 timer, hvilket er overvældende for mig, som kommer fra et land hvori det er muligt at køre fra den ene ende til den anden på den halve tid. I Louisiana skal jeg holde tidlig jul med Loris side af familien. Mandag morgen kører vi hjem igen.
Ellers står det meste af ferien i basketball'ens tegn. Vi har "scrimmage" (en slags træningskamp) nytårsaften, hvilket er knapt så fedt.
Jeg havde det troet det der med at blogge ville være en hel del lettere - men nej, der er bare ikke tid til det, så jeg undskylder meget manglen på indlæg for tiden. Jeg lover at jeg sender rigtigt mange tanker hjem til jer der læser med!
__________________________________________________
It's the last week of school before christmas break. A week I'm used not being serious at all. That's not how it works here. This week is going to be spend taking tests. Tests I have absolutely no interest in taking.
Tomorrow is my Algebra II test which i'm dreading to take. I'm not positive about it at all.
Wednesday is my physics test which I feel just a litte better about.
Yesterday was my mom's birthday so Lori made me call home, not because I didn't want to call my mom but because it's pretty expensive to call Denmark. Anyways it was really awesome to get to talk to my mom and uncle again. I hadn't expected it to be so hard to speak Danish, though.
Actually we planned to use Skype while I was here, but the connection sucks so I kinda gave up.
I'm officially on christmas break this Friday but I'm leaving Thurday to go to Louisiana. I'm spending the weekend with Lori's family to celebrate christmas. It's a 12 hour drive which seems insane for me, who comes from a country in which you can drive from one end to the other in about 7 hours.
Btw, I thought that blogging would've been a lot easier than it actually is. I really apologize for not updating it more often. I think a lot of you people back home!
I morgen står den på Algebra II prøven, en test jeg ikke er så optimistisk omkring (Faktisk burde jeg nok læse en smule på stoffet i skrivende stund), onsdag har jeg en fysik semester test, som jeg er lidt mere sikker på.
I går var det min mors fødselsdag, Lori tvang mig til at ringe hjem, ikke fordi jeg ikke ville, men fordi jeg har dårlig samvittighed over at bruge deres telefon til at ringe til Danmark, for at ønske min mor tillykke med fødselsdagen. Det var rigtigt godt at få snakket med både hende og min onkel igen. Egentlig var planen at bruge Skype, men ak, forbindelse vil bare ikke fungere til den slags.
Fredag har jeg officielt juleferie, dog smutter jeg til Louisiana allerede torsdag. Turen tager omkring 12 timer, hvilket er overvældende for mig, som kommer fra et land hvori det er muligt at køre fra den ene ende til den anden på den halve tid. I Louisiana skal jeg holde tidlig jul med Loris side af familien. Mandag morgen kører vi hjem igen.
Ellers står det meste af ferien i basketball'ens tegn. Vi har "scrimmage" (en slags træningskamp) nytårsaften, hvilket er knapt så fedt.
Jeg havde det troet det der med at blogge ville være en hel del lettere - men nej, der er bare ikke tid til det, så jeg undskylder meget manglen på indlæg for tiden. Jeg lover at jeg sender rigtigt mange tanker hjem til jer der læser med!
__________________________________________________
It's the last week of school before christmas break. A week I'm used not being serious at all. That's not how it works here. This week is going to be spend taking tests. Tests I have absolutely no interest in taking.
Tomorrow is my Algebra II test which i'm dreading to take. I'm not positive about it at all.
Wednesday is my physics test which I feel just a litte better about.
Yesterday was my mom's birthday so Lori made me call home, not because I didn't want to call my mom but because it's pretty expensive to call Denmark. Anyways it was really awesome to get to talk to my mom and uncle again. I hadn't expected it to be so hard to speak Danish, though.
Actually we planned to use Skype while I was here, but the connection sucks so I kinda gave up.
I'm officially on christmas break this Friday but I'm leaving Thurday to go to Louisiana. I'm spending the weekend with Lori's family to celebrate christmas. It's a 12 hour drive which seems insane for me, who comes from a country in which you can drive from one end to the other in about 7 hours.
Btw, I thought that blogging would've been a lot easier than it actually is. I really apologize for not updating it more often. I think a lot of you people back home!
12.02.2010
December
Jeg må indrømme det er en smule mærkeligt ikke at jeg ikke er hjemme denne måned. Det er den tid på året hvor jeg bruger mest tid sammen med min familie, og at tilbringe den tid i et andet land virker en smule trist.
Jeg glæder mig dog til at se den amerikanske måde at fejre jul på. Byen er pyntet op dvs. Grand er den eneste gade med pynt, men det nu meget hyggeligt alligevel. Juletræt (af plastic ;) ) er sat op i stuen med blinkende lys og gaverne er allerede placeret under det. Min familie har sendt brændte mandler, pebernødder og en julekalender hvilket også hjælper lidt på julestemningen.
Om det er fordi Thanksgiving knapt er ovre eller om det bare er fordi det ikke er helt det samme her, ved jeg ikke, men jeg er altså ikke helt i julestemning som normalt.
I dag var jeg til Tonkawa's juleoptog. Det mindede ret meget om Lunderskovs optog bortset fra at det er skolens orkester der spiller og de har deres brandbiler, ambulancer og politibiler med.
Udover der er deres optog om aftenen, så det var rigtigt flot da juletræet blev tændt. Dog blev jeg overrasket da jeg så at det var røde, blå og grønne lys ikke "almindelige" lys som vi har i vores by.
Shania og Francesca syntes det var en fantastisk idé at tage et billede sammen med julemanden (som i øvrigt bor på Grøndland - ikke Nordpolen), så vi endte 5 mennesker på billedet.
Jeg har det stadig rigtigt godt her, og jeg elsker stadig Tonkawa. Jeg så taknemmlig at det har været så let at falde til!
Men som jeg skrev på Facebook den anden dag; Det er sådan set ikke Danmark jeg savner, det er menneskerne der gør Danmark til hvad det er, jeg savner.
___________________________________________
I must admit that it's a little weird not to be in Denmark during this month. This is the time of year I spend the most time wth my family and to spend this time in another country seems a little sad.
I do look forward to experiencing the American christmas, though. The town i decorated, which means Grand is the only street with decorations, but it's still really nice! The christmas tree is decorated and the presents are already under the tree (mom you should do that when I get home too!). My family has sent me Danish christmas cookies and other stuff which helps me to get in the christmas mood.
If it's because Thanksgiving is barely over or if it's just because christmas isn't exactly the same here, I don't know, but the atmosphere isn't quite right yet.
Today I was at Tonkawa's christmas parade. It was a lot like Lunderskov's (The town I live in in Denmark.) parade except they used the High School band and it's at night. I've never thought of it until today but it does make a lot more sense to light the tree when it's dark. I must admit I got a little surprised when I saw that the lights were colored and not just "white".
Shania and Francesca thought it was an amazing idea to take a picture with Santa (who btw lives in Greenland and not the North Pole). We ended up 5 people in Santa's little house to take a picture.
I still love it here and I'm so thankful that it's been so easy to settle down in Tonkawa.
Jeg glæder mig dog til at se den amerikanske måde at fejre jul på. Byen er pyntet op dvs. Grand er den eneste gade med pynt, men det nu meget hyggeligt alligevel. Juletræt (af plastic ;) ) er sat op i stuen med blinkende lys og gaverne er allerede placeret under det. Min familie har sendt brændte mandler, pebernødder og en julekalender hvilket også hjælper lidt på julestemningen.
Om det er fordi Thanksgiving knapt er ovre eller om det bare er fordi det ikke er helt det samme her, ved jeg ikke, men jeg er altså ikke helt i julestemning som normalt.
I dag var jeg til Tonkawa's juleoptog. Det mindede ret meget om Lunderskovs optog bortset fra at det er skolens orkester der spiller og de har deres brandbiler, ambulancer og politibiler med.
Udover der er deres optog om aftenen, så det var rigtigt flot da juletræet blev tændt. Dog blev jeg overrasket da jeg så at det var røde, blå og grønne lys ikke "almindelige" lys som vi har i vores by.
Shania og Francesca syntes det var en fantastisk idé at tage et billede sammen med julemanden (som i øvrigt bor på Grøndland - ikke Nordpolen), så vi endte 5 mennesker på billedet.
Jeg har det stadig rigtigt godt her, og jeg elsker stadig Tonkawa. Jeg så taknemmlig at det har været så let at falde til!
Men som jeg skrev på Facebook den anden dag; Det er sådan set ikke Danmark jeg savner, det er menneskerne der gør Danmark til hvad det er, jeg savner.
___________________________________________
I must admit that it's a little weird not to be in Denmark during this month. This is the time of year I spend the most time wth my family and to spend this time in another country seems a little sad.
I do look forward to experiencing the American christmas, though. The town i decorated, which means Grand is the only street with decorations, but it's still really nice! The christmas tree is decorated and the presents are already under the tree (mom you should do that when I get home too!). My family has sent me Danish christmas cookies and other stuff which helps me to get in the christmas mood.
If it's because Thanksgiving is barely over or if it's just because christmas isn't exactly the same here, I don't know, but the atmosphere isn't quite right yet.
Today I was at Tonkawa's christmas parade. It was a lot like Lunderskov's (The town I live in in Denmark.) parade except they used the High School band and it's at night. I've never thought of it until today but it does make a lot more sense to light the tree when it's dark. I must admit I got a little surprised when I saw that the lights were colored and not just "white".
Shania and Francesca thought it was an amazing idea to take a picture with Santa (who btw lives in Greenland and not the North Pole). We ended up 5 people in Santa's little house to take a picture.
I still love it here and I'm so thankful that it's been so easy to settle down in Tonkawa.
Subscribe to:
Posts (Atom)