Trist, men sandt. Dette vil være mit sidste indlæg på bloggen. Men fortvivl ej! Jeg begynder nemlig at blogge her: http://oneworldtwovisionaries.blogspot.com/ og her: http://apicture-aday.blogspot.com (disse vil være på engelsk)og jeg vil, som anmodet, fortælle en smule om hvordan det er komme tilbage til Danmark, dér.
Jeg undskylder forresten også at jeg ikke svarer på kommentarene her på bloggen, men et sted er der sket en fejl, i hvert fald kan jeg ikke kommentere på min egen blog.
Den sidste uges tid er blevet brugt på at sige farvel til de andre udvekslingsstudenter, hvilket må siges at have været noget hårdere end jeg havde regnet med at det ville blive, men for at være ærlig har jeg også gjort mit bedste for at skubbe tanken om afsked så langt væk som muligt. Det påminder mig konstant om at min tid her heller ikke varer evigt hvor meget jeg end ville ønske at det forholdt sig sådan.
Mit år har været fyldt med fantastiske oplevelser og jeg ville aldrig bytte det for noget andet.
Det har været eminent at opleve det amerikanske skolesystem på første række, og den amerikanske ungdomskultur - selvom jeg var noget skeptisk inden jeg tog herover.
Jeg kommer til at savne den respekt der er for lærerne, det er altså bare noget andet når alle lærerer tiltales med hr. eller fru., og kun tiltales ved efternavn.
Jeg kommer til at savne dresscoden hvor sært det end lyder. Jeg har altid været i mod retningslinjer når det kommer til tøj, fordi jeg mener alle har ret til at ytre sig som de vil, også selvom det betyder at deres tøj ikke er passende til skolegang. Det sidste år har jeg helt sikkert ændret mening på dette punkt. At klæde sig hensigtmæssigt i omgang med mennesker men ikke kender, skaber bare mere respekt i mine øjne.
Jeg kommer til at savne at have multiple choice prøver. Nogle vil måske sige at en sådan test er for let, og det er den måske også da man har 25% chance for at gætte rigtigt på alle spørgsmål, men sidder man og er i tvivl om, om man har det rigtige svar (som jeg ofte er) er det rart at se det rigtige tal eller den rigtige formulering som en svarmulighed.
Jeg kommer til savne de venskaber jeg har fået! Ja okay, denne del skulle have været øverst, men jeg er ikke i tvivl om at mine venner udemærket er klar over at de betyder mere for mig end jeg nogensinde kan beskrive. Jeg har i min tid her lært at der er mere end én slags venskab. Dette lyder måske ikke så mind blowing for alle jer, men det har lært mig utroligt meget om mennesker. Disse venskaber har andre værdier end mine danske venskaber - ikke at jeg ikke betragter mine danske venner som venner, de er bare anderledes end de venner jeg har her. Og for at være ærlig, er det rart med den alsidighed i min omgangskreds.
Jeg kommer til at savne at skolen først starter klokken 8:25. Der er intet bedre end at få lov at sove til klokken 7 alle hverdage og stadig have tid til både et bad, morgenmad og hvad der ellers er af forhindringer om morgenen. Jeg må indrømme at jeg ikke ser frem til at gå i skolen i en anden by, da det betyder at jeg skal endnu tidligere op. Så tidligt, at jeg sikkert vil ligne en zombie de første par skoletimer - yay for gymnasier!
Jeg kommer til at savne Starbucks, Hot Tamales, Sonic slushes, Braums og Walmart. Jeg håber inderligt på at Starbucks en dag åbner i Danmark så jeg kan få alle mine sære kaffe varianter når jeg har lyst. Måske Hot Tamales en dag ender med at blive markedsført i Danmark, hvis ikke må jeg finde mig en virkelig god ven der har lyst at sende mig et lager engang i mellem. Sonic, Braums og Walmart må jeg desværre nok bare undvære til jeg den dag kommer tilbage til Oklahoma.
Jeg vil stadig hellere end gerne svare på spørgsmål, bare send mig en email og jeg vil gøre mit bedste for at komme med et godt bud på et svar.
____________________________________________
Sad, but true. This will be my last blog post on this blog. But don't panic! I'll be blogging from here:http://oneworldtwovisionaries.blogspot.com/ from now on. And I will, as requested, tell a little about how it feels when I'm back in Denmark.
By the way, I'm sorry that I don't reply to comments, but something's wrong, I can't comment on my own blog.
The last week I've been saying goodbye to my fellow foreign exchange students, and it has been tough, even more than I thought it would be. I have done my best to puch away the thought of me or anyone else leaving, though. I'm constantly reminded that I can't stay here forever no matter how much I wish I could just stay.
My year has been filled with the most amazing experiences and I would never trade it for anything! It's been great to experience American High School first hand and the American youth - even though I was rather skeptical about it in the beginning.
I'm gonna miss saying mr. and mrs. to my teachers!
I'm gonna miss the dress code how insane it may sound. I've always supported the right to express yourself in any way you want, even if in meant dressing inappropriate at school. I've changed my mind, though. Dressing appropriate creates more respect and it's just nicer to walk down the halls.
I'm gonna miss multiple choice tests. Even though some people think they're too easy, which they probably are considering you have a 25% chance to guess the right answers, but it's relieving when you don't know of you have the right answer. I think so, anyway.
I'm gonna miss my friends more than anything! Okay, this part should probably have been in the top, but I don't doubt that my friends are perfectly aware that they mean more to me than I could ever explain. In my time here, I've learned that there is more than one kind of friendships. That might not be that mind blowing to most people, but it has taught me a lot about people. These friendships are based on other values than my Danish ones - not that I don't consider my Danish friends my friends, but it's nice with that kind of versatility.
I'm gonna miss that school doesn't start till 8:25 A.M (o'clock, just for you Nehemiah). There's nothing better than getting to sleep until 7:00 every morning and still have time for a shower, breakfast, and what ever obstacles there might be in the mornings. I must admit that I'm not looking forward to get up even earlier to go to school in another town. I'm probably gonna look like a zombie the first class or two every morning - yay for schools! Jk, not really.
I'm gonna miss Starbucks, Hot Tamales, Sonic slushes, Braums, and Walmart. I'm hoping that Starbucks decides to open and that Hot Tamales will be sold in Denmark one day. I'm probably just gonna have to live without Sonic, Braums, and Walmart until I come back.
I'll still answer any questions, just e-mail me and I'll try to come up with a good answer.
6.02.2011
5.28.2011
Gode råd/Advice
For omkring et år siden begyndte jeg at gøre mig selv klar til at jeg skulle bruge 10 måneder af mit liv i et andet, på egne ben. Takket være de bloggere jeg fulgte dengang, der omkring dette tidspunkt begyndte at give gode råd til nye udvekslingsstudenter. Jeg tænkte at det måske er nu jeg burde "give tilbage", og videregive noget af det jeg har lært under mit ophold.
1: USA har butikker, lad være at købe en million ting du tror du får brug for (som jeg gjorde det), inden du tager afsted. Walmart har alt hvad du kunne få brug for - meget billigere end hvad du vil kunne købe det for i Danmark.
2: Tal med din familie om skolens reglement. De fleste amerikanske skoler har en dress code, så hvorfor ikke sørge for at det tøj du køber i løbet af sommeren overholder denne dress code? F.eks. er de overordnede regler på min skole at shorts skal være længere end 4 inches over knæet, skuldre skal være dækkede og hatte er ikke tilladt.
3: Facebook er genialt! Det er en fantastisk måde hvorpå du hurtigt kan få lært nye mennesker at kende - men jeg må også give Interstudies ret! Dansk ungdom er meget forskellig fra den amerikanske. Ryd derfor voldsomt op i dine billeder - både dine egne og dem du er tagget i. Husk i øvrigt at bandeord ikke er i orden.
4: Deltag i sport hele året også selvom du ikke er atletisk, de fleste sportsgrene har nemlig brug for en manager. Sport åbner hurtigere op for nye venskaber end klasseværelser gør. I USA er du ikke med den samme gruppe af mennesker hele dagen. Hver gang du går til en ny time møder du nye mennesker, hvilket var forvirrende for mit vedkommende for det var svært at finde ud af hvilke mennesker der havde samme interesser som mig. Men da sport startede gik det hele meget lettere.
5: I Oklahoma har byen en "curfew". I mit tilfælde betyder det, at hvis jeg er ude efter klokken 22:00 på hverdagsaftner eller midnat i weekender, uden en person over 18, kan politet faktisk give mig en bøde. Jeg ved dog ikke om andre stater har den samme lov.
6: "Vil jeg nogensinde klare skolen?". Dette var et af mine største spørgsmål inden jeg forlod Danmark. Nu har jeg altid haft sprogøre, så sproget var overraskende let for mig. På min skole var lærerne utroligt opmærksomme på os udvekslingsstudenter og havde intet imod at forklare tingene en ekstra gang. Det sværeste fag var matematik af to grunde - jeg er ikke ligefrem en ørn til matematik som det er og de matmatiske udtryk er meget forskellige fra de danske. Til gengæld er næsten alle prøver multiple choice hvilket gør det en smule lettere.
7: Tal med din værtsfamilie om deres mobil abonnement. Her har telefonselskaber "plans". Du får en plan alt efter hvad du mangler, har du f.eks. en stor familie får du en familie plan. Den har x antal pladser. Du kan få så mange telefonnumre som der er pladser på planen. Familien har måske en tom plads på deres plan som du kan overtage, på den måde kan du tage din danske mobil med, og bruge et amerikansk simkort. Det var det jeg gjorde, jeg bruger min danske telefon mod at jeg betaler familien tilbage for mit forbrug. Har din familie ikke en ekstra plads på deres plan kan du købe en telefon hos Walmart som virker som et taletidskort, du betaler ganske enkelt for dit forbrug og er en ganske fin løsning.
8: Husk generelt at hvis du medbringer dansk elektronik, skal du også medbringe en eller anden form for transformator så du kan bruge de danske stik i amerikanske stikkontakter. Heldigvis er den amerikanske volt lavere end den danske så pc'er og telefoner tager ikke skade af at blive ladet op. Jeg købte min transformator i Bilka, og den virker stadig fint.
9: Er du heldig at blive elev i en af de årgange der tillader at du tager til prom og andre dances, vil jeg give det gode råd at spare sammen fra du ankommer, for prom kan blive dyrt, især hvis du er en pige. Jeg brugte næsten 400 dollars (2000 kr) på min prom kjole, selve kjolen kostede 300 dollars og oveni kom tilpasninger af kjolen. Har du ikke lyst til at betale for kjolen kan du låne en, eller leje den. Dertil kom sko, smykker og blomster. Hvor jeg bor er det en tradition at pigen betaler for drengens kanphulsblomst og drengen betaler for pigen corsage. Nogle skoler kræver også at du betaler for at tage til prom.
10: Sidst men ikke mindst, send løbende dine ting hjem. Køber du mange bøger, cd'er eller lign. gavner det dig helt sikkert at sende en pakke hjem mere end en gang. Jeg gjorde det modsatte og sendte alting hjem på én gang hvilket var alt for tungt!
Sidder nogen med flere spørgsmål vil jeg hellere end gerne svare på dem!
___________________________________________________________
About a year ago I was starting to get ready to leave Denmark. Thanks to blogs I got a lot of advice I really needed. I was thinking that I should "pay back" and give som advice to new foreign exchange students.
1: America has stores. Don't buy everything you think you might need during your stay, in Denmark (as I did), buy it when you get here. Walmart has everything you might need and it's cheaper too.
2: Talk to your family about the school's rules. Most American schools have dress codes so you might as well have this in mind when you buy clothes this summer. At my school shorts can't be shorter than 4 inches above the knee, cover your shoulders, and don't wear hats. It's pretty simple actually.
3: Facebook i brilliant! It's a great tool to get to know people faster, but I'll have to say my sponsors were right. The Danish youth acts differently than the American does so clean out your statuses and pictures.
4: Participate in sports during all seasons even if you're not athletic, most sports need managers. Sports could help you get to know people faster. In America you're not with the same group of people in all of your classes, so figuring out which people have the same interests as you can be tough.
5: Oklahoman towns have a curfew which means that if you're out after 10:00 P.M. on school nights and midnight on weekends, you can get a ticket. I don't know if other states do the same thing.
6: "Will I ever be able to handle the school?". This was what concerned me the most before I left Denmark. Luckily I've never had a hard time learning languages so it was a lot easier than I first anticipated. My teachers were really considerate when it came to the foreign exchange students, so they didn't mind explaining things twice. My hardest class was Algebra II. Mostly because I wasn't very good at math as it was and all the expressions were very different from the Danish expressions. It helped a lot that most of the tests were multiple choice, though.
7: Talk to your family about cellphones. They might have room for you on their plan, that way you can bring your Danish phone if you'd like to do that. If they don't, you can buy phones in Walmart that are perfectly fine.
8: In general, remember that American plug-ins are different so if you bring any kind of Danish electronics bring a transformer. Luckily American voltage is lower than Danish so you don't have to worry about damaging your laptop or cellphone.
9: If you become a junior or a senior at your school remember to save money for prom and other dances. Prom can be really expensive, especially if you're a girl and want to buy your dress. If you don't want to pay too much for your dress, you can borrow one og rent it. Remember that you also have to pay for flowers and accesories.
10: Last but not least, remember to send some of your stuff home during the year and don't wait to send all of it at once - it gets way too heavy.
If anyone have questions I'd be more than happy to answer them!
1: USA har butikker, lad være at købe en million ting du tror du får brug for (som jeg gjorde det), inden du tager afsted. Walmart har alt hvad du kunne få brug for - meget billigere end hvad du vil kunne købe det for i Danmark.
2: Tal med din familie om skolens reglement. De fleste amerikanske skoler har en dress code, så hvorfor ikke sørge for at det tøj du køber i løbet af sommeren overholder denne dress code? F.eks. er de overordnede regler på min skole at shorts skal være længere end 4 inches over knæet, skuldre skal være dækkede og hatte er ikke tilladt.
3: Facebook er genialt! Det er en fantastisk måde hvorpå du hurtigt kan få lært nye mennesker at kende - men jeg må også give Interstudies ret! Dansk ungdom er meget forskellig fra den amerikanske. Ryd derfor voldsomt op i dine billeder - både dine egne og dem du er tagget i. Husk i øvrigt at bandeord ikke er i orden.
4: Deltag i sport hele året også selvom du ikke er atletisk, de fleste sportsgrene har nemlig brug for en manager. Sport åbner hurtigere op for nye venskaber end klasseværelser gør. I USA er du ikke med den samme gruppe af mennesker hele dagen. Hver gang du går til en ny time møder du nye mennesker, hvilket var forvirrende for mit vedkommende for det var svært at finde ud af hvilke mennesker der havde samme interesser som mig. Men da sport startede gik det hele meget lettere.
5: I Oklahoma har byen en "curfew". I mit tilfælde betyder det, at hvis jeg er ude efter klokken 22:00 på hverdagsaftner eller midnat i weekender, uden en person over 18, kan politet faktisk give mig en bøde. Jeg ved dog ikke om andre stater har den samme lov.
6: "Vil jeg nogensinde klare skolen?". Dette var et af mine største spørgsmål inden jeg forlod Danmark. Nu har jeg altid haft sprogøre, så sproget var overraskende let for mig. På min skole var lærerne utroligt opmærksomme på os udvekslingsstudenter og havde intet imod at forklare tingene en ekstra gang. Det sværeste fag var matematik af to grunde - jeg er ikke ligefrem en ørn til matematik som det er og de matmatiske udtryk er meget forskellige fra de danske. Til gengæld er næsten alle prøver multiple choice hvilket gør det en smule lettere.
7: Tal med din værtsfamilie om deres mobil abonnement. Her har telefonselskaber "plans". Du får en plan alt efter hvad du mangler, har du f.eks. en stor familie får du en familie plan. Den har x antal pladser. Du kan få så mange telefonnumre som der er pladser på planen. Familien har måske en tom plads på deres plan som du kan overtage, på den måde kan du tage din danske mobil med, og bruge et amerikansk simkort. Det var det jeg gjorde, jeg bruger min danske telefon mod at jeg betaler familien tilbage for mit forbrug. Har din familie ikke en ekstra plads på deres plan kan du købe en telefon hos Walmart som virker som et taletidskort, du betaler ganske enkelt for dit forbrug og er en ganske fin løsning.
8: Husk generelt at hvis du medbringer dansk elektronik, skal du også medbringe en eller anden form for transformator så du kan bruge de danske stik i amerikanske stikkontakter. Heldigvis er den amerikanske volt lavere end den danske så pc'er og telefoner tager ikke skade af at blive ladet op. Jeg købte min transformator i Bilka, og den virker stadig fint.
9: Er du heldig at blive elev i en af de årgange der tillader at du tager til prom og andre dances, vil jeg give det gode råd at spare sammen fra du ankommer, for prom kan blive dyrt, især hvis du er en pige. Jeg brugte næsten 400 dollars (2000 kr) på min prom kjole, selve kjolen kostede 300 dollars og oveni kom tilpasninger af kjolen. Har du ikke lyst til at betale for kjolen kan du låne en, eller leje den. Dertil kom sko, smykker og blomster. Hvor jeg bor er det en tradition at pigen betaler for drengens kanphulsblomst og drengen betaler for pigen corsage. Nogle skoler kræver også at du betaler for at tage til prom.
10: Sidst men ikke mindst, send løbende dine ting hjem. Køber du mange bøger, cd'er eller lign. gavner det dig helt sikkert at sende en pakke hjem mere end en gang. Jeg gjorde det modsatte og sendte alting hjem på én gang hvilket var alt for tungt!
Sidder nogen med flere spørgsmål vil jeg hellere end gerne svare på dem!
___________________________________________________________
About a year ago I was starting to get ready to leave Denmark. Thanks to blogs I got a lot of advice I really needed. I was thinking that I should "pay back" and give som advice to new foreign exchange students.
1: America has stores. Don't buy everything you think you might need during your stay, in Denmark (as I did), buy it when you get here. Walmart has everything you might need and it's cheaper too.
2: Talk to your family about the school's rules. Most American schools have dress codes so you might as well have this in mind when you buy clothes this summer. At my school shorts can't be shorter than 4 inches above the knee, cover your shoulders, and don't wear hats. It's pretty simple actually.
3: Facebook i brilliant! It's a great tool to get to know people faster, but I'll have to say my sponsors were right. The Danish youth acts differently than the American does so clean out your statuses and pictures.
4: Participate in sports during all seasons even if you're not athletic, most sports need managers. Sports could help you get to know people faster. In America you're not with the same group of people in all of your classes, so figuring out which people have the same interests as you can be tough.
5: Oklahoman towns have a curfew which means that if you're out after 10:00 P.M. on school nights and midnight on weekends, you can get a ticket. I don't know if other states do the same thing.
6: "Will I ever be able to handle the school?". This was what concerned me the most before I left Denmark. Luckily I've never had a hard time learning languages so it was a lot easier than I first anticipated. My teachers were really considerate when it came to the foreign exchange students, so they didn't mind explaining things twice. My hardest class was Algebra II. Mostly because I wasn't very good at math as it was and all the expressions were very different from the Danish expressions. It helped a lot that most of the tests were multiple choice, though.
7: Talk to your family about cellphones. They might have room for you on their plan, that way you can bring your Danish phone if you'd like to do that. If they don't, you can buy phones in Walmart that are perfectly fine.
8: In general, remember that American plug-ins are different so if you bring any kind of Danish electronics bring a transformer. Luckily American voltage is lower than Danish so you don't have to worry about damaging your laptop or cellphone.
9: If you become a junior or a senior at your school remember to save money for prom and other dances. Prom can be really expensive, especially if you're a girl and want to buy your dress. If you don't want to pay too much for your dress, you can borrow one og rent it. Remember that you also have to pay for flowers and accesories.
10: Last but not least, remember to send some of your stuff home during the year and don't wait to send all of it at once - it gets way too heavy.
If anyone have questions I'd be more than happy to answer them!
5.13.2011
Fredag aften/ Friday Night
Lige nu sidder jeg og undrer mig over hvad jeg egentlig laver hjemme på en fredag aften, mest fordi jeg kun har tre fredag aftener tilbage i USA.
Den sidste uge har været intet mindre end fantastisk. Som jeg lovede mig selv ville jeg sørge for at den sidste tid var den bedste og at jeg ikke ville spilde min tid på at være deprimeret. Derfor har jeg brugt så meget tid som jeg nu kunne med mine venner.
Sidste fredag var det Colbys fødselsdag så vi endte med at tage på Subway i vores frokostpause. Da Subway ligger 10 minutter væk fra skolen, og vi har kun 35 minutters pause, gav det os ikke vildt meget tid til at spise, men vi fik det sjov ud af det vi kunne. Derefter tog jeg tilbage til en alt for lang engelsk time med alt for meget poesi for en dag. Dagen endte så med is fra Dairy Queen og tennis, tennis som nok ikke var vildt yndefuldt, men pointen var at få krydset det af vores bucket list.
Lørdag tog Holly og jeg til Oklahoma City for at bruge mine småpenge. Det lyder nok lidt mærkeligt, men jeg kan fortælle alle der regner med at bruge en kortere eller længere periode i USA, GEM DINE SMÅPENGE! jeg fik lidt over 100 dollars eller 500 kroner ud af at veksle mine mønter. Derefter var vi barmhjertige nok til at hente Nehemiah fra State Track. (State track gik rigtigt godt for vores skole. Vores piger sluttede som nummer to og vandt state academic)
Onsdag havde vi præmie uddelinger på skolen. Dvs. de elever der har vundet noget i løbet af året blev genkendt med diplomer. Heriblandt var Quiz Bowl holdet, billedkunst elever og elever der tog prøver på det lokale college. Selv har jeg i løbet af året vundet tre priser i to forskellige art shows for mine fotografier. Samlet set en pæn sum af 40 dollars.
I dag blev de nye national honor society medlemmer genkendt ved en ceremoni som tog intet mindre end en time. Vi fik derefter lov at gå til frokost et kvarter tidligere end normalt. Da vi kom tilbage blev alle stipendierne til seniors uddelt. College i USA er meget dyrt, og stipender er derfor en essentiel del af at gå på college.
Nu da jeg fik noget produktivt ud af min fredag aften, vil jeg slutte her.
____________________________________________________________
Right I'm sitting here wondering what I'm doing home on a Friday night especially since I only have three Friday nights left in the U.S.
The last week has been awesome. As I promised myself I'm gonna make sure that my last weeks are going to be the best and that I need to stop being depressed all the time. Therefore I've spent as much time as possible with my friends this week.
Last Friday was Colby's birthday so we ended up going to Subway for lunch. Since Subway is like ten minutes away from the school and we only have a 35 minute lunch hour it didn't give a whole lot of time to actually eat but we winged and we made it back to school in time. Or at least I did. I went back to an English class that was way too long and involved way too much poetry. The day ended with ice cream from Dairy Queen and tennis. The tennis probably wasn't too pretty but the point was to play tennis in order to cross it take it off our bucket list.
Saturday Holly and I went to Oklahoma City to spend my change which might sound kind of weird. Anyhow, if you're ever to spend any period of time in the U.S. save your change! I got 100 dollars from doing so. Afterwards we were compassionate enough to pick up Nehemiah from the State Track Meet.
Wednesday we had some kind of ceremony to hand out awards at the school. It recognized several people at the school including the art students and the people who took tests at the college. I won two prizes for my photography so I received two diplomas and 40 dollars.
Today the new NHS students were inducted which took about an hour. Because of that we got out for lunch 15 minutes early. After lunch all the seniors received their scholarships to the colleges they're going to attend next year.
Now that I got something productive out of my Friday night, I'll stop writing.
Den sidste uge har været intet mindre end fantastisk. Som jeg lovede mig selv ville jeg sørge for at den sidste tid var den bedste og at jeg ikke ville spilde min tid på at være deprimeret. Derfor har jeg brugt så meget tid som jeg nu kunne med mine venner.
Sidste fredag var det Colbys fødselsdag så vi endte med at tage på Subway i vores frokostpause. Da Subway ligger 10 minutter væk fra skolen, og vi har kun 35 minutters pause, gav det os ikke vildt meget tid til at spise, men vi fik det sjov ud af det vi kunne. Derefter tog jeg tilbage til en alt for lang engelsk time med alt for meget poesi for en dag. Dagen endte så med is fra Dairy Queen og tennis, tennis som nok ikke var vildt yndefuldt, men pointen var at få krydset det af vores bucket list.
Lørdag tog Holly og jeg til Oklahoma City for at bruge mine småpenge. Det lyder nok lidt mærkeligt, men jeg kan fortælle alle der regner med at bruge en kortere eller længere periode i USA, GEM DINE SMÅPENGE! jeg fik lidt over 100 dollars eller 500 kroner ud af at veksle mine mønter. Derefter var vi barmhjertige nok til at hente Nehemiah fra State Track. (State track gik rigtigt godt for vores skole. Vores piger sluttede som nummer to og vandt state academic)
Onsdag havde vi præmie uddelinger på skolen. Dvs. de elever der har vundet noget i løbet af året blev genkendt med diplomer. Heriblandt var Quiz Bowl holdet, billedkunst elever og elever der tog prøver på det lokale college. Selv har jeg i løbet af året vundet tre priser i to forskellige art shows for mine fotografier. Samlet set en pæn sum af 40 dollars.
I dag blev de nye national honor society medlemmer genkendt ved en ceremoni som tog intet mindre end en time. Vi fik derefter lov at gå til frokost et kvarter tidligere end normalt. Da vi kom tilbage blev alle stipendierne til seniors uddelt. College i USA er meget dyrt, og stipender er derfor en essentiel del af at gå på college.
Nu da jeg fik noget produktivt ud af min fredag aften, vil jeg slutte her.
____________________________________________________________
Right I'm sitting here wondering what I'm doing home on a Friday night especially since I only have three Friday nights left in the U.S.
The last week has been awesome. As I promised myself I'm gonna make sure that my last weeks are going to be the best and that I need to stop being depressed all the time. Therefore I've spent as much time as possible with my friends this week.
Last Friday was Colby's birthday so we ended up going to Subway for lunch. Since Subway is like ten minutes away from the school and we only have a 35 minute lunch hour it didn't give a whole lot of time to actually eat but we winged and we made it back to school in time. Or at least I did. I went back to an English class that was way too long and involved way too much poetry. The day ended with ice cream from Dairy Queen and tennis. The tennis probably wasn't too pretty but the point was to play tennis in order to cross it take it off our bucket list.
Saturday Holly and I went to Oklahoma City to spend my change which might sound kind of weird. Anyhow, if you're ever to spend any period of time in the U.S. save your change! I got 100 dollars from doing so. Afterwards we were compassionate enough to pick up Nehemiah from the State Track Meet.
Wednesday we had some kind of ceremony to hand out awards at the school. It recognized several people at the school including the art students and the people who took tests at the college. I won two prizes for my photography so I received two diplomas and 40 dollars.
Today the new NHS students were inducted which took about an hour. Because of that we got out for lunch 15 minutes early. After lunch all the seniors received their scholarships to the colleges they're going to attend next year.
Now that I got something productive out of my Friday night, I'll stop writing.
5.05.2011
25 dage/25 days
Endnu en gang begynder nedtællingen til en rejse over "the great waters". Denne gang frygter jeg det ligeså meget som jeg gjorde det første gang. Denne gang føles det ligeså negativt som første gang. Den eneste forskel er at det denne gang kommer til at gøre mere ondt at sige farvel, for denne gang er det et "farvel" og ikke et "på gensyn" til en god del af de mennesker jeg har mødt her.
Ligesom første gang, forsøger jeg nu at komme op med måder hvorpå jeg ikke behøver at pakke mit liv sammen for at "begynde forfra" et andet sted. Denne gang er jeg dog ikke den eneste der prøver at kringle sig ud af situationen. Mine venner prøver dagligt at finde måder hvorpå jeg kan bo med dem så jeg ikke behøver tage tilbage. (no offense kære danske familie og venner)
Hvis jeg nogensinde havde drømt om hvor svær en afsked dette ville blive, ville jeg ikke have taget afsted. Nu vil jeg dog ikke bytte det for al verdens rigdomme, for de mennesker jeg har lært at kende har ændret mit liv på den bedste måde muligt, og selvom jeg kommer til at savne dem mere end noget andet, vil jeg ikke være foruden venskaberne.
Til de kommende udvekslingsstudenter der forhåbentligt læser med, lad ikke dette afskrække jer, hvis I ikke allerede har tænkt tanken, for mit år er mere værd end noget andet i mit liv - og jeg har alligevel haft en hel del gode oplevelser! Selvom jeg bander noget over at jeg nu skal tage afsked med mennesker jeg har dannet nogle af de bedste venskaber i mit liv med, er det det hele værd.
Endnu engang er det blevet tid til EOI's eller End of Instruction prøver. I følge min U.S. History lærer er jeg hans første udvekslingsstudent nogensinde, til at bestå prøven.
Nu mangler jeg kun anden del af min English III EOI, hvilket nok også er den jeg frygter mest.
Sidste søndag var der senior sunday i min families kirke. Det er ikke noget jeg ført har hørt om, men de fejrer alle de seniors der er medlem af deres kirke. Fordi jeg er udvekslingsstudent og deltager i deres youth gruppe besluttede de sig for at jeg også skulle fejres.
Jeg fik en bog og en bamse hvorpå folk skrev små beskeder til mig inden jeg tog hjem. Det var ret sjovt at prøve, men ikke noget jeg havde regnet med på forhånd, men det er alligevel rart nå nu jeg ikke må deltage i graduation på min skole.
Ellers går tiden bare med at gå oplevet så meget som jeg overhovedet kan inden turen går hjemad igen. Det virker lidt som om jeg slet ikke har oplevet alt det jeg ville fra starten, selvom jeg ved jeg har fået det jeg kom for - kulturen. Faktisk er jeg overrasket over at jeg på intet tidspunkt oplevede et kulturchok. Jeg faldt bare til og tilpassede mig de små ting der var anderledes og har egentlig ikke tænkt så meget over det.
Hvis nogen fra Interstudies læser med har jeg et hurtigt spørgsmål: Har Interstudies's tilpasningskurve på nogen måde passet på jer? For at være ærlig har min været lige modsat.
______________________________________________________________
Once again the countdown has begun. The countdown preparing me to travel over the great waters once again. This time it's just a frightening as it was the first time and it feels just as negative. The only difference this time is that this time it's gonna hurt even more to say goodbye to my friends because this time it's a goodbye and not "see you later" to a lot of them.
Just as last time, I'm trying to up with ways that will prevent me packing my life and "start over" again in another town. This time I'm not the only trying to prevent it though. I know quite a few people who are trying to figure out how I can move in with them and just live there instead of going back.
If I'd ever thought about how tough it would be to say goodbye I wouldn't have said yes to a year as a foreign exchange student. Now I wouldn't trade it for anything in the world, though. The people I've come to create great friendships with here, are worth it all, though I am going to miss them more than anything!
To any soon-to-be foreign exchange students, don't let me talk you out of spending a year in another country, because this year has without a doubt been the best year of my life, and just to defend my life - I've had quite a few amazing experiences. Even though I'm being hard on myself here, it's been worth i all!
Yet again it's time for the EOI's which scare me to death. My U.S. History teacher has informed me that I'm his first foreign exchange student to ever pass the test, so I must be doing something right. I'm not so sure about the English III test, though.
Last Sunday was senior Sunday at my family's church. It isn't something I've heard of before so I was a little confused when I was first asked to come. Since I'm a foreign exchange student, and since I attend their youth, they decided that I should be a part of it too. It was actually fun to try.
Right now I spend my time experiencing as much as I possibly can - with the assistence of some great friends! - It seems as if I haven't experienced any of the thing I planned on, though the one thing I came here for, the culture, has been seen first hand. I'm surprised that I never really had experienced culture shock, I just seemed to kinda fit in from the day I arrived.
Ligesom første gang, forsøger jeg nu at komme op med måder hvorpå jeg ikke behøver at pakke mit liv sammen for at "begynde forfra" et andet sted. Denne gang er jeg dog ikke den eneste der prøver at kringle sig ud af situationen. Mine venner prøver dagligt at finde måder hvorpå jeg kan bo med dem så jeg ikke behøver tage tilbage. (no offense kære danske familie og venner)
Hvis jeg nogensinde havde drømt om hvor svær en afsked dette ville blive, ville jeg ikke have taget afsted. Nu vil jeg dog ikke bytte det for al verdens rigdomme, for de mennesker jeg har lært at kende har ændret mit liv på den bedste måde muligt, og selvom jeg kommer til at savne dem mere end noget andet, vil jeg ikke være foruden venskaberne.
Til de kommende udvekslingsstudenter der forhåbentligt læser med, lad ikke dette afskrække jer, hvis I ikke allerede har tænkt tanken, for mit år er mere værd end noget andet i mit liv - og jeg har alligevel haft en hel del gode oplevelser! Selvom jeg bander noget over at jeg nu skal tage afsked med mennesker jeg har dannet nogle af de bedste venskaber i mit liv med, er det det hele værd.
Endnu engang er det blevet tid til EOI's eller End of Instruction prøver. I følge min U.S. History lærer er jeg hans første udvekslingsstudent nogensinde, til at bestå prøven.
Nu mangler jeg kun anden del af min English III EOI, hvilket nok også er den jeg frygter mest.
Sidste søndag var der senior sunday i min families kirke. Det er ikke noget jeg ført har hørt om, men de fejrer alle de seniors der er medlem af deres kirke. Fordi jeg er udvekslingsstudent og deltager i deres youth gruppe besluttede de sig for at jeg også skulle fejres.
Jeg fik en bog og en bamse hvorpå folk skrev små beskeder til mig inden jeg tog hjem. Det var ret sjovt at prøve, men ikke noget jeg havde regnet med på forhånd, men det er alligevel rart nå nu jeg ikke må deltage i graduation på min skole.
Ellers går tiden bare med at gå oplevet så meget som jeg overhovedet kan inden turen går hjemad igen. Det virker lidt som om jeg slet ikke har oplevet alt det jeg ville fra starten, selvom jeg ved jeg har fået det jeg kom for - kulturen. Faktisk er jeg overrasket over at jeg på intet tidspunkt oplevede et kulturchok. Jeg faldt bare til og tilpassede mig de små ting der var anderledes og har egentlig ikke tænkt så meget over det.
Hvis nogen fra Interstudies læser med har jeg et hurtigt spørgsmål: Har Interstudies's tilpasningskurve på nogen måde passet på jer? For at være ærlig har min været lige modsat.
______________________________________________________________
Once again the countdown has begun. The countdown preparing me to travel over the great waters once again. This time it's just a frightening as it was the first time and it feels just as negative. The only difference this time is that this time it's gonna hurt even more to say goodbye to my friends because this time it's a goodbye and not "see you later" to a lot of them.
Just as last time, I'm trying to up with ways that will prevent me packing my life and "start over" again in another town. This time I'm not the only trying to prevent it though. I know quite a few people who are trying to figure out how I can move in with them and just live there instead of going back.
If I'd ever thought about how tough it would be to say goodbye I wouldn't have said yes to a year as a foreign exchange student. Now I wouldn't trade it for anything in the world, though. The people I've come to create great friendships with here, are worth it all, though I am going to miss them more than anything!
To any soon-to-be foreign exchange students, don't let me talk you out of spending a year in another country, because this year has without a doubt been the best year of my life, and just to defend my life - I've had quite a few amazing experiences. Even though I'm being hard on myself here, it's been worth i all!
Yet again it's time for the EOI's which scare me to death. My U.S. History teacher has informed me that I'm his first foreign exchange student to ever pass the test, so I must be doing something right. I'm not so sure about the English III test, though.
Last Sunday was senior Sunday at my family's church. It isn't something I've heard of before so I was a little confused when I was first asked to come. Since I'm a foreign exchange student, and since I attend their youth, they decided that I should be a part of it too. It was actually fun to try.
Right now I spend my time experiencing as much as I possibly can - with the assistence of some great friends! - It seems as if I haven't experienced any of the thing I planned on, though the one thing I came here for, the culture, has been seen first hand. I'm surprised that I never really had experienced culture shock, I just seemed to kinda fit in from the day I arrived.
4.18.2011
Prom
Så kom den længe (frygtede) ventede dag. Det er ikke nogen hemmelig at jeg ikke er typen der holder af klæde sig fint på og slet ikke når jeg ved at der er 100 mennesker der står og kigger på mig. Min skole har ligesom for homecoming, en "morp" (prom stavet baglæns) uge. Hver dag i ugen havde et tema. Mandag var "Mad Hatter Dag" (hattedag(, jeg deltog desværre ikke da jeg ikke fandt en hat passende. Tirsdag var twinkie dag. (Jeg har nu forklaringen på hvorfor det er kaldet twinkie dag. Hvis du har set filmen Zombieland vil du vide hvad en twinkies, du ved det sikkert alligevel, pointen er, twinkies er pakket i pakker af to identiske twinkies) Du skulle klæde dig som din date. Dette var den ene ud af to dage jeg deltog i. Onsdag var "klæd dig mærkeligt" og torsdag "dress your best". Fredag var prom t-shirt dag, så alle havde deres prom t-shirts på. Fredag hjalp jeg i øvrigt med at dekorere dansegulvet og bordene ved vores banquet. Det tog hele eftermiddagen og aftenen. Vores tema var i øvrigt "Wonka Wonderland" takket være Holly. Altså et mix af Willy Wonka (Charlie og Chokoladefabrikken) og Alice in Wonderland og det endte intet mindre end fantastisk. Lørdag var så selve prom. Jeg vågnede af mig selv klokken 7 (som om det nogensinde er sket før), stod op, tog et bad og spiste morgenmad. Derefter tog vi til Ponca for at få lavet negle, og det tog godt nok noget tålmodighed for mig at sidde stille så længe bare for at få lavet negle. Derefter fik jeg lagt makeup og til sidst fik jeg sat mit hår. Efter alt dette var klokken blevet 4 og vi tog ned i byen for at tage billeder med vores dates og venner. Derefter tog jeg hjem til min date for at tage billeder med hans søskende der også tog til prom. Klokken 5 begyndte line-up for the grand march. I Tonkawa sørger alle der tager til prom for en bil at køre til prom i. Det er lidt fedt at se alle de biler folk har fundet, bare for at køre rundt i en cirkel. Jeg var den allersidste i køen, da vi delte bil mellem tre par. Selve Grand March startede derefter. Vi stod i kø i cirka 10 minutter og gik derefter igennem gazeboet, stod stille for at folk kunne tage billeder (jeg var et nervevrag!), og jeg snublede da også i min kjole på vej igennem. Til sidst var vores banquet og selve prom som varede i alt 5 timer. Jeg må indrømme at jeg havde en god aften, men jeg var godt nok træt da vi tog til afterprom. Afterprom var arrangeret af senior klassen, som havde sørget for en photobooth. Den blev nok lidt misbrugt, men det for en god gerning! Da klokken var 3 tog vi hjem, og det kunne ikke gå hurtigt nok med at få gjort klar til at gå i seng. Billeder på Facebook eller her: tpoulsen.blogspot.com ______________________________________________________ Sorry guys, this is a way too long desripction of Prom, and since most people I know i Tonkawa went to the prom themselves, I feel kinda stupid translating all this. I will say though, I had det best night I've had in a long time thanks to my great friends! And thanks Holly for coming up with the great theme! If you really feel the need to know what I wrote tell me, and I'll translate it later this week when I'm not so tired anymore.
4.02.2011
Personlighedssplittelse/ Split personalities
Lige for tiden føler jeg lidt at jeg lider af personligssplittelse. Begge kan de se Danmark i horisonten, reaktionerne til det billede er dog vidt forskellige. Den ene side kan ikke vente med at sætte benene i Danmark igen. Komme tilbage til nogle af de gamle rutiner, tilbage til min mors regler, tilbage til mine venner, tilbage til at vejret er pålideligt, tilbage til tingende som de var (selvom jeg udemærket er klar over at tingene ikke er som de "var", længere.) Den anden side har bare lyst til at flygte i den anden retning, eller i det mindste bare fryse tiden så jeg ikke bliver nødt til at konfrontere en afsked med personer jeg har fået et unikt forhold til. Jeg har ikke lyst til at forlade denne lille fantastiske by. Jeg kan ikke helt begribe at jeg faktisk har været her i 8 måneder, for det føles ikke som mere end 2 når jeg ser tilbage på min oplevelser. Men livet går sin gang i Tonkawa, selvom jeg bestemt ikke lyst til at det skal være sådan. Prom er om en uge, og folk som kender mig ved, at dette betyder at jeg er ved at gå i panik på nuværende tidspunkt, trods dét at der ikke er det helt store at gå i panik over. Det skulle da lige være at jeg skal spise inden prom, med min kjole på. Mig + mad + panik = sikkert ikke helt godt. Nå ja, så bruger jeg en hel del tid med Holly, især pga. softball, selvom ingen af os er specielt interesserede i sporten. Tiden på bænken under kampene giver os ret lang tid til at udtænke de mærkeligste ting. F.eks. har vi lavet en "bucket list", som er en liste over ting man skal inden man dør, i mit tilfælde er det så bare ting som vi skal nå inden jeg forlader USA. Hvordan vi nogensinde får tingene derpå udført, ved jeg ikke, men pointen er, at vi nu har listen. Så er der det der med skolen. Den har været til at overkomme hele året, faktisk har den til tider været decideret let, men nu hvor vores End of Instruction tests nærmer sig er det som om lærerne har besluttet sig for at vi skal have tre gange så mange lektier for, og dække dobbelt så meget materiale i timerne, hvilket nu har resulteret i, at jeg har et 88% gennemsnit i engelsk hvilket er et B. Igen, folk der kender mig ved at jeg har det med at gå i spåner over ikke at få 12 for mit arbejde, så mit humør var ikke vildt godt, da jeg i dag fik den nyhed. Lige nu sidder jeg med min laptop i min seng, lytter til en podcast på iTunes, og "oplever" min første tornado watch. Nu er det sådan at jeg bor i tornado bæltet i USA, så hver gang her tordner eller regner rigtigt meget, er der risiko for tornadoer. Ikke at min mor nu skal sidde og være bekymret for at jeg bliver opslugt af en tornado, men bare sådan FYI. ________________________________________________________________ These days I feel like a person with split personalities. Both personalities see Denmark in the horizon and the reactions to this are so not the same. One side of me sees Denmark and can wait to set foot there again. It can't wait to go back to the old rutines, to my mom's rules, my friends, get back to reliable weather, and get back to things as tey used to be (though I'm perfectly aware as they aren't as they were anymore). The other side of me just want to run in the other direction, away from Denmark, or at least just make time stand still so I won't have to confront the goodbyes with the people I've come to love here. I just don't want to leave this small yet amazing town. I really can't comprehend that I've actually been here for 8 months, it feels like I've only been here for 2. But life continues in Tonkawa, though I don't think it should be that way. Prom is in a week, and people who knows me will know that at this point, I will be on the verge of panic, not that I really have anything to panic about. Besides the fact that I'll have to eat before prom, while wearing my prom dress. Food + Me + Panic = Probably not that great. Btw, I spend a great deal of time with Holly, not that that's a bad thing. Thanks to softball we have a lot of sparetime in the dugout which has resulted in a bucket list. Not for what we have to do before we die, but what we have to do before I leave America. How we're gonna accomplish all of it? Don't ask. The point is that we now have a list. Then there's school. I've been able to deal with school all year at some points it's acutally been easy, but now that our EOIs are coming up it's like our teachers has suddenly decided that we need to have three times as much homework and that we need to cover twice the material in class. This has now resulted in a 88 in English III. Again, people who know me will know that I can panic if I din't get an A on a paper, so just imagine my face when I got my average. Right now I'm sitting in my bed with my laptop, listening to a podcast on iTunes, and I'm experiencing my first tornado watch. The thing is that if there's a thunderstorm or just heavy rain in Oklahoma, there's a risk of a tornado. Just FYI.... Mom.
3.19.2011
3.17.2011
Frivilligt Arbjede/Volunteering
Her sidder jeg så sammen med en hel del fantastiske mennesker, på vej til Kansas City, hvor vi skal tilbringe de næste par dage på IHOP (International House of Prayer), og overvejer hvordan jeg skal tilbringe de næste 4-5 timer i et køretøj. Men det er ikke grunden til, at jeg skriver.
I denne uge har vi Spring Break, som nok lidt er en erstatning for den vinterferie jeg ikke fik i år.
Søndag aften spillede bandet i Medford. Vi og to andre spillede der, den ene en ung fyr ved navn Taylor, og han var intet mindre end fantastisk. Dernæst spillede vi, og til sidst Lockers in the Hall. Vi endte dagen på Braums.
Mandag startede jeg, sammen med vores youth gruppe, på hjælpe en tidligere træner på Tonkawa High School med at reparere hans hus og have siden han ikke selv havde ressourcerne til det. Jeg må indrømme at det så noget sort ud dag 1, men det endte rigtigt godt! Vi startede med at finde en gangsti i hans have som var begravet under 15 cm jord, dernæst fandt vi ud af at han havde et fortov. (I denne lille by jeg bor i, er fortovene ikke som jeg er vandt til i Danmark. Her er en række cement fliser der strækker sig gennem hele byen, og man føler egentlig lidt man går i folks forhaver hvis man bruger det). Vi fik skrabet en masse maling af huset, vi lavede en ny rampe fra terrassen til haven, vi erstattede en stor del af hegnet og vi fik næsten ryddet hans garage. For at give et billede af garagen; den var fyldt med alle mulige gamle ting fra gulv til loft. Vi fandt bland andet et af de ældte fjernsyn produceret, og en helt masse football plays som han højst sandsynligt brugte da han trænede football.
Min pointe er, at vi var en stor gruppe mennesker der brugte halvdelen af vores ferie på at hjælpe denne mand med at sætte sit hus i stand - frivilligt. Selvom min ryg og arme gør noget så grusomt ondt har det været en lærerig oplevelse at få lov at hjælpe til på den måde. Det er utroligt fyldestgørende at gøre en god gerning nu og da, uden at forvente at få noget i retur. Dog har jeg fået en masse retur, ikke fysiske ting, men psykiske ting, som jeg nu kan tage med mig.
___________________________________________________
Here I am, with a lot of amazing people, on my way to Kansas City, where we're gonna spend the next few days at IHOP (International House of Prayer), and I considering my options on how to spend the next 4-5 hours that it will take to get there. But that's not the reason for this post.
This weak is Spring Break, which is my replacement for "Winter Break" that I didn't get this year. Sunday night the band played in Medford. We and two other bands/artists played there. One was Taylor a young guy and he was simply amazing. The other was Lockers in the Hall who were really good too. We ended the day at Braums.
Monday I started, with the youth group, to fix a former football coach's house and yard since he didn't have resources himself. I must admit it didn't look that positive on day one, but it ended up really cool!
The first thing we found was a cement path in his yard under a couple of inches of dirt. We then proceeded to find that he actually had a sidewalk. We scraped a lot of paint off his house, we made a new ramp from his porch to his yard, We replaced a big part of his fence, and we almost cleaned out all of his garage. His garage had so much cool stuff in it, like one of the first Tv's produced and old football plays.
My point in telling this is how cool it was to help this guy fix his house - voluntarily. Even though my back and arms are hurting it was completely worth it! It's been a really giving experience. It felt really good to do something without getting anything in return, but mere pleasure.
I denne uge har vi Spring Break, som nok lidt er en erstatning for den vinterferie jeg ikke fik i år.
Søndag aften spillede bandet i Medford. Vi og to andre spillede der, den ene en ung fyr ved navn Taylor, og han var intet mindre end fantastisk. Dernæst spillede vi, og til sidst Lockers in the Hall. Vi endte dagen på Braums.
Mandag startede jeg, sammen med vores youth gruppe, på hjælpe en tidligere træner på Tonkawa High School med at reparere hans hus og have siden han ikke selv havde ressourcerne til det. Jeg må indrømme at det så noget sort ud dag 1, men det endte rigtigt godt! Vi startede med at finde en gangsti i hans have som var begravet under 15 cm jord, dernæst fandt vi ud af at han havde et fortov. (I denne lille by jeg bor i, er fortovene ikke som jeg er vandt til i Danmark. Her er en række cement fliser der strækker sig gennem hele byen, og man føler egentlig lidt man går i folks forhaver hvis man bruger det). Vi fik skrabet en masse maling af huset, vi lavede en ny rampe fra terrassen til haven, vi erstattede en stor del af hegnet og vi fik næsten ryddet hans garage. For at give et billede af garagen; den var fyldt med alle mulige gamle ting fra gulv til loft. Vi fandt bland andet et af de ældte fjernsyn produceret, og en helt masse football plays som han højst sandsynligt brugte da han trænede football.
Min pointe er, at vi var en stor gruppe mennesker der brugte halvdelen af vores ferie på at hjælpe denne mand med at sætte sit hus i stand - frivilligt. Selvom min ryg og arme gør noget så grusomt ondt har det været en lærerig oplevelse at få lov at hjælpe til på den måde. Det er utroligt fyldestgørende at gøre en god gerning nu og da, uden at forvente at få noget i retur. Dog har jeg fået en masse retur, ikke fysiske ting, men psykiske ting, som jeg nu kan tage med mig.
___________________________________________________
Here I am, with a lot of amazing people, on my way to Kansas City, where we're gonna spend the next few days at IHOP (International House of Prayer), and I considering my options on how to spend the next 4-5 hours that it will take to get there. But that's not the reason for this post.
This weak is Spring Break, which is my replacement for "Winter Break" that I didn't get this year. Sunday night the band played in Medford. We and two other bands/artists played there. One was Taylor a young guy and he was simply amazing. The other was Lockers in the Hall who were really good too. We ended the day at Braums.
Monday I started, with the youth group, to fix a former football coach's house and yard since he didn't have resources himself. I must admit it didn't look that positive on day one, but it ended up really cool!
The first thing we found was a cement path in his yard under a couple of inches of dirt. We then proceeded to find that he actually had a sidewalk. We scraped a lot of paint off his house, we made a new ramp from his porch to his yard, We replaced a big part of his fence, and we almost cleaned out all of his garage. His garage had so much cool stuff in it, like one of the first Tv's produced and old football plays.
My point in telling this is how cool it was to help this guy fix his house - voluntarily. Even though my back and arms are hurting it was completely worth it! It's been a really giving experience. It felt really good to do something without getting anything in return, but mere pleasure.
3.08.2011
Fokuser/Focus
Ja okay, når nu jeg skal indrømme det er jeg ikke så god til at opdatere bloggen længere, og unskyldninger har jeg nok af.
Sidst jeg skrev, lovede jeg et indlæg. I stedet for at lave et indlæg kun om det, vil jeg forkorte det lidt og skrive om det her.
Jeg brugte ugen i Dallas, TX, på et college kaldet CFNI (Christ for the Nations Institute). Her var der en konference om spille musik i vores kirke. Jeg må indrømme jeg lærte en masse om mig selv, musik og kirken i det hele taget. Der var nogle fantastiske mennesker der holdt foredrag og jeg mødte nogle virkeligt gode musikere som lærte mig en del.
Mens vi var i Dallas tog Pastor Derrick os på en tur rundt i Dallas, hvor han før har boet. Vi så hvor Præsident John F. Kennedy blev skudt, vi så en træhytte som en anden præsident har bygget og et monument rejst for Kennedy.
Vores basketball sæson er ovre og slow pitch softball begynder i morgen. Efter lidt mere end 5 måneder med basketball er jeg lettet over at det er ovre. Det var enormt ærgeligt at vi kun manglede to kampe for at nå til State som vores hold aldrig er nået til før. Heldigvis spiller drengene på torsdag den første kamp i deres State.
De 3. 9 uger er næsten ovre (på min skole er de to semestre delt op i to sæt af 9 uger, hvor vi for enden af hver normalt har en stor prøve og får karakterer), 4 dage for sent pga. sne, og spring break er lige om hjørnet. Jeg kommer til at bruge rigtigt meget tid med min familie da vi bl.a. tager til Bricktown i OKC i løbet af ugen. Udover det, har jeg sagt ja til frivilligt arbejde. Vi er en gruppe der skal hjælpe en ældre herre med at fikse hans hus og have op, da han ikke har energien til at gøre det selv.
Jeg er begyndt at påminde mig selv dagligt, at mit ophold ikke er evigt og at jeg desværre skal hjem på et tidspunkt. Selvom jeg bruger den strategi har jeg på fornemmelsen at det kommer som et chok d. 30. maj når jeg står op for at køre til Tulsa. Det kom også lidt som en wake-up call, da jeg fandt ud af at min sidste chance for en ACT test (en test mange colleges bruger som en slags målestok for hvor kvalificeret du er, og jo højere score du får, jo større sandsynlighed for scholarships), er i april. Siden jeg har en drøm om at tage på college vil denne test kun gavne mig.
Sidst men ikke mindst har jeg endelig valgt hvilken skole jeg skal bruge min tid på de næste 2-3 år. Jeg undskylder meget til min venner, men det bliver ikke Munkensdam til mig i denne omgang. Selvom Munkensdam er min drøm og har været det længe, er IB et bedre valg i længden. For ikke at blive misforstået endnu engang, taler jeg ikke om IBC, men om International Baccalaureate på KG.
_____________________________________________________
I know.. I don't update my blog enough anymore and I have way too many excuses.
In my last update I wrote that I would update my blog about something specific I'd been spending my time on.
Instead of making a post just about that I'm going to shorten in a little and put in this update.
I spent the week in Dallas, TX, at CFNI (Christ for the Nations Institute) with the worship band I'm a part of. It was a worship conference and I learned a whole lot! I learned something about myself, something about music, and a lot about Jesus. There were som amazing people there to speak and some great musicians who taught me a lot.
While we were in Dallas Pastor Derrick showed us some of the city. We saw the place where JFK was assassinated, we saw a log cabin a president built, and we saw a monument for Kennedy.
Our basketball season is now over and slow pitch sofball begins for me. After a little more than 5 months in basketball I'm ready to move on, though it was sad that we only had to more games to make it to the state tournament. Luckily the boys team made it there.
the third nine weeks are almost over which means Spring Break is right around the corner. I'm gonna spend some time with my family in Bricktown, OKC, and I signed up for volunteer work most of the week to help out a man in town.
I've started to remind myself daily that my adventure here isn't going to last forever. Even though I use this strategi, I'm pretty sure it's going to be a surprise May 30, when I get up to go to Tulsa Airport. It also came as a wake-up call when I realised April is my last chance to take the ACT.
Sidst jeg skrev, lovede jeg et indlæg. I stedet for at lave et indlæg kun om det, vil jeg forkorte det lidt og skrive om det her.
Jeg brugte ugen i Dallas, TX, på et college kaldet CFNI (Christ for the Nations Institute). Her var der en konference om spille musik i vores kirke. Jeg må indrømme jeg lærte en masse om mig selv, musik og kirken i det hele taget. Der var nogle fantastiske mennesker der holdt foredrag og jeg mødte nogle virkeligt gode musikere som lærte mig en del.
Mens vi var i Dallas tog Pastor Derrick os på en tur rundt i Dallas, hvor han før har boet. Vi så hvor Præsident John F. Kennedy blev skudt, vi så en træhytte som en anden præsident har bygget og et monument rejst for Kennedy.
Vores basketball sæson er ovre og slow pitch softball begynder i morgen. Efter lidt mere end 5 måneder med basketball er jeg lettet over at det er ovre. Det var enormt ærgeligt at vi kun manglede to kampe for at nå til State som vores hold aldrig er nået til før. Heldigvis spiller drengene på torsdag den første kamp i deres State.
De 3. 9 uger er næsten ovre (på min skole er de to semestre delt op i to sæt af 9 uger, hvor vi for enden af hver normalt har en stor prøve og får karakterer), 4 dage for sent pga. sne, og spring break er lige om hjørnet. Jeg kommer til at bruge rigtigt meget tid med min familie da vi bl.a. tager til Bricktown i OKC i løbet af ugen. Udover det, har jeg sagt ja til frivilligt arbejde. Vi er en gruppe der skal hjælpe en ældre herre med at fikse hans hus og have op, da han ikke har energien til at gøre det selv.
Jeg er begyndt at påminde mig selv dagligt, at mit ophold ikke er evigt og at jeg desværre skal hjem på et tidspunkt. Selvom jeg bruger den strategi har jeg på fornemmelsen at det kommer som et chok d. 30. maj når jeg står op for at køre til Tulsa. Det kom også lidt som en wake-up call, da jeg fandt ud af at min sidste chance for en ACT test (en test mange colleges bruger som en slags målestok for hvor kvalificeret du er, og jo højere score du får, jo større sandsynlighed for scholarships), er i april. Siden jeg har en drøm om at tage på college vil denne test kun gavne mig.
Sidst men ikke mindst har jeg endelig valgt hvilken skole jeg skal bruge min tid på de næste 2-3 år. Jeg undskylder meget til min venner, men det bliver ikke Munkensdam til mig i denne omgang. Selvom Munkensdam er min drøm og har været det længe, er IB et bedre valg i længden. For ikke at blive misforstået endnu engang, taler jeg ikke om IBC, men om International Baccalaureate på KG.
_____________________________________________________
I know.. I don't update my blog enough anymore and I have way too many excuses.
In my last update I wrote that I would update my blog about something specific I'd been spending my time on.
Instead of making a post just about that I'm going to shorten in a little and put in this update.
I spent the week in Dallas, TX, at CFNI (Christ for the Nations Institute) with the worship band I'm a part of. It was a worship conference and I learned a whole lot! I learned something about myself, something about music, and a lot about Jesus. There were som amazing people there to speak and some great musicians who taught me a lot.
While we were in Dallas Pastor Derrick showed us some of the city. We saw the place where JFK was assassinated, we saw a log cabin a president built, and we saw a monument for Kennedy.
Our basketball season is now over and slow pitch sofball begins for me. After a little more than 5 months in basketball I'm ready to move on, though it was sad that we only had to more games to make it to the state tournament. Luckily the boys team made it there.
the third nine weeks are almost over which means Spring Break is right around the corner. I'm gonna spend some time with my family in Bricktown, OKC, and I signed up for volunteer work most of the week to help out a man in town.
I've started to remind myself daily that my adventure here isn't going to last forever. Even though I use this strategi, I'm pretty sure it's going to be a surprise May 30, when I get up to go to Tulsa Airport. It also came as a wake-up call when I realised April is my last chance to take the ACT.
2.15.2011
Valentine's Day, Senior Night, and Homecoming
Lad mig starte med Valentine's Day. Som berygtet er denne dag fejret meget mere end hvad vi gør i Danmark. I to uger har skolerådet solgt valentine slikkepinde med hjerter og små beskeder, og de var vildt lette at sælge. Mandag kom jeg i skole efter en uges fri (grunden til dette vil komme i næste post), afleverede en slikkepind på kontoret og var fuldstændigt overvældet over hvad der var af ballonner, blomster, bamser osv. og dette var inden der var sendt særligt meget til skolen endnu. Tony havde sendt blomster til Bailey og jeg i løbet af dagen, så vi blev kaldt op på kontoret for at hente dem.
Mandag var også basketball homecoming og senior night. Homecoming var egentlig planlagt at skulle være sidste torsdag, men pga. snefri måtte vi ikke spille kamp. Det var også senior night, hvilket er dagen hvor alle seniors i den enkelte sport bliver nævnt og går med sine forældre ud på banen. Fordi jeg er udvekslingsstudent fik jeg lov at deltage i dette. traditionen tro mødte jeg Lori og Tony halvvejs på banen, gav Tony min basketball og Lori en buket blomster, og vi gik ud på banen sammen.
I løbet af de sidste to uger har vi haft 4 dages snefri. Normalt ville jeg juble over dette, men her skal man gå i skole de dage ekstra i enden af skoleåret for at gøre op for det tabte. Det betyder bl.a. at vi højst sandsynligt skal i skole på skolens state track meet i maj.
Første dag vi fik snefri tænkte jeg noget lignende "Jeg gik i skole i dette vejr sidste vinter, og de giver os snefri?". De kaldte det en snestorm, og ja det var koldt udenfor, men som en fantastisk lærer engang fortalte mig "Der aldrig dårligt vejr, kun dårlig påklædning" hvilket må siges at være sandt.
Nu skal jeg nok få tage mig sammen til at skrive den der lange post jeg bliver ved at udskyde.... Jeg skal nok snart.
_________________________________________________________
Let me start with Valentine's Day. As the rumor says it's celebrated in an entirely different way in America than what I'm used to. For two weeks the stu-co sold valentine suckers ad they were really easy to sell. Monday after a week off (I'll explain the reason for this in the next blog post), I delivered a sucker at the office. As I stepped in I was overwhelmed by the amount of balloons, flowers, teddy bears etc. and that was before anyone had actually delivered a bunch of stuff to the school. Tony had sent flowers to Bailey and I during the day which we had to pick up.
Monday was also the day of homecoming and senior night. Homecoming was actually scheduled for last Thursday but because of a snowday we couldn't play. It was senior night too, which is the day all the senior players get presented on the court with their parents. Since I'm an exchange student I got to do it too. I met Lori and Tony half court, gave Tony my basketball and Lori my flowers and we took a picture.
Throughout the last two weeks we've had four snowdays. Normally I'd be happy with this, which I was to some extend, but here you have to make up for the days you get off, unlike Denmark.
When we had our first snowday I was thinking this "I walked to school in this weather last year and they give us a snowday?!" They called it a blizzard, and yes it was indeed cold, but as a very cool teacher once told me "there's no such thing as bad weather, only bad choice of clothes", which I find very true.
I'm gonna make myself do that long post really soon.. I promise. *Procrastinating*...
Mandag var også basketball homecoming og senior night. Homecoming var egentlig planlagt at skulle være sidste torsdag, men pga. snefri måtte vi ikke spille kamp. Det var også senior night, hvilket er dagen hvor alle seniors i den enkelte sport bliver nævnt og går med sine forældre ud på banen. Fordi jeg er udvekslingsstudent fik jeg lov at deltage i dette. traditionen tro mødte jeg Lori og Tony halvvejs på banen, gav Tony min basketball og Lori en buket blomster, og vi gik ud på banen sammen.
I løbet af de sidste to uger har vi haft 4 dages snefri. Normalt ville jeg juble over dette, men her skal man gå i skole de dage ekstra i enden af skoleåret for at gøre op for det tabte. Det betyder bl.a. at vi højst sandsynligt skal i skole på skolens state track meet i maj.
Første dag vi fik snefri tænkte jeg noget lignende "Jeg gik i skole i dette vejr sidste vinter, og de giver os snefri?". De kaldte det en snestorm, og ja det var koldt udenfor, men som en fantastisk lærer engang fortalte mig "Der aldrig dårligt vejr, kun dårlig påklædning" hvilket må siges at være sandt.
Nu skal jeg nok få tage mig sammen til at skrive den der lange post jeg bliver ved at udskyde.... Jeg skal nok snart._________________________________________________________
Let me start with Valentine's Day. As the rumor says it's celebrated in an entirely different way in America than what I'm used to. For two weeks the stu-co sold valentine suckers ad they were really easy to sell. Monday after a week off (I'll explain the reason for this in the next blog post), I delivered a sucker at the office. As I stepped in I was overwhelmed by the amount of balloons, flowers, teddy bears etc. and that was before anyone had actually delivered a bunch of stuff to the school. Tony had sent flowers to Bailey and I during the day which we had to pick up.
Monday was also the day of homecoming and senior night. Homecoming was actually scheduled for last Thursday but because of a snowday we couldn't play. It was senior night too, which is the day all the senior players get presented on the court with their parents. Since I'm an exchange student I got to do it too. I met Lori and Tony half court, gave Tony my basketball and Lori my flowers and we took a picture.
Throughout the last two weeks we've had four snowdays. Normally I'd be happy with this, which I was to some extend, but here you have to make up for the days you get off, unlike Denmark.
When we had our first snowday I was thinking this "I walked to school in this weather last year and they give us a snowday?!" They called it a blizzard, and yes it was indeed cold, but as a very cool teacher once told me "there's no such thing as bad weather, only bad choice of clothes", which I find very true.
I'm gonna make myself do that long post really soon.. I promise. *Procrastinating*...
Subscribe to:
Posts (Atom)