Trist, men sandt. Dette vil være mit sidste indlæg på bloggen. Men fortvivl ej! Jeg begynder nemlig at blogge her: http://oneworldtwovisionaries.blogspot.com/ og her: http://apicture-aday.blogspot.com (disse vil være på engelsk)og jeg vil, som anmodet, fortælle en smule om hvordan det er komme tilbage til Danmark, dér.
Jeg undskylder forresten også at jeg ikke svarer på kommentarene her på bloggen, men et sted er der sket en fejl, i hvert fald kan jeg ikke kommentere på min egen blog.
Den sidste uges tid er blevet brugt på at sige farvel til de andre udvekslingsstudenter, hvilket må siges at have været noget hårdere end jeg havde regnet med at det ville blive, men for at være ærlig har jeg også gjort mit bedste for at skubbe tanken om afsked så langt væk som muligt. Det påminder mig konstant om at min tid her heller ikke varer evigt hvor meget jeg end ville ønske at det forholdt sig sådan.
Mit år har været fyldt med fantastiske oplevelser og jeg ville aldrig bytte det for noget andet.
Det har været eminent at opleve det amerikanske skolesystem på første række, og den amerikanske ungdomskultur - selvom jeg var noget skeptisk inden jeg tog herover.
Jeg kommer til at savne den respekt der er for lærerne, det er altså bare noget andet når alle lærerer tiltales med hr. eller fru., og kun tiltales ved efternavn.
Jeg kommer til at savne dresscoden hvor sært det end lyder. Jeg har altid været i mod retningslinjer når det kommer til tøj, fordi jeg mener alle har ret til at ytre sig som de vil, også selvom det betyder at deres tøj ikke er passende til skolegang. Det sidste år har jeg helt sikkert ændret mening på dette punkt. At klæde sig hensigtmæssigt i omgang med mennesker men ikke kender, skaber bare mere respekt i mine øjne.
Jeg kommer til at savne at have multiple choice prøver. Nogle vil måske sige at en sådan test er for let, og det er den måske også da man har 25% chance for at gætte rigtigt på alle spørgsmål, men sidder man og er i tvivl om, om man har det rigtige svar (som jeg ofte er) er det rart at se det rigtige tal eller den rigtige formulering som en svarmulighed.
Jeg kommer til savne de venskaber jeg har fået! Ja okay, denne del skulle have været øverst, men jeg er ikke i tvivl om at mine venner udemærket er klar over at de betyder mere for mig end jeg nogensinde kan beskrive. Jeg har i min tid her lært at der er mere end én slags venskab. Dette lyder måske ikke så mind blowing for alle jer, men det har lært mig utroligt meget om mennesker. Disse venskaber har andre værdier end mine danske venskaber - ikke at jeg ikke betragter mine danske venner som venner, de er bare anderledes end de venner jeg har her. Og for at være ærlig, er det rart med den alsidighed i min omgangskreds.
Jeg kommer til at savne at skolen først starter klokken 8:25. Der er intet bedre end at få lov at sove til klokken 7 alle hverdage og stadig have tid til både et bad, morgenmad og hvad der ellers er af forhindringer om morgenen. Jeg må indrømme at jeg ikke ser frem til at gå i skolen i en anden by, da det betyder at jeg skal endnu tidligere op. Så tidligt, at jeg sikkert vil ligne en zombie de første par skoletimer - yay for gymnasier!
Jeg kommer til at savne Starbucks, Hot Tamales, Sonic slushes, Braums og Walmart. Jeg håber inderligt på at Starbucks en dag åbner i Danmark så jeg kan få alle mine sære kaffe varianter når jeg har lyst. Måske Hot Tamales en dag ender med at blive markedsført i Danmark, hvis ikke må jeg finde mig en virkelig god ven der har lyst at sende mig et lager engang i mellem. Sonic, Braums og Walmart må jeg desværre nok bare undvære til jeg den dag kommer tilbage til Oklahoma.
Jeg vil stadig hellere end gerne svare på spørgsmål, bare send mig en email og jeg vil gøre mit bedste for at komme med et godt bud på et svar.
____________________________________________
Sad, but true. This will be my last blog post on this blog. But don't panic! I'll be blogging from here:http://oneworldtwovisionaries.blogspot.com/ from now on. And I will, as requested, tell a little about how it feels when I'm back in Denmark.
By the way, I'm sorry that I don't reply to comments, but something's wrong, I can't comment on my own blog.
The last week I've been saying goodbye to my fellow foreign exchange students, and it has been tough, even more than I thought it would be. I have done my best to puch away the thought of me or anyone else leaving, though. I'm constantly reminded that I can't stay here forever no matter how much I wish I could just stay.
My year has been filled with the most amazing experiences and I would never trade it for anything! It's been great to experience American High School first hand and the American youth - even though I was rather skeptical about it in the beginning.
I'm gonna miss saying mr. and mrs. to my teachers!
I'm gonna miss the dress code how insane it may sound. I've always supported the right to express yourself in any way you want, even if in meant dressing inappropriate at school. I've changed my mind, though. Dressing appropriate creates more respect and it's just nicer to walk down the halls.
I'm gonna miss multiple choice tests. Even though some people think they're too easy, which they probably are considering you have a 25% chance to guess the right answers, but it's relieving when you don't know of you have the right answer. I think so, anyway.
I'm gonna miss my friends more than anything! Okay, this part should probably have been in the top, but I don't doubt that my friends are perfectly aware that they mean more to me than I could ever explain. In my time here, I've learned that there is more than one kind of friendships. That might not be that mind blowing to most people, but it has taught me a lot about people. These friendships are based on other values than my Danish ones - not that I don't consider my Danish friends my friends, but it's nice with that kind of versatility.
I'm gonna miss that school doesn't start till 8:25 A.M (o'clock, just for you Nehemiah). There's nothing better than getting to sleep until 7:00 every morning and still have time for a shower, breakfast, and what ever obstacles there might be in the mornings. I must admit that I'm not looking forward to get up even earlier to go to school in another town. I'm probably gonna look like a zombie the first class or two every morning - yay for schools! Jk, not really.
I'm gonna miss Starbucks, Hot Tamales, Sonic slushes, Braums, and Walmart. I'm hoping that Starbucks decides to open and that Hot Tamales will be sold in Denmark one day. I'm probably just gonna have to live without Sonic, Braums, and Walmart until I come back.
I'll still answer any questions, just e-mail me and I'll try to come up with a good answer.
6.02.2011
5.28.2011
Gode råd/Advice
For omkring et år siden begyndte jeg at gøre mig selv klar til at jeg skulle bruge 10 måneder af mit liv i et andet, på egne ben. Takket være de bloggere jeg fulgte dengang, der omkring dette tidspunkt begyndte at give gode råd til nye udvekslingsstudenter. Jeg tænkte at det måske er nu jeg burde "give tilbage", og videregive noget af det jeg har lært under mit ophold.
1: USA har butikker, lad være at købe en million ting du tror du får brug for (som jeg gjorde det), inden du tager afsted. Walmart har alt hvad du kunne få brug for - meget billigere end hvad du vil kunne købe det for i Danmark.
2: Tal med din familie om skolens reglement. De fleste amerikanske skoler har en dress code, så hvorfor ikke sørge for at det tøj du køber i løbet af sommeren overholder denne dress code? F.eks. er de overordnede regler på min skole at shorts skal være længere end 4 inches over knæet, skuldre skal være dækkede og hatte er ikke tilladt.
3: Facebook er genialt! Det er en fantastisk måde hvorpå du hurtigt kan få lært nye mennesker at kende - men jeg må også give Interstudies ret! Dansk ungdom er meget forskellig fra den amerikanske. Ryd derfor voldsomt op i dine billeder - både dine egne og dem du er tagget i. Husk i øvrigt at bandeord ikke er i orden.
4: Deltag i sport hele året også selvom du ikke er atletisk, de fleste sportsgrene har nemlig brug for en manager. Sport åbner hurtigere op for nye venskaber end klasseværelser gør. I USA er du ikke med den samme gruppe af mennesker hele dagen. Hver gang du går til en ny time møder du nye mennesker, hvilket var forvirrende for mit vedkommende for det var svært at finde ud af hvilke mennesker der havde samme interesser som mig. Men da sport startede gik det hele meget lettere.
5: I Oklahoma har byen en "curfew". I mit tilfælde betyder det, at hvis jeg er ude efter klokken 22:00 på hverdagsaftner eller midnat i weekender, uden en person over 18, kan politet faktisk give mig en bøde. Jeg ved dog ikke om andre stater har den samme lov.
6: "Vil jeg nogensinde klare skolen?". Dette var et af mine største spørgsmål inden jeg forlod Danmark. Nu har jeg altid haft sprogøre, så sproget var overraskende let for mig. På min skole var lærerne utroligt opmærksomme på os udvekslingsstudenter og havde intet imod at forklare tingene en ekstra gang. Det sværeste fag var matematik af to grunde - jeg er ikke ligefrem en ørn til matematik som det er og de matmatiske udtryk er meget forskellige fra de danske. Til gengæld er næsten alle prøver multiple choice hvilket gør det en smule lettere.
7: Tal med din værtsfamilie om deres mobil abonnement. Her har telefonselskaber "plans". Du får en plan alt efter hvad du mangler, har du f.eks. en stor familie får du en familie plan. Den har x antal pladser. Du kan få så mange telefonnumre som der er pladser på planen. Familien har måske en tom plads på deres plan som du kan overtage, på den måde kan du tage din danske mobil med, og bruge et amerikansk simkort. Det var det jeg gjorde, jeg bruger min danske telefon mod at jeg betaler familien tilbage for mit forbrug. Har din familie ikke en ekstra plads på deres plan kan du købe en telefon hos Walmart som virker som et taletidskort, du betaler ganske enkelt for dit forbrug og er en ganske fin løsning.
8: Husk generelt at hvis du medbringer dansk elektronik, skal du også medbringe en eller anden form for transformator så du kan bruge de danske stik i amerikanske stikkontakter. Heldigvis er den amerikanske volt lavere end den danske så pc'er og telefoner tager ikke skade af at blive ladet op. Jeg købte min transformator i Bilka, og den virker stadig fint.
9: Er du heldig at blive elev i en af de årgange der tillader at du tager til prom og andre dances, vil jeg give det gode råd at spare sammen fra du ankommer, for prom kan blive dyrt, især hvis du er en pige. Jeg brugte næsten 400 dollars (2000 kr) på min prom kjole, selve kjolen kostede 300 dollars og oveni kom tilpasninger af kjolen. Har du ikke lyst til at betale for kjolen kan du låne en, eller leje den. Dertil kom sko, smykker og blomster. Hvor jeg bor er det en tradition at pigen betaler for drengens kanphulsblomst og drengen betaler for pigen corsage. Nogle skoler kræver også at du betaler for at tage til prom.
10: Sidst men ikke mindst, send løbende dine ting hjem. Køber du mange bøger, cd'er eller lign. gavner det dig helt sikkert at sende en pakke hjem mere end en gang. Jeg gjorde det modsatte og sendte alting hjem på én gang hvilket var alt for tungt!
Sidder nogen med flere spørgsmål vil jeg hellere end gerne svare på dem!
___________________________________________________________
About a year ago I was starting to get ready to leave Denmark. Thanks to blogs I got a lot of advice I really needed. I was thinking that I should "pay back" and give som advice to new foreign exchange students.
1: America has stores. Don't buy everything you think you might need during your stay, in Denmark (as I did), buy it when you get here. Walmart has everything you might need and it's cheaper too.
2: Talk to your family about the school's rules. Most American schools have dress codes so you might as well have this in mind when you buy clothes this summer. At my school shorts can't be shorter than 4 inches above the knee, cover your shoulders, and don't wear hats. It's pretty simple actually.
3: Facebook i brilliant! It's a great tool to get to know people faster, but I'll have to say my sponsors were right. The Danish youth acts differently than the American does so clean out your statuses and pictures.
4: Participate in sports during all seasons even if you're not athletic, most sports need managers. Sports could help you get to know people faster. In America you're not with the same group of people in all of your classes, so figuring out which people have the same interests as you can be tough.
5: Oklahoman towns have a curfew which means that if you're out after 10:00 P.M. on school nights and midnight on weekends, you can get a ticket. I don't know if other states do the same thing.
6: "Will I ever be able to handle the school?". This was what concerned me the most before I left Denmark. Luckily I've never had a hard time learning languages so it was a lot easier than I first anticipated. My teachers were really considerate when it came to the foreign exchange students, so they didn't mind explaining things twice. My hardest class was Algebra II. Mostly because I wasn't very good at math as it was and all the expressions were very different from the Danish expressions. It helped a lot that most of the tests were multiple choice, though.
7: Talk to your family about cellphones. They might have room for you on their plan, that way you can bring your Danish phone if you'd like to do that. If they don't, you can buy phones in Walmart that are perfectly fine.
8: In general, remember that American plug-ins are different so if you bring any kind of Danish electronics bring a transformer. Luckily American voltage is lower than Danish so you don't have to worry about damaging your laptop or cellphone.
9: If you become a junior or a senior at your school remember to save money for prom and other dances. Prom can be really expensive, especially if you're a girl and want to buy your dress. If you don't want to pay too much for your dress, you can borrow one og rent it. Remember that you also have to pay for flowers and accesories.
10: Last but not least, remember to send some of your stuff home during the year and don't wait to send all of it at once - it gets way too heavy.
If anyone have questions I'd be more than happy to answer them!
1: USA har butikker, lad være at købe en million ting du tror du får brug for (som jeg gjorde det), inden du tager afsted. Walmart har alt hvad du kunne få brug for - meget billigere end hvad du vil kunne købe det for i Danmark.
2: Tal med din familie om skolens reglement. De fleste amerikanske skoler har en dress code, så hvorfor ikke sørge for at det tøj du køber i løbet af sommeren overholder denne dress code? F.eks. er de overordnede regler på min skole at shorts skal være længere end 4 inches over knæet, skuldre skal være dækkede og hatte er ikke tilladt.
3: Facebook er genialt! Det er en fantastisk måde hvorpå du hurtigt kan få lært nye mennesker at kende - men jeg må også give Interstudies ret! Dansk ungdom er meget forskellig fra den amerikanske. Ryd derfor voldsomt op i dine billeder - både dine egne og dem du er tagget i. Husk i øvrigt at bandeord ikke er i orden.
4: Deltag i sport hele året også selvom du ikke er atletisk, de fleste sportsgrene har nemlig brug for en manager. Sport åbner hurtigere op for nye venskaber end klasseværelser gør. I USA er du ikke med den samme gruppe af mennesker hele dagen. Hver gang du går til en ny time møder du nye mennesker, hvilket var forvirrende for mit vedkommende for det var svært at finde ud af hvilke mennesker der havde samme interesser som mig. Men da sport startede gik det hele meget lettere.
5: I Oklahoma har byen en "curfew". I mit tilfælde betyder det, at hvis jeg er ude efter klokken 22:00 på hverdagsaftner eller midnat i weekender, uden en person over 18, kan politet faktisk give mig en bøde. Jeg ved dog ikke om andre stater har den samme lov.
6: "Vil jeg nogensinde klare skolen?". Dette var et af mine største spørgsmål inden jeg forlod Danmark. Nu har jeg altid haft sprogøre, så sproget var overraskende let for mig. På min skole var lærerne utroligt opmærksomme på os udvekslingsstudenter og havde intet imod at forklare tingene en ekstra gang. Det sværeste fag var matematik af to grunde - jeg er ikke ligefrem en ørn til matematik som det er og de matmatiske udtryk er meget forskellige fra de danske. Til gengæld er næsten alle prøver multiple choice hvilket gør det en smule lettere.
7: Tal med din værtsfamilie om deres mobil abonnement. Her har telefonselskaber "plans". Du får en plan alt efter hvad du mangler, har du f.eks. en stor familie får du en familie plan. Den har x antal pladser. Du kan få så mange telefonnumre som der er pladser på planen. Familien har måske en tom plads på deres plan som du kan overtage, på den måde kan du tage din danske mobil med, og bruge et amerikansk simkort. Det var det jeg gjorde, jeg bruger min danske telefon mod at jeg betaler familien tilbage for mit forbrug. Har din familie ikke en ekstra plads på deres plan kan du købe en telefon hos Walmart som virker som et taletidskort, du betaler ganske enkelt for dit forbrug og er en ganske fin løsning.
8: Husk generelt at hvis du medbringer dansk elektronik, skal du også medbringe en eller anden form for transformator så du kan bruge de danske stik i amerikanske stikkontakter. Heldigvis er den amerikanske volt lavere end den danske så pc'er og telefoner tager ikke skade af at blive ladet op. Jeg købte min transformator i Bilka, og den virker stadig fint.
9: Er du heldig at blive elev i en af de årgange der tillader at du tager til prom og andre dances, vil jeg give det gode råd at spare sammen fra du ankommer, for prom kan blive dyrt, især hvis du er en pige. Jeg brugte næsten 400 dollars (2000 kr) på min prom kjole, selve kjolen kostede 300 dollars og oveni kom tilpasninger af kjolen. Har du ikke lyst til at betale for kjolen kan du låne en, eller leje den. Dertil kom sko, smykker og blomster. Hvor jeg bor er det en tradition at pigen betaler for drengens kanphulsblomst og drengen betaler for pigen corsage. Nogle skoler kræver også at du betaler for at tage til prom.
10: Sidst men ikke mindst, send løbende dine ting hjem. Køber du mange bøger, cd'er eller lign. gavner det dig helt sikkert at sende en pakke hjem mere end en gang. Jeg gjorde det modsatte og sendte alting hjem på én gang hvilket var alt for tungt!
Sidder nogen med flere spørgsmål vil jeg hellere end gerne svare på dem!
___________________________________________________________
About a year ago I was starting to get ready to leave Denmark. Thanks to blogs I got a lot of advice I really needed. I was thinking that I should "pay back" and give som advice to new foreign exchange students.
1: America has stores. Don't buy everything you think you might need during your stay, in Denmark (as I did), buy it when you get here. Walmart has everything you might need and it's cheaper too.
2: Talk to your family about the school's rules. Most American schools have dress codes so you might as well have this in mind when you buy clothes this summer. At my school shorts can't be shorter than 4 inches above the knee, cover your shoulders, and don't wear hats. It's pretty simple actually.
3: Facebook i brilliant! It's a great tool to get to know people faster, but I'll have to say my sponsors were right. The Danish youth acts differently than the American does so clean out your statuses and pictures.
4: Participate in sports during all seasons even if you're not athletic, most sports need managers. Sports could help you get to know people faster. In America you're not with the same group of people in all of your classes, so figuring out which people have the same interests as you can be tough.
5: Oklahoman towns have a curfew which means that if you're out after 10:00 P.M. on school nights and midnight on weekends, you can get a ticket. I don't know if other states do the same thing.
6: "Will I ever be able to handle the school?". This was what concerned me the most before I left Denmark. Luckily I've never had a hard time learning languages so it was a lot easier than I first anticipated. My teachers were really considerate when it came to the foreign exchange students, so they didn't mind explaining things twice. My hardest class was Algebra II. Mostly because I wasn't very good at math as it was and all the expressions were very different from the Danish expressions. It helped a lot that most of the tests were multiple choice, though.
7: Talk to your family about cellphones. They might have room for you on their plan, that way you can bring your Danish phone if you'd like to do that. If they don't, you can buy phones in Walmart that are perfectly fine.
8: In general, remember that American plug-ins are different so if you bring any kind of Danish electronics bring a transformer. Luckily American voltage is lower than Danish so you don't have to worry about damaging your laptop or cellphone.
9: If you become a junior or a senior at your school remember to save money for prom and other dances. Prom can be really expensive, especially if you're a girl and want to buy your dress. If you don't want to pay too much for your dress, you can borrow one og rent it. Remember that you also have to pay for flowers and accesories.
10: Last but not least, remember to send some of your stuff home during the year and don't wait to send all of it at once - it gets way too heavy.
If anyone have questions I'd be more than happy to answer them!
5.13.2011
Fredag aften/ Friday Night
Lige nu sidder jeg og undrer mig over hvad jeg egentlig laver hjemme på en fredag aften, mest fordi jeg kun har tre fredag aftener tilbage i USA.
Den sidste uge har været intet mindre end fantastisk. Som jeg lovede mig selv ville jeg sørge for at den sidste tid var den bedste og at jeg ikke ville spilde min tid på at være deprimeret. Derfor har jeg brugt så meget tid som jeg nu kunne med mine venner.
Sidste fredag var det Colbys fødselsdag så vi endte med at tage på Subway i vores frokostpause. Da Subway ligger 10 minutter væk fra skolen, og vi har kun 35 minutters pause, gav det os ikke vildt meget tid til at spise, men vi fik det sjov ud af det vi kunne. Derefter tog jeg tilbage til en alt for lang engelsk time med alt for meget poesi for en dag. Dagen endte så med is fra Dairy Queen og tennis, tennis som nok ikke var vildt yndefuldt, men pointen var at få krydset det af vores bucket list.
Lørdag tog Holly og jeg til Oklahoma City for at bruge mine småpenge. Det lyder nok lidt mærkeligt, men jeg kan fortælle alle der regner med at bruge en kortere eller længere periode i USA, GEM DINE SMÅPENGE! jeg fik lidt over 100 dollars eller 500 kroner ud af at veksle mine mønter. Derefter var vi barmhjertige nok til at hente Nehemiah fra State Track. (State track gik rigtigt godt for vores skole. Vores piger sluttede som nummer to og vandt state academic)
Onsdag havde vi præmie uddelinger på skolen. Dvs. de elever der har vundet noget i løbet af året blev genkendt med diplomer. Heriblandt var Quiz Bowl holdet, billedkunst elever og elever der tog prøver på det lokale college. Selv har jeg i løbet af året vundet tre priser i to forskellige art shows for mine fotografier. Samlet set en pæn sum af 40 dollars.
I dag blev de nye national honor society medlemmer genkendt ved en ceremoni som tog intet mindre end en time. Vi fik derefter lov at gå til frokost et kvarter tidligere end normalt. Da vi kom tilbage blev alle stipendierne til seniors uddelt. College i USA er meget dyrt, og stipender er derfor en essentiel del af at gå på college.
Nu da jeg fik noget produktivt ud af min fredag aften, vil jeg slutte her.
____________________________________________________________
Right I'm sitting here wondering what I'm doing home on a Friday night especially since I only have three Friday nights left in the U.S.
The last week has been awesome. As I promised myself I'm gonna make sure that my last weeks are going to be the best and that I need to stop being depressed all the time. Therefore I've spent as much time as possible with my friends this week.
Last Friday was Colby's birthday so we ended up going to Subway for lunch. Since Subway is like ten minutes away from the school and we only have a 35 minute lunch hour it didn't give a whole lot of time to actually eat but we winged and we made it back to school in time. Or at least I did. I went back to an English class that was way too long and involved way too much poetry. The day ended with ice cream from Dairy Queen and tennis. The tennis probably wasn't too pretty but the point was to play tennis in order to cross it take it off our bucket list.
Saturday Holly and I went to Oklahoma City to spend my change which might sound kind of weird. Anyhow, if you're ever to spend any period of time in the U.S. save your change! I got 100 dollars from doing so. Afterwards we were compassionate enough to pick up Nehemiah from the State Track Meet.
Wednesday we had some kind of ceremony to hand out awards at the school. It recognized several people at the school including the art students and the people who took tests at the college. I won two prizes for my photography so I received two diplomas and 40 dollars.
Today the new NHS students were inducted which took about an hour. Because of that we got out for lunch 15 minutes early. After lunch all the seniors received their scholarships to the colleges they're going to attend next year.
Now that I got something productive out of my Friday night, I'll stop writing.
Den sidste uge har været intet mindre end fantastisk. Som jeg lovede mig selv ville jeg sørge for at den sidste tid var den bedste og at jeg ikke ville spilde min tid på at være deprimeret. Derfor har jeg brugt så meget tid som jeg nu kunne med mine venner.
Sidste fredag var det Colbys fødselsdag så vi endte med at tage på Subway i vores frokostpause. Da Subway ligger 10 minutter væk fra skolen, og vi har kun 35 minutters pause, gav det os ikke vildt meget tid til at spise, men vi fik det sjov ud af det vi kunne. Derefter tog jeg tilbage til en alt for lang engelsk time med alt for meget poesi for en dag. Dagen endte så med is fra Dairy Queen og tennis, tennis som nok ikke var vildt yndefuldt, men pointen var at få krydset det af vores bucket list.
Lørdag tog Holly og jeg til Oklahoma City for at bruge mine småpenge. Det lyder nok lidt mærkeligt, men jeg kan fortælle alle der regner med at bruge en kortere eller længere periode i USA, GEM DINE SMÅPENGE! jeg fik lidt over 100 dollars eller 500 kroner ud af at veksle mine mønter. Derefter var vi barmhjertige nok til at hente Nehemiah fra State Track. (State track gik rigtigt godt for vores skole. Vores piger sluttede som nummer to og vandt state academic)
Onsdag havde vi præmie uddelinger på skolen. Dvs. de elever der har vundet noget i løbet af året blev genkendt med diplomer. Heriblandt var Quiz Bowl holdet, billedkunst elever og elever der tog prøver på det lokale college. Selv har jeg i løbet af året vundet tre priser i to forskellige art shows for mine fotografier. Samlet set en pæn sum af 40 dollars.
I dag blev de nye national honor society medlemmer genkendt ved en ceremoni som tog intet mindre end en time. Vi fik derefter lov at gå til frokost et kvarter tidligere end normalt. Da vi kom tilbage blev alle stipendierne til seniors uddelt. College i USA er meget dyrt, og stipender er derfor en essentiel del af at gå på college.
Nu da jeg fik noget produktivt ud af min fredag aften, vil jeg slutte her.
____________________________________________________________
Right I'm sitting here wondering what I'm doing home on a Friday night especially since I only have three Friday nights left in the U.S.
The last week has been awesome. As I promised myself I'm gonna make sure that my last weeks are going to be the best and that I need to stop being depressed all the time. Therefore I've spent as much time as possible with my friends this week.
Last Friday was Colby's birthday so we ended up going to Subway for lunch. Since Subway is like ten minutes away from the school and we only have a 35 minute lunch hour it didn't give a whole lot of time to actually eat but we winged and we made it back to school in time. Or at least I did. I went back to an English class that was way too long and involved way too much poetry. The day ended with ice cream from Dairy Queen and tennis. The tennis probably wasn't too pretty but the point was to play tennis in order to cross it take it off our bucket list.
Saturday Holly and I went to Oklahoma City to spend my change which might sound kind of weird. Anyhow, if you're ever to spend any period of time in the U.S. save your change! I got 100 dollars from doing so. Afterwards we were compassionate enough to pick up Nehemiah from the State Track Meet.
Wednesday we had some kind of ceremony to hand out awards at the school. It recognized several people at the school including the art students and the people who took tests at the college. I won two prizes for my photography so I received two diplomas and 40 dollars.
Today the new NHS students were inducted which took about an hour. Because of that we got out for lunch 15 minutes early. After lunch all the seniors received their scholarships to the colleges they're going to attend next year.
Now that I got something productive out of my Friday night, I'll stop writing.
5.05.2011
25 dage/25 days
Endnu en gang begynder nedtællingen til en rejse over "the great waters". Denne gang frygter jeg det ligeså meget som jeg gjorde det første gang. Denne gang føles det ligeså negativt som første gang. Den eneste forskel er at det denne gang kommer til at gøre mere ondt at sige farvel, for denne gang er det et "farvel" og ikke et "på gensyn" til en god del af de mennesker jeg har mødt her.
Ligesom første gang, forsøger jeg nu at komme op med måder hvorpå jeg ikke behøver at pakke mit liv sammen for at "begynde forfra" et andet sted. Denne gang er jeg dog ikke den eneste der prøver at kringle sig ud af situationen. Mine venner prøver dagligt at finde måder hvorpå jeg kan bo med dem så jeg ikke behøver tage tilbage. (no offense kære danske familie og venner)
Hvis jeg nogensinde havde drømt om hvor svær en afsked dette ville blive, ville jeg ikke have taget afsted. Nu vil jeg dog ikke bytte det for al verdens rigdomme, for de mennesker jeg har lært at kende har ændret mit liv på den bedste måde muligt, og selvom jeg kommer til at savne dem mere end noget andet, vil jeg ikke være foruden venskaberne.
Til de kommende udvekslingsstudenter der forhåbentligt læser med, lad ikke dette afskrække jer, hvis I ikke allerede har tænkt tanken, for mit år er mere værd end noget andet i mit liv - og jeg har alligevel haft en hel del gode oplevelser! Selvom jeg bander noget over at jeg nu skal tage afsked med mennesker jeg har dannet nogle af de bedste venskaber i mit liv med, er det det hele værd.
Endnu engang er det blevet tid til EOI's eller End of Instruction prøver. I følge min U.S. History lærer er jeg hans første udvekslingsstudent nogensinde, til at bestå prøven.
Nu mangler jeg kun anden del af min English III EOI, hvilket nok også er den jeg frygter mest.
Sidste søndag var der senior sunday i min families kirke. Det er ikke noget jeg ført har hørt om, men de fejrer alle de seniors der er medlem af deres kirke. Fordi jeg er udvekslingsstudent og deltager i deres youth gruppe besluttede de sig for at jeg også skulle fejres.
Jeg fik en bog og en bamse hvorpå folk skrev små beskeder til mig inden jeg tog hjem. Det var ret sjovt at prøve, men ikke noget jeg havde regnet med på forhånd, men det er alligevel rart nå nu jeg ikke må deltage i graduation på min skole.
Ellers går tiden bare med at gå oplevet så meget som jeg overhovedet kan inden turen går hjemad igen. Det virker lidt som om jeg slet ikke har oplevet alt det jeg ville fra starten, selvom jeg ved jeg har fået det jeg kom for - kulturen. Faktisk er jeg overrasket over at jeg på intet tidspunkt oplevede et kulturchok. Jeg faldt bare til og tilpassede mig de små ting der var anderledes og har egentlig ikke tænkt så meget over det.
Hvis nogen fra Interstudies læser med har jeg et hurtigt spørgsmål: Har Interstudies's tilpasningskurve på nogen måde passet på jer? For at være ærlig har min været lige modsat.
______________________________________________________________
Once again the countdown has begun. The countdown preparing me to travel over the great waters once again. This time it's just a frightening as it was the first time and it feels just as negative. The only difference this time is that this time it's gonna hurt even more to say goodbye to my friends because this time it's a goodbye and not "see you later" to a lot of them.
Just as last time, I'm trying to up with ways that will prevent me packing my life and "start over" again in another town. This time I'm not the only trying to prevent it though. I know quite a few people who are trying to figure out how I can move in with them and just live there instead of going back.
If I'd ever thought about how tough it would be to say goodbye I wouldn't have said yes to a year as a foreign exchange student. Now I wouldn't trade it for anything in the world, though. The people I've come to create great friendships with here, are worth it all, though I am going to miss them more than anything!
To any soon-to-be foreign exchange students, don't let me talk you out of spending a year in another country, because this year has without a doubt been the best year of my life, and just to defend my life - I've had quite a few amazing experiences. Even though I'm being hard on myself here, it's been worth i all!
Yet again it's time for the EOI's which scare me to death. My U.S. History teacher has informed me that I'm his first foreign exchange student to ever pass the test, so I must be doing something right. I'm not so sure about the English III test, though.
Last Sunday was senior Sunday at my family's church. It isn't something I've heard of before so I was a little confused when I was first asked to come. Since I'm a foreign exchange student, and since I attend their youth, they decided that I should be a part of it too. It was actually fun to try.
Right now I spend my time experiencing as much as I possibly can - with the assistence of some great friends! - It seems as if I haven't experienced any of the thing I planned on, though the one thing I came here for, the culture, has been seen first hand. I'm surprised that I never really had experienced culture shock, I just seemed to kinda fit in from the day I arrived.
Ligesom første gang, forsøger jeg nu at komme op med måder hvorpå jeg ikke behøver at pakke mit liv sammen for at "begynde forfra" et andet sted. Denne gang er jeg dog ikke den eneste der prøver at kringle sig ud af situationen. Mine venner prøver dagligt at finde måder hvorpå jeg kan bo med dem så jeg ikke behøver tage tilbage. (no offense kære danske familie og venner)
Hvis jeg nogensinde havde drømt om hvor svær en afsked dette ville blive, ville jeg ikke have taget afsted. Nu vil jeg dog ikke bytte det for al verdens rigdomme, for de mennesker jeg har lært at kende har ændret mit liv på den bedste måde muligt, og selvom jeg kommer til at savne dem mere end noget andet, vil jeg ikke være foruden venskaberne.
Til de kommende udvekslingsstudenter der forhåbentligt læser med, lad ikke dette afskrække jer, hvis I ikke allerede har tænkt tanken, for mit år er mere værd end noget andet i mit liv - og jeg har alligevel haft en hel del gode oplevelser! Selvom jeg bander noget over at jeg nu skal tage afsked med mennesker jeg har dannet nogle af de bedste venskaber i mit liv med, er det det hele værd.
Endnu engang er det blevet tid til EOI's eller End of Instruction prøver. I følge min U.S. History lærer er jeg hans første udvekslingsstudent nogensinde, til at bestå prøven.
Nu mangler jeg kun anden del af min English III EOI, hvilket nok også er den jeg frygter mest.
Sidste søndag var der senior sunday i min families kirke. Det er ikke noget jeg ført har hørt om, men de fejrer alle de seniors der er medlem af deres kirke. Fordi jeg er udvekslingsstudent og deltager i deres youth gruppe besluttede de sig for at jeg også skulle fejres.
Jeg fik en bog og en bamse hvorpå folk skrev små beskeder til mig inden jeg tog hjem. Det var ret sjovt at prøve, men ikke noget jeg havde regnet med på forhånd, men det er alligevel rart nå nu jeg ikke må deltage i graduation på min skole.
Ellers går tiden bare med at gå oplevet så meget som jeg overhovedet kan inden turen går hjemad igen. Det virker lidt som om jeg slet ikke har oplevet alt det jeg ville fra starten, selvom jeg ved jeg har fået det jeg kom for - kulturen. Faktisk er jeg overrasket over at jeg på intet tidspunkt oplevede et kulturchok. Jeg faldt bare til og tilpassede mig de små ting der var anderledes og har egentlig ikke tænkt så meget over det.
Hvis nogen fra Interstudies læser med har jeg et hurtigt spørgsmål: Har Interstudies's tilpasningskurve på nogen måde passet på jer? For at være ærlig har min været lige modsat.
______________________________________________________________
Once again the countdown has begun. The countdown preparing me to travel over the great waters once again. This time it's just a frightening as it was the first time and it feels just as negative. The only difference this time is that this time it's gonna hurt even more to say goodbye to my friends because this time it's a goodbye and not "see you later" to a lot of them.
Just as last time, I'm trying to up with ways that will prevent me packing my life and "start over" again in another town. This time I'm not the only trying to prevent it though. I know quite a few people who are trying to figure out how I can move in with them and just live there instead of going back.
If I'd ever thought about how tough it would be to say goodbye I wouldn't have said yes to a year as a foreign exchange student. Now I wouldn't trade it for anything in the world, though. The people I've come to create great friendships with here, are worth it all, though I am going to miss them more than anything!
To any soon-to-be foreign exchange students, don't let me talk you out of spending a year in another country, because this year has without a doubt been the best year of my life, and just to defend my life - I've had quite a few amazing experiences. Even though I'm being hard on myself here, it's been worth i all!
Yet again it's time for the EOI's which scare me to death. My U.S. History teacher has informed me that I'm his first foreign exchange student to ever pass the test, so I must be doing something right. I'm not so sure about the English III test, though.
Last Sunday was senior Sunday at my family's church. It isn't something I've heard of before so I was a little confused when I was first asked to come. Since I'm a foreign exchange student, and since I attend their youth, they decided that I should be a part of it too. It was actually fun to try.
Right now I spend my time experiencing as much as I possibly can - with the assistence of some great friends! - It seems as if I haven't experienced any of the thing I planned on, though the one thing I came here for, the culture, has been seen first hand. I'm surprised that I never really had experienced culture shock, I just seemed to kinda fit in from the day I arrived.
4.18.2011
Prom
Så kom den længe (frygtede) ventede dag. Det er ikke nogen hemmelig at jeg ikke er typen der holder af klæde sig fint på og slet ikke når jeg ved at der er 100 mennesker der står og kigger på mig. Min skole har ligesom for homecoming, en "morp" (prom stavet baglæns) uge. Hver dag i ugen havde et tema. Mandag var "Mad Hatter Dag" (hattedag(, jeg deltog desværre ikke da jeg ikke fandt en hat passende. Tirsdag var twinkie dag. (Jeg har nu forklaringen på hvorfor det er kaldet twinkie dag. Hvis du har set filmen Zombieland vil du vide hvad en twinkies, du ved det sikkert alligevel, pointen er, twinkies er pakket i pakker af to identiske twinkies) Du skulle klæde dig som din date. Dette var den ene ud af to dage jeg deltog i. Onsdag var "klæd dig mærkeligt" og torsdag "dress your best". Fredag var prom t-shirt dag, så alle havde deres prom t-shirts på. Fredag hjalp jeg i øvrigt med at dekorere dansegulvet og bordene ved vores banquet. Det tog hele eftermiddagen og aftenen. Vores tema var i øvrigt "Wonka Wonderland" takket være Holly. Altså et mix af Willy Wonka (Charlie og Chokoladefabrikken) og Alice in Wonderland og det endte intet mindre end fantastisk. Lørdag var så selve prom. Jeg vågnede af mig selv klokken 7 (som om det nogensinde er sket før), stod op, tog et bad og spiste morgenmad. Derefter tog vi til Ponca for at få lavet negle, og det tog godt nok noget tålmodighed for mig at sidde stille så længe bare for at få lavet negle. Derefter fik jeg lagt makeup og til sidst fik jeg sat mit hår. Efter alt dette var klokken blevet 4 og vi tog ned i byen for at tage billeder med vores dates og venner. Derefter tog jeg hjem til min date for at tage billeder med hans søskende der også tog til prom. Klokken 5 begyndte line-up for the grand march. I Tonkawa sørger alle der tager til prom for en bil at køre til prom i. Det er lidt fedt at se alle de biler folk har fundet, bare for at køre rundt i en cirkel. Jeg var den allersidste i køen, da vi delte bil mellem tre par. Selve Grand March startede derefter. Vi stod i kø i cirka 10 minutter og gik derefter igennem gazeboet, stod stille for at folk kunne tage billeder (jeg var et nervevrag!), og jeg snublede da også i min kjole på vej igennem. Til sidst var vores banquet og selve prom som varede i alt 5 timer. Jeg må indrømme at jeg havde en god aften, men jeg var godt nok træt da vi tog til afterprom. Afterprom var arrangeret af senior klassen, som havde sørget for en photobooth. Den blev nok lidt misbrugt, men det for en god gerning! Da klokken var 3 tog vi hjem, og det kunne ikke gå hurtigt nok med at få gjort klar til at gå i seng. Billeder på Facebook eller her: tpoulsen.blogspot.com ______________________________________________________ Sorry guys, this is a way too long desripction of Prom, and since most people I know i Tonkawa went to the prom themselves, I feel kinda stupid translating all this. I will say though, I had det best night I've had in a long time thanks to my great friends! And thanks Holly for coming up with the great theme! If you really feel the need to know what I wrote tell me, and I'll translate it later this week when I'm not so tired anymore.
4.02.2011
Personlighedssplittelse/ Split personalities
Lige for tiden føler jeg lidt at jeg lider af personligssplittelse. Begge kan de se Danmark i horisonten, reaktionerne til det billede er dog vidt forskellige. Den ene side kan ikke vente med at sætte benene i Danmark igen. Komme tilbage til nogle af de gamle rutiner, tilbage til min mors regler, tilbage til mine venner, tilbage til at vejret er pålideligt, tilbage til tingende som de var (selvom jeg udemærket er klar over at tingene ikke er som de "var", længere.) Den anden side har bare lyst til at flygte i den anden retning, eller i det mindste bare fryse tiden så jeg ikke bliver nødt til at konfrontere en afsked med personer jeg har fået et unikt forhold til. Jeg har ikke lyst til at forlade denne lille fantastiske by. Jeg kan ikke helt begribe at jeg faktisk har været her i 8 måneder, for det føles ikke som mere end 2 når jeg ser tilbage på min oplevelser. Men livet går sin gang i Tonkawa, selvom jeg bestemt ikke lyst til at det skal være sådan. Prom er om en uge, og folk som kender mig ved, at dette betyder at jeg er ved at gå i panik på nuværende tidspunkt, trods dét at der ikke er det helt store at gå i panik over. Det skulle da lige være at jeg skal spise inden prom, med min kjole på. Mig + mad + panik = sikkert ikke helt godt. Nå ja, så bruger jeg en hel del tid med Holly, især pga. softball, selvom ingen af os er specielt interesserede i sporten. Tiden på bænken under kampene giver os ret lang tid til at udtænke de mærkeligste ting. F.eks. har vi lavet en "bucket list", som er en liste over ting man skal inden man dør, i mit tilfælde er det så bare ting som vi skal nå inden jeg forlader USA. Hvordan vi nogensinde får tingene derpå udført, ved jeg ikke, men pointen er, at vi nu har listen. Så er der det der med skolen. Den har været til at overkomme hele året, faktisk har den til tider været decideret let, men nu hvor vores End of Instruction tests nærmer sig er det som om lærerne har besluttet sig for at vi skal have tre gange så mange lektier for, og dække dobbelt så meget materiale i timerne, hvilket nu har resulteret i, at jeg har et 88% gennemsnit i engelsk hvilket er et B. Igen, folk der kender mig ved at jeg har det med at gå i spåner over ikke at få 12 for mit arbejde, så mit humør var ikke vildt godt, da jeg i dag fik den nyhed. Lige nu sidder jeg med min laptop i min seng, lytter til en podcast på iTunes, og "oplever" min første tornado watch. Nu er det sådan at jeg bor i tornado bæltet i USA, så hver gang her tordner eller regner rigtigt meget, er der risiko for tornadoer. Ikke at min mor nu skal sidde og være bekymret for at jeg bliver opslugt af en tornado, men bare sådan FYI. ________________________________________________________________ These days I feel like a person with split personalities. Both personalities see Denmark in the horizon and the reactions to this are so not the same. One side of me sees Denmark and can wait to set foot there again. It can't wait to go back to the old rutines, to my mom's rules, my friends, get back to reliable weather, and get back to things as tey used to be (though I'm perfectly aware as they aren't as they were anymore). The other side of me just want to run in the other direction, away from Denmark, or at least just make time stand still so I won't have to confront the goodbyes with the people I've come to love here. I just don't want to leave this small yet amazing town. I really can't comprehend that I've actually been here for 8 months, it feels like I've only been here for 2. But life continues in Tonkawa, though I don't think it should be that way. Prom is in a week, and people who knows me will know that at this point, I will be on the verge of panic, not that I really have anything to panic about. Besides the fact that I'll have to eat before prom, while wearing my prom dress. Food + Me + Panic = Probably not that great. Btw, I spend a great deal of time with Holly, not that that's a bad thing. Thanks to softball we have a lot of sparetime in the dugout which has resulted in a bucket list. Not for what we have to do before we die, but what we have to do before I leave America. How we're gonna accomplish all of it? Don't ask. The point is that we now have a list. Then there's school. I've been able to deal with school all year at some points it's acutally been easy, but now that our EOIs are coming up it's like our teachers has suddenly decided that we need to have three times as much homework and that we need to cover twice the material in class. This has now resulted in a 88 in English III. Again, people who know me will know that I can panic if I din't get an A on a paper, so just imagine my face when I got my average. Right now I'm sitting in my bed with my laptop, listening to a podcast on iTunes, and I'm experiencing my first tornado watch. The thing is that if there's a thunderstorm or just heavy rain in Oklahoma, there's a risk of a tornado. Just FYI.... Mom.
3.19.2011
3.17.2011
Frivilligt Arbjede/Volunteering
Her sidder jeg så sammen med en hel del fantastiske mennesker, på vej til Kansas City, hvor vi skal tilbringe de næste par dage på IHOP (International House of Prayer), og overvejer hvordan jeg skal tilbringe de næste 4-5 timer i et køretøj. Men det er ikke grunden til, at jeg skriver.
I denne uge har vi Spring Break, som nok lidt er en erstatning for den vinterferie jeg ikke fik i år.
Søndag aften spillede bandet i Medford. Vi og to andre spillede der, den ene en ung fyr ved navn Taylor, og han var intet mindre end fantastisk. Dernæst spillede vi, og til sidst Lockers in the Hall. Vi endte dagen på Braums.
Mandag startede jeg, sammen med vores youth gruppe, på hjælpe en tidligere træner på Tonkawa High School med at reparere hans hus og have siden han ikke selv havde ressourcerne til det. Jeg må indrømme at det så noget sort ud dag 1, men det endte rigtigt godt! Vi startede med at finde en gangsti i hans have som var begravet under 15 cm jord, dernæst fandt vi ud af at han havde et fortov. (I denne lille by jeg bor i, er fortovene ikke som jeg er vandt til i Danmark. Her er en række cement fliser der strækker sig gennem hele byen, og man føler egentlig lidt man går i folks forhaver hvis man bruger det). Vi fik skrabet en masse maling af huset, vi lavede en ny rampe fra terrassen til haven, vi erstattede en stor del af hegnet og vi fik næsten ryddet hans garage. For at give et billede af garagen; den var fyldt med alle mulige gamle ting fra gulv til loft. Vi fandt bland andet et af de ældte fjernsyn produceret, og en helt masse football plays som han højst sandsynligt brugte da han trænede football.
Min pointe er, at vi var en stor gruppe mennesker der brugte halvdelen af vores ferie på at hjælpe denne mand med at sætte sit hus i stand - frivilligt. Selvom min ryg og arme gør noget så grusomt ondt har det været en lærerig oplevelse at få lov at hjælpe til på den måde. Det er utroligt fyldestgørende at gøre en god gerning nu og da, uden at forvente at få noget i retur. Dog har jeg fået en masse retur, ikke fysiske ting, men psykiske ting, som jeg nu kan tage med mig.
___________________________________________________
Here I am, with a lot of amazing people, on my way to Kansas City, where we're gonna spend the next few days at IHOP (International House of Prayer), and I considering my options on how to spend the next 4-5 hours that it will take to get there. But that's not the reason for this post.
This weak is Spring Break, which is my replacement for "Winter Break" that I didn't get this year. Sunday night the band played in Medford. We and two other bands/artists played there. One was Taylor a young guy and he was simply amazing. The other was Lockers in the Hall who were really good too. We ended the day at Braums.
Monday I started, with the youth group, to fix a former football coach's house and yard since he didn't have resources himself. I must admit it didn't look that positive on day one, but it ended up really cool!
The first thing we found was a cement path in his yard under a couple of inches of dirt. We then proceeded to find that he actually had a sidewalk. We scraped a lot of paint off his house, we made a new ramp from his porch to his yard, We replaced a big part of his fence, and we almost cleaned out all of his garage. His garage had so much cool stuff in it, like one of the first Tv's produced and old football plays.
My point in telling this is how cool it was to help this guy fix his house - voluntarily. Even though my back and arms are hurting it was completely worth it! It's been a really giving experience. It felt really good to do something without getting anything in return, but mere pleasure.
I denne uge har vi Spring Break, som nok lidt er en erstatning for den vinterferie jeg ikke fik i år.
Søndag aften spillede bandet i Medford. Vi og to andre spillede der, den ene en ung fyr ved navn Taylor, og han var intet mindre end fantastisk. Dernæst spillede vi, og til sidst Lockers in the Hall. Vi endte dagen på Braums.
Mandag startede jeg, sammen med vores youth gruppe, på hjælpe en tidligere træner på Tonkawa High School med at reparere hans hus og have siden han ikke selv havde ressourcerne til det. Jeg må indrømme at det så noget sort ud dag 1, men det endte rigtigt godt! Vi startede med at finde en gangsti i hans have som var begravet under 15 cm jord, dernæst fandt vi ud af at han havde et fortov. (I denne lille by jeg bor i, er fortovene ikke som jeg er vandt til i Danmark. Her er en række cement fliser der strækker sig gennem hele byen, og man føler egentlig lidt man går i folks forhaver hvis man bruger det). Vi fik skrabet en masse maling af huset, vi lavede en ny rampe fra terrassen til haven, vi erstattede en stor del af hegnet og vi fik næsten ryddet hans garage. For at give et billede af garagen; den var fyldt med alle mulige gamle ting fra gulv til loft. Vi fandt bland andet et af de ældte fjernsyn produceret, og en helt masse football plays som han højst sandsynligt brugte da han trænede football.
Min pointe er, at vi var en stor gruppe mennesker der brugte halvdelen af vores ferie på at hjælpe denne mand med at sætte sit hus i stand - frivilligt. Selvom min ryg og arme gør noget så grusomt ondt har det været en lærerig oplevelse at få lov at hjælpe til på den måde. Det er utroligt fyldestgørende at gøre en god gerning nu og da, uden at forvente at få noget i retur. Dog har jeg fået en masse retur, ikke fysiske ting, men psykiske ting, som jeg nu kan tage med mig.
___________________________________________________
Here I am, with a lot of amazing people, on my way to Kansas City, where we're gonna spend the next few days at IHOP (International House of Prayer), and I considering my options on how to spend the next 4-5 hours that it will take to get there. But that's not the reason for this post.
This weak is Spring Break, which is my replacement for "Winter Break" that I didn't get this year. Sunday night the band played in Medford. We and two other bands/artists played there. One was Taylor a young guy and he was simply amazing. The other was Lockers in the Hall who were really good too. We ended the day at Braums.
Monday I started, with the youth group, to fix a former football coach's house and yard since he didn't have resources himself. I must admit it didn't look that positive on day one, but it ended up really cool!
The first thing we found was a cement path in his yard under a couple of inches of dirt. We then proceeded to find that he actually had a sidewalk. We scraped a lot of paint off his house, we made a new ramp from his porch to his yard, We replaced a big part of his fence, and we almost cleaned out all of his garage. His garage had so much cool stuff in it, like one of the first Tv's produced and old football plays.
My point in telling this is how cool it was to help this guy fix his house - voluntarily. Even though my back and arms are hurting it was completely worth it! It's been a really giving experience. It felt really good to do something without getting anything in return, but mere pleasure.
3.08.2011
Fokuser/Focus
Ja okay, når nu jeg skal indrømme det er jeg ikke så god til at opdatere bloggen længere, og unskyldninger har jeg nok af.
Sidst jeg skrev, lovede jeg et indlæg. I stedet for at lave et indlæg kun om det, vil jeg forkorte det lidt og skrive om det her.
Jeg brugte ugen i Dallas, TX, på et college kaldet CFNI (Christ for the Nations Institute). Her var der en konference om spille musik i vores kirke. Jeg må indrømme jeg lærte en masse om mig selv, musik og kirken i det hele taget. Der var nogle fantastiske mennesker der holdt foredrag og jeg mødte nogle virkeligt gode musikere som lærte mig en del.
Mens vi var i Dallas tog Pastor Derrick os på en tur rundt i Dallas, hvor han før har boet. Vi så hvor Præsident John F. Kennedy blev skudt, vi så en træhytte som en anden præsident har bygget og et monument rejst for Kennedy.
Vores basketball sæson er ovre og slow pitch softball begynder i morgen. Efter lidt mere end 5 måneder med basketball er jeg lettet over at det er ovre. Det var enormt ærgeligt at vi kun manglede to kampe for at nå til State som vores hold aldrig er nået til før. Heldigvis spiller drengene på torsdag den første kamp i deres State.
De 3. 9 uger er næsten ovre (på min skole er de to semestre delt op i to sæt af 9 uger, hvor vi for enden af hver normalt har en stor prøve og får karakterer), 4 dage for sent pga. sne, og spring break er lige om hjørnet. Jeg kommer til at bruge rigtigt meget tid med min familie da vi bl.a. tager til Bricktown i OKC i løbet af ugen. Udover det, har jeg sagt ja til frivilligt arbejde. Vi er en gruppe der skal hjælpe en ældre herre med at fikse hans hus og have op, da han ikke har energien til at gøre det selv.
Jeg er begyndt at påminde mig selv dagligt, at mit ophold ikke er evigt og at jeg desværre skal hjem på et tidspunkt. Selvom jeg bruger den strategi har jeg på fornemmelsen at det kommer som et chok d. 30. maj når jeg står op for at køre til Tulsa. Det kom også lidt som en wake-up call, da jeg fandt ud af at min sidste chance for en ACT test (en test mange colleges bruger som en slags målestok for hvor kvalificeret du er, og jo højere score du får, jo større sandsynlighed for scholarships), er i april. Siden jeg har en drøm om at tage på college vil denne test kun gavne mig.
Sidst men ikke mindst har jeg endelig valgt hvilken skole jeg skal bruge min tid på de næste 2-3 år. Jeg undskylder meget til min venner, men det bliver ikke Munkensdam til mig i denne omgang. Selvom Munkensdam er min drøm og har været det længe, er IB et bedre valg i længden. For ikke at blive misforstået endnu engang, taler jeg ikke om IBC, men om International Baccalaureate på KG.
_____________________________________________________
I know.. I don't update my blog enough anymore and I have way too many excuses.
In my last update I wrote that I would update my blog about something specific I'd been spending my time on.
Instead of making a post just about that I'm going to shorten in a little and put in this update.
I spent the week in Dallas, TX, at CFNI (Christ for the Nations Institute) with the worship band I'm a part of. It was a worship conference and I learned a whole lot! I learned something about myself, something about music, and a lot about Jesus. There were som amazing people there to speak and some great musicians who taught me a lot.
While we were in Dallas Pastor Derrick showed us some of the city. We saw the place where JFK was assassinated, we saw a log cabin a president built, and we saw a monument for Kennedy.
Our basketball season is now over and slow pitch sofball begins for me. After a little more than 5 months in basketball I'm ready to move on, though it was sad that we only had to more games to make it to the state tournament. Luckily the boys team made it there.
the third nine weeks are almost over which means Spring Break is right around the corner. I'm gonna spend some time with my family in Bricktown, OKC, and I signed up for volunteer work most of the week to help out a man in town.
I've started to remind myself daily that my adventure here isn't going to last forever. Even though I use this strategi, I'm pretty sure it's going to be a surprise May 30, when I get up to go to Tulsa Airport. It also came as a wake-up call when I realised April is my last chance to take the ACT.
Sidst jeg skrev, lovede jeg et indlæg. I stedet for at lave et indlæg kun om det, vil jeg forkorte det lidt og skrive om det her.
Jeg brugte ugen i Dallas, TX, på et college kaldet CFNI (Christ for the Nations Institute). Her var der en konference om spille musik i vores kirke. Jeg må indrømme jeg lærte en masse om mig selv, musik og kirken i det hele taget. Der var nogle fantastiske mennesker der holdt foredrag og jeg mødte nogle virkeligt gode musikere som lærte mig en del.
Mens vi var i Dallas tog Pastor Derrick os på en tur rundt i Dallas, hvor han før har boet. Vi så hvor Præsident John F. Kennedy blev skudt, vi så en træhytte som en anden præsident har bygget og et monument rejst for Kennedy.
Vores basketball sæson er ovre og slow pitch softball begynder i morgen. Efter lidt mere end 5 måneder med basketball er jeg lettet over at det er ovre. Det var enormt ærgeligt at vi kun manglede to kampe for at nå til State som vores hold aldrig er nået til før. Heldigvis spiller drengene på torsdag den første kamp i deres State.
De 3. 9 uger er næsten ovre (på min skole er de to semestre delt op i to sæt af 9 uger, hvor vi for enden af hver normalt har en stor prøve og får karakterer), 4 dage for sent pga. sne, og spring break er lige om hjørnet. Jeg kommer til at bruge rigtigt meget tid med min familie da vi bl.a. tager til Bricktown i OKC i løbet af ugen. Udover det, har jeg sagt ja til frivilligt arbejde. Vi er en gruppe der skal hjælpe en ældre herre med at fikse hans hus og have op, da han ikke har energien til at gøre det selv.
Jeg er begyndt at påminde mig selv dagligt, at mit ophold ikke er evigt og at jeg desværre skal hjem på et tidspunkt. Selvom jeg bruger den strategi har jeg på fornemmelsen at det kommer som et chok d. 30. maj når jeg står op for at køre til Tulsa. Det kom også lidt som en wake-up call, da jeg fandt ud af at min sidste chance for en ACT test (en test mange colleges bruger som en slags målestok for hvor kvalificeret du er, og jo højere score du får, jo større sandsynlighed for scholarships), er i april. Siden jeg har en drøm om at tage på college vil denne test kun gavne mig.
Sidst men ikke mindst har jeg endelig valgt hvilken skole jeg skal bruge min tid på de næste 2-3 år. Jeg undskylder meget til min venner, men det bliver ikke Munkensdam til mig i denne omgang. Selvom Munkensdam er min drøm og har været det længe, er IB et bedre valg i længden. For ikke at blive misforstået endnu engang, taler jeg ikke om IBC, men om International Baccalaureate på KG.
_____________________________________________________
I know.. I don't update my blog enough anymore and I have way too many excuses.
In my last update I wrote that I would update my blog about something specific I'd been spending my time on.
Instead of making a post just about that I'm going to shorten in a little and put in this update.
I spent the week in Dallas, TX, at CFNI (Christ for the Nations Institute) with the worship band I'm a part of. It was a worship conference and I learned a whole lot! I learned something about myself, something about music, and a lot about Jesus. There were som amazing people there to speak and some great musicians who taught me a lot.
While we were in Dallas Pastor Derrick showed us some of the city. We saw the place where JFK was assassinated, we saw a log cabin a president built, and we saw a monument for Kennedy.
Our basketball season is now over and slow pitch sofball begins for me. After a little more than 5 months in basketball I'm ready to move on, though it was sad that we only had to more games to make it to the state tournament. Luckily the boys team made it there.
the third nine weeks are almost over which means Spring Break is right around the corner. I'm gonna spend some time with my family in Bricktown, OKC, and I signed up for volunteer work most of the week to help out a man in town.
I've started to remind myself daily that my adventure here isn't going to last forever. Even though I use this strategi, I'm pretty sure it's going to be a surprise May 30, when I get up to go to Tulsa Airport. It also came as a wake-up call when I realised April is my last chance to take the ACT.
2.15.2011
Valentine's Day, Senior Night, and Homecoming
Lad mig starte med Valentine's Day. Som berygtet er denne dag fejret meget mere end hvad vi gør i Danmark. I to uger har skolerådet solgt valentine slikkepinde med hjerter og små beskeder, og de var vildt lette at sælge. Mandag kom jeg i skole efter en uges fri (grunden til dette vil komme i næste post), afleverede en slikkepind på kontoret og var fuldstændigt overvældet over hvad der var af ballonner, blomster, bamser osv. og dette var inden der var sendt særligt meget til skolen endnu. Tony havde sendt blomster til Bailey og jeg i løbet af dagen, så vi blev kaldt op på kontoret for at hente dem.
Mandag var også basketball homecoming og senior night. Homecoming var egentlig planlagt at skulle være sidste torsdag, men pga. snefri måtte vi ikke spille kamp. Det var også senior night, hvilket er dagen hvor alle seniors i den enkelte sport bliver nævnt og går med sine forældre ud på banen. Fordi jeg er udvekslingsstudent fik jeg lov at deltage i dette. traditionen tro mødte jeg Lori og Tony halvvejs på banen, gav Tony min basketball og Lori en buket blomster, og vi gik ud på banen sammen.
I løbet af de sidste to uger har vi haft 4 dages snefri. Normalt ville jeg juble over dette, men her skal man gå i skole de dage ekstra i enden af skoleåret for at gøre op for det tabte. Det betyder bl.a. at vi højst sandsynligt skal i skole på skolens state track meet i maj.
Første dag vi fik snefri tænkte jeg noget lignende "Jeg gik i skole i dette vejr sidste vinter, og de giver os snefri?". De kaldte det en snestorm, og ja det var koldt udenfor, men som en fantastisk lærer engang fortalte mig "Der aldrig dårligt vejr, kun dårlig påklædning" hvilket må siges at være sandt.
Nu skal jeg nok få tage mig sammen til at skrive den der lange post jeg bliver ved at udskyde.... Jeg skal nok snart.
_________________________________________________________
Let me start with Valentine's Day. As the rumor says it's celebrated in an entirely different way in America than what I'm used to. For two weeks the stu-co sold valentine suckers ad they were really easy to sell. Monday after a week off (I'll explain the reason for this in the next blog post), I delivered a sucker at the office. As I stepped in I was overwhelmed by the amount of balloons, flowers, teddy bears etc. and that was before anyone had actually delivered a bunch of stuff to the school. Tony had sent flowers to Bailey and I during the day which we had to pick up.
Monday was also the day of homecoming and senior night. Homecoming was actually scheduled for last Thursday but because of a snowday we couldn't play. It was senior night too, which is the day all the senior players get presented on the court with their parents. Since I'm an exchange student I got to do it too. I met Lori and Tony half court, gave Tony my basketball and Lori my flowers and we took a picture.
Throughout the last two weeks we've had four snowdays. Normally I'd be happy with this, which I was to some extend, but here you have to make up for the days you get off, unlike Denmark.
When we had our first snowday I was thinking this "I walked to school in this weather last year and they give us a snowday?!" They called it a blizzard, and yes it was indeed cold, but as a very cool teacher once told me "there's no such thing as bad weather, only bad choice of clothes", which I find very true.
I'm gonna make myself do that long post really soon.. I promise. *Procrastinating*...
Mandag var også basketball homecoming og senior night. Homecoming var egentlig planlagt at skulle være sidste torsdag, men pga. snefri måtte vi ikke spille kamp. Det var også senior night, hvilket er dagen hvor alle seniors i den enkelte sport bliver nævnt og går med sine forældre ud på banen. Fordi jeg er udvekslingsstudent fik jeg lov at deltage i dette. traditionen tro mødte jeg Lori og Tony halvvejs på banen, gav Tony min basketball og Lori en buket blomster, og vi gik ud på banen sammen.
I løbet af de sidste to uger har vi haft 4 dages snefri. Normalt ville jeg juble over dette, men her skal man gå i skole de dage ekstra i enden af skoleåret for at gøre op for det tabte. Det betyder bl.a. at vi højst sandsynligt skal i skole på skolens state track meet i maj.
Første dag vi fik snefri tænkte jeg noget lignende "Jeg gik i skole i dette vejr sidste vinter, og de giver os snefri?". De kaldte det en snestorm, og ja det var koldt udenfor, men som en fantastisk lærer engang fortalte mig "Der aldrig dårligt vejr, kun dårlig påklædning" hvilket må siges at være sandt.
Nu skal jeg nok få tage mig sammen til at skrive den der lange post jeg bliver ved at udskyde.... Jeg skal nok snart._________________________________________________________
Let me start with Valentine's Day. As the rumor says it's celebrated in an entirely different way in America than what I'm used to. For two weeks the stu-co sold valentine suckers ad they were really easy to sell. Monday after a week off (I'll explain the reason for this in the next blog post), I delivered a sucker at the office. As I stepped in I was overwhelmed by the amount of balloons, flowers, teddy bears etc. and that was before anyone had actually delivered a bunch of stuff to the school. Tony had sent flowers to Bailey and I during the day which we had to pick up.
Monday was also the day of homecoming and senior night. Homecoming was actually scheduled for last Thursday but because of a snowday we couldn't play. It was senior night too, which is the day all the senior players get presented on the court with their parents. Since I'm an exchange student I got to do it too. I met Lori and Tony half court, gave Tony my basketball and Lori my flowers and we took a picture.
Throughout the last two weeks we've had four snowdays. Normally I'd be happy with this, which I was to some extend, but here you have to make up for the days you get off, unlike Denmark.
When we had our first snowday I was thinking this "I walked to school in this weather last year and they give us a snowday?!" They called it a blizzard, and yes it was indeed cold, but as a very cool teacher once told me "there's no such thing as bad weather, only bad choice of clothes", which I find very true.
I'm gonna make myself do that long post really soon.. I promise. *Procrastinating*...
1.14.2011
At Høre Til/ To Belong
Jeg tøver lidt, når nu jeg sidder og prøver at skrive dette indlæg. Jeg kommer om muligt til at såre nogen, jeg kommer om muligt til at fornærme nogen, men det er ikke mine intentioner.
Jeg skriver dette indlæg, fordi jeg har lovet mig selv at være ærlig, omkring de ting jeg skriver her. Hvis ikke jeg var ærlig, ville der ikke være en pointe med bloggen.
"Have you ever had the feeling of not belonging the one place that you should belong? I do. Denmark I miss you, but I belong somewhere else." - Sådan opdaterede jeg Twitter den anden dag, og jeg mener hvert et ord. Jeg savner min elskede familie, som har støttet op omkring mig, siden jeg startede mit eventyr. Jeg savner mine fantastiske venner, mere end jeg havde troet var muligt. Jeg savner dansk mad! Trods savn, føler jeg, at jeg hører til andetsteds. Jeg føler det engelske sprog falder mig mere naturligt end det danske, uanset hvor hårdt det er at indrømme.
Selvom jeg ikke kunne fordrage det, da jeg var yngre, kigger jeg tilbage på mine manger timer i skoven med et smil på læben. Jeg troede på, at trolde, alfer og andre mystiske væsner levede omkring mig, mens jeg løb rundt i solstrålerne, der fandt vej gennem trætoppende. Jeg kigger tilbage på de mange timer i min morfars værksted, hvor jeg skrækslagen for at få sorte fingre, ofte satte mig ind i en bil for at hjælpe med at reparere bremser. Jeg har utallige gode minder fra Danmark, men hvor vil jeg dog gerne forsætte med at skabe minder her uden at bekymre mig om, hvornår jeg skal rejse. Jeg skal i øvrigt slæbes væk herfra, den dag jeg skal hjem. På ingen måde kan jeg få mine fødder til at gå i anden retning end Tonkawa, uden at være forsikret om at jeg kommer tilbage.
Jeg har mødt fantastiske mennesker her. Hvor vil jeg gerne nævne navne, men jeg er bange for ikke at nævne dem alle. Hvem end jeg har brugt tid med her, jeg elsker jer mere end I ved! I har ændret mit syn på verdenen og på mennesker. Jeg er ikke i tvivl om, at I ved hvem I er.
På intet tidspunkt har det føltes forkert at være her, trods mine bekymringer inden jeg rejste. Det kan ikke føles mere rigtigt end det har gjort og stadig gør. Det eneste der føles forkert er tanken om at forlade et sted hvor jeg føler jeg hører til. Selvom jeg glæder mig uendeligt meget til at se jer, jeg savner igen, bekymrer jeg mig alt for meget om at tage tilbage.
Mit mål er nu at finde et college, så jeg kan forsætte min amerikanske drøm. Dog har jeg fundet ud af, at det er lettere sagt end gjort. Hvis der sidder nogen og læser med, som skulle have styr på bare noget af alt det der kræves, for en udlænding at tage på college i USA, ville jeg sætte stor pris på nogle fif. Hvad enten der er visa, stipendier eller regler, jeg kan bruge det hele!
_______________________________________________________
I'm hesitating to do this update. I might end up hurting some, I might end up insulting some, but that's not my intention.
I write this post because I've promised myself to be honest about anything I post. I don't see the point of this blog if I'm not.
"Have you ever had a feeling of not belonging the one place that you should belong? I do. Denmark I miss you, but I belong somewhere else." I updated Twitter with these words the other day and I mean every word. I miss my beloved family that has been there for me since I started this crazy adventure. I miss my awesome friends more than I thought I would. I miss Danish food! Despite the fact that I'm missing Denmark a lot, I feel like I belong elsewhere. It feels more natural to me to speak English, though it's hard to admit.
I couldn't stand it when I was younger, but I can't help but to look back at all the hours I spent in the woods, with a smile. I believed that trolls, elves, and other mysterous creatures were living in the trees surrounding me while I was running around in the sunbeams that found their way through the tree tops. I remember all the time I spent in my grandpa's workshop terrified that I would get dirty hands while helping him fixing brakes on cars. I have more memories than I can count from Denmark, but more than anything I'd like to stay here and create more memories without having to worry about leaving. They have to drag me out of here the day I leave. There's no way I can make my feet walk away from Tonkawa without knowing that I'm coming back.
I've met amazing people here. How I would love to mention all of your names, but you're too many and some would slip. But everyone I've spent time with here, I love you more than you know! You've changed my worldview and how I look at people. I'm sure you know who you are.
(Holly, I will take the time to mention you, though. I love driving around with you, you are truly amazing. And remember, our fingerprints never fade from the lives we touch)
At no time has it felt wrong to be here, despite my worries before I left. It couldn't feel more right than it has and still does. The only thing that feels wrong is the thought about leaving a place where I feel like I belong. I can't describe how much I'm looking forward to see the people I miss again, but I'm way too worried about going back.
Now my goal is to find a college to attend. I've learned that's easier said than done, though. If anyone out there knows what it takes for a foreigner to attend college in America I would really appreciate some help!
Jeg skriver dette indlæg, fordi jeg har lovet mig selv at være ærlig, omkring de ting jeg skriver her. Hvis ikke jeg var ærlig, ville der ikke være en pointe med bloggen.
"Have you ever had the feeling of not belonging the one place that you should belong? I do. Denmark I miss you, but I belong somewhere else." - Sådan opdaterede jeg Twitter den anden dag, og jeg mener hvert et ord. Jeg savner min elskede familie, som har støttet op omkring mig, siden jeg startede mit eventyr. Jeg savner mine fantastiske venner, mere end jeg havde troet var muligt. Jeg savner dansk mad! Trods savn, føler jeg, at jeg hører til andetsteds. Jeg føler det engelske sprog falder mig mere naturligt end det danske, uanset hvor hårdt det er at indrømme.
Selvom jeg ikke kunne fordrage det, da jeg var yngre, kigger jeg tilbage på mine manger timer i skoven med et smil på læben. Jeg troede på, at trolde, alfer og andre mystiske væsner levede omkring mig, mens jeg løb rundt i solstrålerne, der fandt vej gennem trætoppende. Jeg kigger tilbage på de mange timer i min morfars værksted, hvor jeg skrækslagen for at få sorte fingre, ofte satte mig ind i en bil for at hjælpe med at reparere bremser. Jeg har utallige gode minder fra Danmark, men hvor vil jeg dog gerne forsætte med at skabe minder her uden at bekymre mig om, hvornår jeg skal rejse. Jeg skal i øvrigt slæbes væk herfra, den dag jeg skal hjem. På ingen måde kan jeg få mine fødder til at gå i anden retning end Tonkawa, uden at være forsikret om at jeg kommer tilbage.
Jeg har mødt fantastiske mennesker her. Hvor vil jeg gerne nævne navne, men jeg er bange for ikke at nævne dem alle. Hvem end jeg har brugt tid med her, jeg elsker jer mere end I ved! I har ændret mit syn på verdenen og på mennesker. Jeg er ikke i tvivl om, at I ved hvem I er.
På intet tidspunkt har det føltes forkert at være her, trods mine bekymringer inden jeg rejste. Det kan ikke føles mere rigtigt end det har gjort og stadig gør. Det eneste der føles forkert er tanken om at forlade et sted hvor jeg føler jeg hører til. Selvom jeg glæder mig uendeligt meget til at se jer, jeg savner igen, bekymrer jeg mig alt for meget om at tage tilbage.
Mit mål er nu at finde et college, så jeg kan forsætte min amerikanske drøm. Dog har jeg fundet ud af, at det er lettere sagt end gjort. Hvis der sidder nogen og læser med, som skulle have styr på bare noget af alt det der kræves, for en udlænding at tage på college i USA, ville jeg sætte stor pris på nogle fif. Hvad enten der er visa, stipendier eller regler, jeg kan bruge det hele!
_______________________________________________________
I'm hesitating to do this update. I might end up hurting some, I might end up insulting some, but that's not my intention.
I write this post because I've promised myself to be honest about anything I post. I don't see the point of this blog if I'm not.
"Have you ever had a feeling of not belonging the one place that you should belong? I do. Denmark I miss you, but I belong somewhere else." I updated Twitter with these words the other day and I mean every word. I miss my beloved family that has been there for me since I started this crazy adventure. I miss my awesome friends more than I thought I would. I miss Danish food! Despite the fact that I'm missing Denmark a lot, I feel like I belong elsewhere. It feels more natural to me to speak English, though it's hard to admit.
I couldn't stand it when I was younger, but I can't help but to look back at all the hours I spent in the woods, with a smile. I believed that trolls, elves, and other mysterous creatures were living in the trees surrounding me while I was running around in the sunbeams that found their way through the tree tops. I remember all the time I spent in my grandpa's workshop terrified that I would get dirty hands while helping him fixing brakes on cars. I have more memories than I can count from Denmark, but more than anything I'd like to stay here and create more memories without having to worry about leaving. They have to drag me out of here the day I leave. There's no way I can make my feet walk away from Tonkawa without knowing that I'm coming back.
I've met amazing people here. How I would love to mention all of your names, but you're too many and some would slip. But everyone I've spent time with here, I love you more than you know! You've changed my worldview and how I look at people. I'm sure you know who you are.
(Holly, I will take the time to mention you, though. I love driving around with you, you are truly amazing. And remember, our fingerprints never fade from the lives we touch)
At no time has it felt wrong to be here, despite my worries before I left. It couldn't feel more right than it has and still does. The only thing that feels wrong is the thought about leaving a place where I feel like I belong. I can't describe how much I'm looking forward to see the people I miss again, but I'm way too worried about going back.
Now my goal is to find a college to attend. I've learned that's easier said than done, though. If anyone out there knows what it takes for a foreigner to attend college in America I would really appreciate some help!
12.30.2010
2010
2010 må siges at have været et ret begivenhedsrigt år. Især den sidste halvdel af det. Jeg kan ikke helt forstå at jeg om en uge har været i længere tid, end jeg vil have tilbage.
Som så mange andre tænkte jeg at jeg ville lave en highlights liste. Dog kun over min tid i USA da resten er ret irrelevant for bloggen.
D. 6. August 2010.
- Dagen jeg forlod dansk jord og dagen hvor jeg en sidste gang prøvede at finde en måde hvorpå jeg kunne blive i Danmark.
D. 7. August 2010.
- Jeg mødte min fantastiske amerikanske familie. Fra det øjeblik var jeg lykkelig for at være taget afsted.
- Jeg var til YEC. Jeg husker tydeligt hvor overvældet jeg var af de mange kristne teenagere samlet på ét sted, og hvordan jeg var sikker på at det ikke kunne lade sig gøre i Danmark.
D. 13. August 2010.
- Min første amerikanske skoledag. Jeg var ret sikker på at jeg skulle dø den morgen, selvom det hele endte ret positivt.
D. 3. September 2010 og hver fredag derefter.
- Football kampe. Der var en helt særlig stemning ved hver kamp, en stemning jeg ikke har tænkt mig at glemme lige med det samme!
D. 5. September 2010.
- Det var dagen jeg besluttede mig for at tjekke Terra Nova ud og man må sige det var en oplevelse for livet. Jeg har været der hver søndag siden og spiller nu i deres band.
D. 19. September 2010.
- Jeg mødte en afrikansk gut på Terra Nova. Han introducerede mig til Gud på en anden måde end jeg havde set det før, og jeg blev frelst.
D. 23. September 2010.
- Jeg besøgte IHOP for første gang. Man må sige at deres danske pandekager ikke er danske overhovedet, men at jeg fik noget af en oplevelse ud af det.
- Første gang jeg forlod Oklahoma. Jeg endte i San Antonio, TX.
D. 4.-8. Oktober 2010.
- Homecoming uge. Selvom min skole nok ikke var den skole der gik allermest op i al udklædningen, var det alligevel ret fedt at se den school spirit der var omkring det hele.
D. 23. Oktober 2010.
- Jeg forlod igen Oklahoma, denne gang for at tage til Kansas.
November 2010.
- Jeg indså at jeg har mere end et sted jeg kalder "hjem". Begge steder har en stor plads i mit hjerte.
D. 25. November 2010.
- Thanksgiving. Jeg har ikke noget at sammenligne det med, da jeg ikke har fejret det før, men man må sige det er ret fedt at få fri fra skole for at spise kalkun.
D. 2. December 2010.
- Jeg oplevede en amerikansk juleparade, og var egentlig mest overrasket over deres farvede lys.
D. 17. December 2010.
- Forlod jeg endnu engang Tonkawa. Vi var i Louisiana for at fejre jul med Loris familie.
D. 25. December 2010.
- Min første amerikanske jul. Jeg må indrømme den var ret speciel.
_________________________________________________________
I must say 2010 has been an eventful year. Especially the last half of it. I can't really comprehend that in a week I've been here for a longer time than I will have left.
Here are my American highlights for 2010.
August 6, 2010.
- I took my last steps (at least for a while) in Denmark. And for one last time I tried to find a way to get out of it.
August 7, 2010.
- I met my amazing American family. From that moment I was so happy I came here.
- I attended YEC. I clearly remember how amazed I was that so many christian teenagers were gathered in one place and how I was certain that wasn't possible in Denmark.
August 13, 2010.
- First day of American school. That morning I was absolutely sure I wouldn't live through the day. It ended pretty good, though.
September 3, 2010 and every Friday after that.
- Football. I loved the atmosphere at every game!
September 5, 2010.
- I decided to check out Terra Nova and i must say it changed my life. I've been there every Sunday since.
September 19, 2010.
- I met and African guy at Terra Nova. He introduced me to God in a way I hadn't seen before and I got saved.
September 23, 2010.
- I ate at IHOP for the first time. All I have to say is that their Danish pancakes aren't Danish at all, but I had a good time.
- The first time I left Oklahoma. I ended up in San Antonio, TX.
October 4-8, 2010.
- Homecoming week. Even though my school wasn't that in to dressing up it was pretty cool to experience the school spirit.
October 23, 2010.
- I left Oklahoma to go to Kansas.
November, 2010.
- I realised I have more than one home. Both meaning a whole lot to me.
November 25, 2010.
- Thanksgiving. I don't really have anything to compare it to since I've never celebrated it before, but I must admit it's pretty cool to get out of school to eat turkey.
December 2, 2010.
- I experienced an American christmas parade. I was only surprised that their lights were colored.
December 17, 2010.
- I left Oklahoma once again. This time to go to Louisiana and celebrate christmas.
December 25, 2010.
- I experienced the American christmas. It was different, but awesome to try.
Som så mange andre tænkte jeg at jeg ville lave en highlights liste. Dog kun over min tid i USA da resten er ret irrelevant for bloggen.
D. 6. August 2010.
- Dagen jeg forlod dansk jord og dagen hvor jeg en sidste gang prøvede at finde en måde hvorpå jeg kunne blive i Danmark.
D. 7. August 2010.
- Jeg mødte min fantastiske amerikanske familie. Fra det øjeblik var jeg lykkelig for at være taget afsted.
- Jeg var til YEC. Jeg husker tydeligt hvor overvældet jeg var af de mange kristne teenagere samlet på ét sted, og hvordan jeg var sikker på at det ikke kunne lade sig gøre i Danmark.
D. 13. August 2010.
- Min første amerikanske skoledag. Jeg var ret sikker på at jeg skulle dø den morgen, selvom det hele endte ret positivt.
D. 3. September 2010 og hver fredag derefter.
- Football kampe. Der var en helt særlig stemning ved hver kamp, en stemning jeg ikke har tænkt mig at glemme lige med det samme!
D. 5. September 2010.
- Det var dagen jeg besluttede mig for at tjekke Terra Nova ud og man må sige det var en oplevelse for livet. Jeg har været der hver søndag siden og spiller nu i deres band.
D. 19. September 2010.
- Jeg mødte en afrikansk gut på Terra Nova. Han introducerede mig til Gud på en anden måde end jeg havde set det før, og jeg blev frelst.
D. 23. September 2010.
- Jeg besøgte IHOP for første gang. Man må sige at deres danske pandekager ikke er danske overhovedet, men at jeg fik noget af en oplevelse ud af det.
- Første gang jeg forlod Oklahoma. Jeg endte i San Antonio, TX.
D. 4.-8. Oktober 2010.
- Homecoming uge. Selvom min skole nok ikke var den skole der gik allermest op i al udklædningen, var det alligevel ret fedt at se den school spirit der var omkring det hele.
D. 23. Oktober 2010.
- Jeg forlod igen Oklahoma, denne gang for at tage til Kansas.
November 2010.
- Jeg indså at jeg har mere end et sted jeg kalder "hjem". Begge steder har en stor plads i mit hjerte.
D. 25. November 2010.
- Thanksgiving. Jeg har ikke noget at sammenligne det med, da jeg ikke har fejret det før, men man må sige det er ret fedt at få fri fra skole for at spise kalkun.
D. 2. December 2010.
- Jeg oplevede en amerikansk juleparade, og var egentlig mest overrasket over deres farvede lys.
D. 17. December 2010.
- Forlod jeg endnu engang Tonkawa. Vi var i Louisiana for at fejre jul med Loris familie.
D. 25. December 2010.
- Min første amerikanske jul. Jeg må indrømme den var ret speciel.
_________________________________________________________
I must say 2010 has been an eventful year. Especially the last half of it. I can't really comprehend that in a week I've been here for a longer time than I will have left.
Here are my American highlights for 2010.
August 6, 2010.
- I took my last steps (at least for a while) in Denmark. And for one last time I tried to find a way to get out of it.
August 7, 2010.
- I met my amazing American family. From that moment I was so happy I came here.
- I attended YEC. I clearly remember how amazed I was that so many christian teenagers were gathered in one place and how I was certain that wasn't possible in Denmark.
August 13, 2010.
- First day of American school. That morning I was absolutely sure I wouldn't live through the day. It ended pretty good, though.
September 3, 2010 and every Friday after that.
- Football. I loved the atmosphere at every game!
September 5, 2010.
- I decided to check out Terra Nova and i must say it changed my life. I've been there every Sunday since.
September 19, 2010.
- I met and African guy at Terra Nova. He introduced me to God in a way I hadn't seen before and I got saved.
September 23, 2010.
- I ate at IHOP for the first time. All I have to say is that their Danish pancakes aren't Danish at all, but I had a good time.
- The first time I left Oklahoma. I ended up in San Antonio, TX.
October 4-8, 2010.
- Homecoming week. Even though my school wasn't that in to dressing up it was pretty cool to experience the school spirit.
October 23, 2010.
- I left Oklahoma to go to Kansas.
November, 2010.
- I realised I have more than one home. Both meaning a whole lot to me.
November 25, 2010.
- Thanksgiving. I don't really have anything to compare it to since I've never celebrated it before, but I must admit it's pretty cool to get out of school to eat turkey.
December 2, 2010.
- I experienced an American christmas parade. I was only surprised that their lights were colored.
December 17, 2010.
- I left Oklahoma once again. This time to go to Louisiana and celebrate christmas.
December 25, 2010.
- I experienced the American christmas. It was different, but awesome to try.
12.25.2010
Jul/Christmas
Som lovet kommer her et indlæg om min amerikanske jul.
D. 24. var.. speciel. Jeg stod op og alt var som en normal dag. Jeg hang ud med en ven det meste af dagen, og var hjemme omkring klokken 5. Jeg følte lidt at jeg burde have brugt hele dagen sammen med familien, da jeg jo er vandt til at d. 24. er "familie dag". Dog brugte vi aftenen sammen som familie.
Vi havde peberkagehus-konkurrence. Jeg har aldrig før lavet et peberkagehus, så lad mig bare sige at det endte rimeligt interessant. Det faldt sammen mindst 3 gange, og det så helt forfærdeligt ud da jeg var færdig. Men i det mindste faldt det ikke sammen igen resten af aftenen.
Vi spillede nogle brætspil og så en film inden vi gik i seng.
Jeg må indrømme jeg sad lidt med følelsen af "nå" da jeg gik i seng. Jeg manglede min danske julemad, mine gaver, dans og sang om juletræet og min familie. Og ja, sne!
D.25. blev jeg vækket klokken 10. Jeg kunne sagtens have sovet en time eller to længere, men det var altså tid til at åbne gaver.
Vi sad rundt om juletræet og åbnede gaverne med vores navne på. Det var ret kaotisk, da jeg kommer fra en familie hvor én gave bliver åbnet ad gangen. Vi var færdige med at pakke gaver op efter cirka en halv time.
Derefter spiste vi morgenmad sammen. Amerikanske pandekager, hvor jeg dog elsker dem.
Det meste af dagen gik med at vi hver især tjekkede vores gaver ud. Jeg ringede til Danmark, da min familie hvert år er samlet den 25. til en stor julefrokost. Jeg nåede nærmest ikke engang at sige hej før der blev skrålet "Glædelig Jul" fra 20 familiemedlemmer.
Vi spillede nogle spil mens vi ventede på at aftensmaden skulle blive klar. Vi fik skinke, kartoffelmos, grønne bønner og en masse andet alt imens jeg drømte om flæskesteg, and og brunede kartofler.
Jeg ved ikke om jeg overromantiserer den danske jul, fordi jeg ikke er der til at opleve den i år. Det er sikkert tilfældet. Uanset hvad har denne jul været anderledes og jeg er glad for at have oplevet den.
Jeg har flere gange sendt en tanke til vejrguderne om at sende sne til mig, men det er måske ikke let at skabe de rette omstændigheder, når der i tirsdags var 17 grader.
Glædelig jul!
_________________________________________________________
As promised. A post about my American christmas.
December 24 was.. special. I got up and everything was as usual. I hung out with a friend most of the day and got home at about 5. I felt a little bad for not being at the house since I'm used to the 24. being "familiy day".
We had a gingerbread house contest. It was my first gingerbread house ever and... it sucked. It fell apart at least 3 times. For some reason, when it looked the worst, it decided to stay together.
I must admit I thought "that's it?" when I went to bed. I missed my grandma's amazing christmas food, opening my presents, dancing around the christmas tree and my familiy. And I missed snow.
December 25 someone woke me up waaay too early if you ask me. We sat around the tree and opened our presents. It seemed a little chaotic being from a family where only one present is allowed to opened at a time. When we were done unwrapping all of it we ate breakfeast. Pancakes the American way.
Most of the day everyone was checking out their stuff. I decided to call Denmark since my entire family usually gets together. I didn't even get to say "hello" before 20 people were yelling "Merry Christmas". I must admit it was nice to hear everyone again.
We played some games while we were waiting for dinner to get ready. I really missed the duck I usually eat on christmas.
I probably romantisize Danish christmas and it's just because I don't get to spend christmas like that this year. No matter what this christmas has been different and it's been great to experience!
I've been sending the clouds lots of nice thoughts about giving me just a little bit of snow, but maybe it's hard to create the right conditions for snow in a place like Oklahoma.
Merry Christmas!
D. 24. var.. speciel. Jeg stod op og alt var som en normal dag. Jeg hang ud med en ven det meste af dagen, og var hjemme omkring klokken 5. Jeg følte lidt at jeg burde have brugt hele dagen sammen med familien, da jeg jo er vandt til at d. 24. er "familie dag". Dog brugte vi aftenen sammen som familie.
Vi havde peberkagehus-konkurrence. Jeg har aldrig før lavet et peberkagehus, så lad mig bare sige at det endte rimeligt interessant. Det faldt sammen mindst 3 gange, og det så helt forfærdeligt ud da jeg var færdig. Men i det mindste faldt det ikke sammen igen resten af aftenen.
Vi spillede nogle brætspil og så en film inden vi gik i seng.
Jeg må indrømme jeg sad lidt med følelsen af "nå" da jeg gik i seng. Jeg manglede min danske julemad, mine gaver, dans og sang om juletræet og min familie. Og ja, sne!
D.25. blev jeg vækket klokken 10. Jeg kunne sagtens have sovet en time eller to længere, men det var altså tid til at åbne gaver.
Vi sad rundt om juletræet og åbnede gaverne med vores navne på. Det var ret kaotisk, da jeg kommer fra en familie hvor én gave bliver åbnet ad gangen. Vi var færdige med at pakke gaver op efter cirka en halv time.
Derefter spiste vi morgenmad sammen. Amerikanske pandekager, hvor jeg dog elsker dem.
Det meste af dagen gik med at vi hver især tjekkede vores gaver ud. Jeg ringede til Danmark, da min familie hvert år er samlet den 25. til en stor julefrokost. Jeg nåede nærmest ikke engang at sige hej før der blev skrålet "Glædelig Jul" fra 20 familiemedlemmer.
Vi spillede nogle spil mens vi ventede på at aftensmaden skulle blive klar. Vi fik skinke, kartoffelmos, grønne bønner og en masse andet alt imens jeg drømte om flæskesteg, and og brunede kartofler.
Jeg ved ikke om jeg overromantiserer den danske jul, fordi jeg ikke er der til at opleve den i år. Det er sikkert tilfældet. Uanset hvad har denne jul været anderledes og jeg er glad for at have oplevet den.
Jeg har flere gange sendt en tanke til vejrguderne om at sende sne til mig, men det er måske ikke let at skabe de rette omstændigheder, når der i tirsdags var 17 grader.
Glædelig jul!
_________________________________________________________
As promised. A post about my American christmas.
December 24 was.. special. I got up and everything was as usual. I hung out with a friend most of the day and got home at about 5. I felt a little bad for not being at the house since I'm used to the 24. being "familiy day".
We had a gingerbread house contest. It was my first gingerbread house ever and... it sucked. It fell apart at least 3 times. For some reason, when it looked the worst, it decided to stay together.
I must admit I thought "that's it?" when I went to bed. I missed my grandma's amazing christmas food, opening my presents, dancing around the christmas tree and my familiy. And I missed snow.
December 25 someone woke me up waaay too early if you ask me. We sat around the tree and opened our presents. It seemed a little chaotic being from a family where only one present is allowed to opened at a time. When we were done unwrapping all of it we ate breakfeast. Pancakes the American way.
Most of the day everyone was checking out their stuff. I decided to call Denmark since my entire family usually gets together. I didn't even get to say "hello" before 20 people were yelling "Merry Christmas". I must admit it was nice to hear everyone again.
We played some games while we were waiting for dinner to get ready. I really missed the duck I usually eat on christmas.
I probably romantisize Danish christmas and it's just because I don't get to spend christmas like that this year. No matter what this christmas has been different and it's been great to experience!
I've been sending the clouds lots of nice thoughts about giving me just a little bit of snow, but maybe it's hard to create the right conditions for snow in a place like Oklahoma.
Merry Christmas!
12.20.2010
Louisiana
Klokken 4 fredag morgen startede vi bilen og vendte snuden mod Louisiana. Første halvdel af turen gik mere eller mindre med at sove. Derefter var det sværre at få tiden til at gå. Efter ca. 12 timer endte vi hos Loris søster og resten af sin familie.
Fredagen forholdte sig stille og roligt, ser man bort fra diverse småbørn. Vi spillede nogle spil om aftenen og gik derefter i seng.
Lørdag skulle vi til Norwood (navnet på familien) julekomsammen. Jeg blev på forhånd advaret om en ret stor familie og at sandsynligheden for at jeg kunne huske navnene på dem alle var lille, da mine søskende heller ikke kan huske navnene på dem.
Vi mødte op omkring klokken 3 og spiste en mystisk ret fra Lousiana. Hvad den hedder, kan jeg ikke huske og hvad en består af har jeg absolut ingen anelse om, udover at en ingrediens var kylling.
Familien har nogle ret sjove historier om en gut der er refereret til som Uncle Jessie. Han valgte at medbringe fyrværkeri på Baileys opfordring.
Efter næsten tre timer gik vi i gang med at spille Dirty Santa. Resultatet er spillet er lidt det samme som pakkeleg, men fremgangsmåden er meget forskelling.
Alle der vil spille med medbringer én pakke. Derefter trækker alle et nummer fra 1-antal deltagere.
Nummer 1 må derefter vælge en pakke og åbne den. Nummer 2 kan derefter vælge at stjæle nummer 1's pakke som nu er åbnet, eller vælge at åbne en ny pakke og sådan går man igennem alle numrene. En åben pakke kan kun stjæles 3 gange før de er "død" og dermed ikke kan stjæles igen.
I USA hænger man en masse forskelligt gøgl på juletræet. Derfor har mange julefester også et "ornament-spil". Igen medbringer de der vil være med, en ting til juletræet. I mit tilfælde begyndte en person at læse en historie. Hver gang hun sagde ordet "right" skulle man sende sin gave til højre, og hver gang hun sagde "left" skulle man sende den til venstre, sådan at man ikke endte med sin egen gave.
Søndag havde vi endnu en julefest. Denne gang i Loris søsters hus. En del af menneskerne fra dagen før var der igen, dog kun dem på Loris side af familien. Her spiste vi kalkun, skinke, boller, cocktailpølser i barbeque sauce og andre ting.
I denne familie, for at undgå at bruge en formue på gaver og/eller glemme personer, trækker man en person som man skal give en gave til. Derfor skulle jeg af med en gave og jeg modtog en gave. Jeg havde ikke regnet med at få mere end den ene gave, men Loris familie havde fundet andre sjove ting til mig.
Midnat søndag aften begyndte vi at køre hjem igen. Efter en hel nat og en smule af dagen, sidder jeg nu hjemme igen. En højrøstet, men fantastisk weekend rigere.
____________________________________________________
4 o'clock Friday morning we started our trip to Louisiana. The first half of the trip I spend sleeping, after that it was a little harder to find something to do. About 12 hours later we were at Lori's sister's house.
We didn't really do anything that day. It was pretty calm, considering all the kids that were there.
Saturday was the day of the Norwood christmas party. I was warned about a huge family and that I probably wouldn't be able to remember half of their names. (They were right)
We got there about three o'clock and ate some kind of food they make in Louisiana. I don't remember the name of it and I don't remember what was in it besides chicken.
Later we played Dirty Santa. At first I had no idea what I was doing since it had nothing do to with the Danish way to play it. I'm used to it being a game where you have to throw a six on a dice to get a present. Well and a lot of other confusing rules.
After that we played a game with ornaments. I don't get why you'd play a game with ornaments. I still had fun, though.
Sunday we had another christmas party. This time it was at the house we were staying at. A lot of the people had been at the party the day before so it luckily it wasn't a bunch of new people again. We ate a lot of American christmas food.
Sunday at midnight we started driving back home. Now, almost 16 hours later I'm home. It was a loud, but an awesome weekend!
Fredagen forholdte sig stille og roligt, ser man bort fra diverse småbørn. Vi spillede nogle spil om aftenen og gik derefter i seng.
Lørdag skulle vi til Norwood (navnet på familien) julekomsammen. Jeg blev på forhånd advaret om en ret stor familie og at sandsynligheden for at jeg kunne huske navnene på dem alle var lille, da mine søskende heller ikke kan huske navnene på dem.
Vi mødte op omkring klokken 3 og spiste en mystisk ret fra Lousiana. Hvad den hedder, kan jeg ikke huske og hvad en består af har jeg absolut ingen anelse om, udover at en ingrediens var kylling.
Familien har nogle ret sjove historier om en gut der er refereret til som Uncle Jessie. Han valgte at medbringe fyrværkeri på Baileys opfordring.
Efter næsten tre timer gik vi i gang med at spille Dirty Santa. Resultatet er spillet er lidt det samme som pakkeleg, men fremgangsmåden er meget forskelling.
Alle der vil spille med medbringer én pakke. Derefter trækker alle et nummer fra 1-antal deltagere.
Nummer 1 må derefter vælge en pakke og åbne den. Nummer 2 kan derefter vælge at stjæle nummer 1's pakke som nu er åbnet, eller vælge at åbne en ny pakke og sådan går man igennem alle numrene. En åben pakke kan kun stjæles 3 gange før de er "død" og dermed ikke kan stjæles igen.
I USA hænger man en masse forskelligt gøgl på juletræet. Derfor har mange julefester også et "ornament-spil". Igen medbringer de der vil være med, en ting til juletræet. I mit tilfælde begyndte en person at læse en historie. Hver gang hun sagde ordet "right" skulle man sende sin gave til højre, og hver gang hun sagde "left" skulle man sende den til venstre, sådan at man ikke endte med sin egen gave.
Søndag havde vi endnu en julefest. Denne gang i Loris søsters hus. En del af menneskerne fra dagen før var der igen, dog kun dem på Loris side af familien. Her spiste vi kalkun, skinke, boller, cocktailpølser i barbeque sauce og andre ting.
I denne familie, for at undgå at bruge en formue på gaver og/eller glemme personer, trækker man en person som man skal give en gave til. Derfor skulle jeg af med en gave og jeg modtog en gave. Jeg havde ikke regnet med at få mere end den ene gave, men Loris familie havde fundet andre sjove ting til mig.
Midnat søndag aften begyndte vi at køre hjem igen. Efter en hel nat og en smule af dagen, sidder jeg nu hjemme igen. En højrøstet, men fantastisk weekend rigere.
____________________________________________________
4 o'clock Friday morning we started our trip to Louisiana. The first half of the trip I spend sleeping, after that it was a little harder to find something to do. About 12 hours later we were at Lori's sister's house.
We didn't really do anything that day. It was pretty calm, considering all the kids that were there.
Saturday was the day of the Norwood christmas party. I was warned about a huge family and that I probably wouldn't be able to remember half of their names. (They were right)
We got there about three o'clock and ate some kind of food they make in Louisiana. I don't remember the name of it and I don't remember what was in it besides chicken.
Later we played Dirty Santa. At first I had no idea what I was doing since it had nothing do to with the Danish way to play it. I'm used to it being a game where you have to throw a six on a dice to get a present. Well and a lot of other confusing rules.
After that we played a game with ornaments. I don't get why you'd play a game with ornaments. I still had fun, though.
Sunday we had another christmas party. This time it was at the house we were staying at. A lot of the people had been at the party the day before so it luckily it wasn't a bunch of new people again. We ate a lot of American christmas food.
Sunday at midnight we started driving back home. Now, almost 16 hours later I'm home. It was a loud, but an awesome weekend!
12.13.2010
Prøver/Tests.
Det er sidste uge inden jul, det der i danske folkeskoler betyder en rimeligt useriøs uge. Sådan forholder det sig dog ikke her hvor jeg bor. Denne uge er fyldt med prøver i fag jeg absolut ikke har lyst til at have prøver i!
I morgen står den på Algebra II prøven, en test jeg ikke er så optimistisk omkring (Faktisk burde jeg nok læse en smule på stoffet i skrivende stund), onsdag har jeg en fysik semester test, som jeg er lidt mere sikker på.
I går var det min mors fødselsdag, Lori tvang mig til at ringe hjem, ikke fordi jeg ikke ville, men fordi jeg har dårlig samvittighed over at bruge deres telefon til at ringe til Danmark, for at ønske min mor tillykke med fødselsdagen. Det var rigtigt godt at få snakket med både hende og min onkel igen. Egentlig var planen at bruge Skype, men ak, forbindelse vil bare ikke fungere til den slags.
Fredag har jeg officielt juleferie, dog smutter jeg til Louisiana allerede torsdag. Turen tager omkring 12 timer, hvilket er overvældende for mig, som kommer fra et land hvori det er muligt at køre fra den ene ende til den anden på den halve tid. I Louisiana skal jeg holde tidlig jul med Loris side af familien. Mandag morgen kører vi hjem igen.
Ellers står det meste af ferien i basketball'ens tegn. Vi har "scrimmage" (en slags træningskamp) nytårsaften, hvilket er knapt så fedt.
Jeg havde det troet det der med at blogge ville være en hel del lettere - men nej, der er bare ikke tid til det, så jeg undskylder meget manglen på indlæg for tiden. Jeg lover at jeg sender rigtigt mange tanker hjem til jer der læser med!
__________________________________________________
It's the last week of school before christmas break. A week I'm used not being serious at all. That's not how it works here. This week is going to be spend taking tests. Tests I have absolutely no interest in taking.
Tomorrow is my Algebra II test which i'm dreading to take. I'm not positive about it at all.
Wednesday is my physics test which I feel just a litte better about.
Yesterday was my mom's birthday so Lori made me call home, not because I didn't want to call my mom but because it's pretty expensive to call Denmark. Anyways it was really awesome to get to talk to my mom and uncle again. I hadn't expected it to be so hard to speak Danish, though.
Actually we planned to use Skype while I was here, but the connection sucks so I kinda gave up.
I'm officially on christmas break this Friday but I'm leaving Thurday to go to Louisiana. I'm spending the weekend with Lori's family to celebrate christmas. It's a 12 hour drive which seems insane for me, who comes from a country in which you can drive from one end to the other in about 7 hours.
Btw, I thought that blogging would've been a lot easier than it actually is. I really apologize for not updating it more often. I think a lot of you people back home!
I morgen står den på Algebra II prøven, en test jeg ikke er så optimistisk omkring (Faktisk burde jeg nok læse en smule på stoffet i skrivende stund), onsdag har jeg en fysik semester test, som jeg er lidt mere sikker på.
I går var det min mors fødselsdag, Lori tvang mig til at ringe hjem, ikke fordi jeg ikke ville, men fordi jeg har dårlig samvittighed over at bruge deres telefon til at ringe til Danmark, for at ønske min mor tillykke med fødselsdagen. Det var rigtigt godt at få snakket med både hende og min onkel igen. Egentlig var planen at bruge Skype, men ak, forbindelse vil bare ikke fungere til den slags.
Fredag har jeg officielt juleferie, dog smutter jeg til Louisiana allerede torsdag. Turen tager omkring 12 timer, hvilket er overvældende for mig, som kommer fra et land hvori det er muligt at køre fra den ene ende til den anden på den halve tid. I Louisiana skal jeg holde tidlig jul med Loris side af familien. Mandag morgen kører vi hjem igen.
Ellers står det meste af ferien i basketball'ens tegn. Vi har "scrimmage" (en slags træningskamp) nytårsaften, hvilket er knapt så fedt.
Jeg havde det troet det der med at blogge ville være en hel del lettere - men nej, der er bare ikke tid til det, så jeg undskylder meget manglen på indlæg for tiden. Jeg lover at jeg sender rigtigt mange tanker hjem til jer der læser med!
__________________________________________________
It's the last week of school before christmas break. A week I'm used not being serious at all. That's not how it works here. This week is going to be spend taking tests. Tests I have absolutely no interest in taking.
Tomorrow is my Algebra II test which i'm dreading to take. I'm not positive about it at all.
Wednesday is my physics test which I feel just a litte better about.
Yesterday was my mom's birthday so Lori made me call home, not because I didn't want to call my mom but because it's pretty expensive to call Denmark. Anyways it was really awesome to get to talk to my mom and uncle again. I hadn't expected it to be so hard to speak Danish, though.
Actually we planned to use Skype while I was here, but the connection sucks so I kinda gave up.
I'm officially on christmas break this Friday but I'm leaving Thurday to go to Louisiana. I'm spending the weekend with Lori's family to celebrate christmas. It's a 12 hour drive which seems insane for me, who comes from a country in which you can drive from one end to the other in about 7 hours.
Btw, I thought that blogging would've been a lot easier than it actually is. I really apologize for not updating it more often. I think a lot of you people back home!
12.02.2010
December
Jeg må indrømme det er en smule mærkeligt ikke at jeg ikke er hjemme denne måned. Det er den tid på året hvor jeg bruger mest tid sammen med min familie, og at tilbringe den tid i et andet land virker en smule trist.
Jeg glæder mig dog til at se den amerikanske måde at fejre jul på. Byen er pyntet op dvs. Grand er den eneste gade med pynt, men det nu meget hyggeligt alligevel. Juletræt (af plastic ;) ) er sat op i stuen med blinkende lys og gaverne er allerede placeret under det. Min familie har sendt brændte mandler, pebernødder og en julekalender hvilket også hjælper lidt på julestemningen.
Om det er fordi Thanksgiving knapt er ovre eller om det bare er fordi det ikke er helt det samme her, ved jeg ikke, men jeg er altså ikke helt i julestemning som normalt.
I dag var jeg til Tonkawa's juleoptog. Det mindede ret meget om Lunderskovs optog bortset fra at det er skolens orkester der spiller og de har deres brandbiler, ambulancer og politibiler med.
Udover der er deres optog om aftenen, så det var rigtigt flot da juletræet blev tændt. Dog blev jeg overrasket da jeg så at det var røde, blå og grønne lys ikke "almindelige" lys som vi har i vores by.
Shania og Francesca syntes det var en fantastisk idé at tage et billede sammen med julemanden (som i øvrigt bor på Grøndland - ikke Nordpolen), så vi endte 5 mennesker på billedet.
Jeg har det stadig rigtigt godt her, og jeg elsker stadig Tonkawa. Jeg så taknemmlig at det har været så let at falde til!
Men som jeg skrev på Facebook den anden dag; Det er sådan set ikke Danmark jeg savner, det er menneskerne der gør Danmark til hvad det er, jeg savner.
___________________________________________
I must admit that it's a little weird not to be in Denmark during this month. This is the time of year I spend the most time wth my family and to spend this time in another country seems a little sad.
I do look forward to experiencing the American christmas, though. The town i decorated, which means Grand is the only street with decorations, but it's still really nice! The christmas tree is decorated and the presents are already under the tree (mom you should do that when I get home too!). My family has sent me Danish christmas cookies and other stuff which helps me to get in the christmas mood.
If it's because Thanksgiving is barely over or if it's just because christmas isn't exactly the same here, I don't know, but the atmosphere isn't quite right yet.
Today I was at Tonkawa's christmas parade. It was a lot like Lunderskov's (The town I live in in Denmark.) parade except they used the High School band and it's at night. I've never thought of it until today but it does make a lot more sense to light the tree when it's dark. I must admit I got a little surprised when I saw that the lights were colored and not just "white".
Shania and Francesca thought it was an amazing idea to take a picture with Santa (who btw lives in Greenland and not the North Pole). We ended up 5 people in Santa's little house to take a picture.
I still love it here and I'm so thankful that it's been so easy to settle down in Tonkawa.
Jeg glæder mig dog til at se den amerikanske måde at fejre jul på. Byen er pyntet op dvs. Grand er den eneste gade med pynt, men det nu meget hyggeligt alligevel. Juletræt (af plastic ;) ) er sat op i stuen med blinkende lys og gaverne er allerede placeret under det. Min familie har sendt brændte mandler, pebernødder og en julekalender hvilket også hjælper lidt på julestemningen.
Om det er fordi Thanksgiving knapt er ovre eller om det bare er fordi det ikke er helt det samme her, ved jeg ikke, men jeg er altså ikke helt i julestemning som normalt.
I dag var jeg til Tonkawa's juleoptog. Det mindede ret meget om Lunderskovs optog bortset fra at det er skolens orkester der spiller og de har deres brandbiler, ambulancer og politibiler med.
Udover der er deres optog om aftenen, så det var rigtigt flot da juletræet blev tændt. Dog blev jeg overrasket da jeg så at det var røde, blå og grønne lys ikke "almindelige" lys som vi har i vores by.
Shania og Francesca syntes det var en fantastisk idé at tage et billede sammen med julemanden (som i øvrigt bor på Grøndland - ikke Nordpolen), så vi endte 5 mennesker på billedet.
Jeg har det stadig rigtigt godt her, og jeg elsker stadig Tonkawa. Jeg så taknemmlig at det har været så let at falde til!
Men som jeg skrev på Facebook den anden dag; Det er sådan set ikke Danmark jeg savner, det er menneskerne der gør Danmark til hvad det er, jeg savner.
___________________________________________
I must admit that it's a little weird not to be in Denmark during this month. This is the time of year I spend the most time wth my family and to spend this time in another country seems a little sad.
I do look forward to experiencing the American christmas, though. The town i decorated, which means Grand is the only street with decorations, but it's still really nice! The christmas tree is decorated and the presents are already under the tree (mom you should do that when I get home too!). My family has sent me Danish christmas cookies and other stuff which helps me to get in the christmas mood.
If it's because Thanksgiving is barely over or if it's just because christmas isn't exactly the same here, I don't know, but the atmosphere isn't quite right yet.
Today I was at Tonkawa's christmas parade. It was a lot like Lunderskov's (The town I live in in Denmark.) parade except they used the High School band and it's at night. I've never thought of it until today but it does make a lot more sense to light the tree when it's dark. I must admit I got a little surprised when I saw that the lights were colored and not just "white".
Shania and Francesca thought it was an amazing idea to take a picture with Santa (who btw lives in Greenland and not the North Pole). We ended up 5 people in Santa's little house to take a picture.
I still love it here and I'm so thankful that it's been so easy to settle down in Tonkawa.
11.19.2010
Fodbold jeg undskylder../Soccer I apologize..
.. Men basketball er altså bare federe.
Godt nok ligner jeg noget der er mere eller mindre retarderet når træner og det at jeg har skinnebensbetændelse og dermed ikke træner så meget som de andre, gør det ikke ligefrem kønnere. Men jeg kan finde motivationen til at blive ved i modsætning til CC.
Det der med at træne hver dag efter skole har været en stor omvæltning i forhold til Danmarks "1 til 2 ganges træning om ugen må være nok". Fordelene ved så "intens" sport er at man ser forbedringer meget hurtigere, man kommer sjovt nok hurtigere i form og man når hurtigere over humplen med muskelømhed. Ulemperne i mit tilfælde er så bl.a. at jeg har fået skinnebensbetændelse, en grum en af slagsen, den slags der ikke har lyst til at forsvinde trods mange forsøg på at få det til at makke ret. Men jeg elsker stadig basketball og jeg kan ikke vente til sæsonen begynder!
Men altså, jeg laver også andre ting end at spille basketball (eller mangel på samme). Jeg har fået mit første C nogensinde i en fantastisk Algebra II test. Jeg har herved konkluderet at jeg havde ret - matematik er altså bare ikke mig, medmindre det handler om geometri. Resten af mine klasser går bedre end jeg havde forventet! Især når jeg kender mig selv godt nok til, at jeg normalt bliver skoletræt på denne tid af året.
Jeg kan fortælle at amerikansk mad er begyndt at sætte sine spor. Skittles og Reese's (peanutbutter cups, som ikke kan købes i Danmark hvad jeg ved af) er meget fristende og alt for billige. Min gode gamle vane med at spise konstant gør det nok heller ikke meget bedre, specielt når amerikansk mad generelt er federe er en dansk mad. For at veje lidt op på al maden, er jeg stoppet helt med at drikke sodavand, hvilket jeg håber hjælper en smule (selvom det sikkert ikke gør den store forskel, vælger jeg stadig at tro på det)
________________________________________________________
... But basketball is just cooler.
I might look more or less retarted in practice and the fact that I have shin splints and therefore doesn't practice as much as the rest of the team doesn't exactly make it look any better. But at least I can find the motivation to keep going unlike CC.
To practice every day after school has been a radical change compared to Denmark's "1 or 2 practices a week is enough". The advantages of practicing that often are that you see improvements a lot faster, you get in shape faster, and you don't have sore muscles after every practice. The disadvantage in my case is that I've gotten shin splints. Shin splints that apparently don't feel like going away even though I've tried lots of stuff to make them do so. I still love basketball, though and I can't wait for the season to get started!
I do spend my time doing other stuff than playing basketball. I've gotten my first C ever - on an Algebra II test. I've hereby concluded that math and I will just never be good friends unless it's about geometry. At least the rest of my classes seem to be going okay which is better than I expected since I'm normally too tired of school to pay attention by this time of the year.
I can tell that American food has started to affect my body. Skittles and Reese's are really tempting and way too cheap. My habbit of eating constantly hasn't changed since I got here which probably doesn't do any good. To feel a little better about the food I stopped drinking pop even though it's probably not gonna make anything better, but I'm gonna believe that it does anyway.
Godt nok ligner jeg noget der er mere eller mindre retarderet når træner og det at jeg har skinnebensbetændelse og dermed ikke træner så meget som de andre, gør det ikke ligefrem kønnere. Men jeg kan finde motivationen til at blive ved i modsætning til CC.
Det der med at træne hver dag efter skole har været en stor omvæltning i forhold til Danmarks "1 til 2 ganges træning om ugen må være nok". Fordelene ved så "intens" sport er at man ser forbedringer meget hurtigere, man kommer sjovt nok hurtigere i form og man når hurtigere over humplen med muskelømhed. Ulemperne i mit tilfælde er så bl.a. at jeg har fået skinnebensbetændelse, en grum en af slagsen, den slags der ikke har lyst til at forsvinde trods mange forsøg på at få det til at makke ret. Men jeg elsker stadig basketball og jeg kan ikke vente til sæsonen begynder!
Men altså, jeg laver også andre ting end at spille basketball (eller mangel på samme). Jeg har fået mit første C nogensinde i en fantastisk Algebra II test. Jeg har herved konkluderet at jeg havde ret - matematik er altså bare ikke mig, medmindre det handler om geometri. Resten af mine klasser går bedre end jeg havde forventet! Især når jeg kender mig selv godt nok til, at jeg normalt bliver skoletræt på denne tid af året.
Jeg kan fortælle at amerikansk mad er begyndt at sætte sine spor. Skittles og Reese's (peanutbutter cups, som ikke kan købes i Danmark hvad jeg ved af) er meget fristende og alt for billige. Min gode gamle vane med at spise konstant gør det nok heller ikke meget bedre, specielt når amerikansk mad generelt er federe er en dansk mad. For at veje lidt op på al maden, er jeg stoppet helt med at drikke sodavand, hvilket jeg håber hjælper en smule (selvom det sikkert ikke gør den store forskel, vælger jeg stadig at tro på det)
Og forresten, tak til jer der har sendt breve og slik! Jeg sætter pris på en hilsen fra mine venner og familie på den måde! Godt nok er Facebook en stor hjælp til at holde mig opdateret, men det er nu rart at få en personlig hilsen i form af et brev! Jeg har det fantastisk herovre og er faldet rigtigt godt til. Jeg savner jer meget, men jeg føler mig virkelig hjemme her og har ikke rigtigt lyst til at tage hjem til sommer, selvom der er lang tid til endnu.
________________________________________________________
... But basketball is just cooler.
I might look more or less retarted in practice and the fact that I have shin splints and therefore doesn't practice as much as the rest of the team doesn't exactly make it look any better. But at least I can find the motivation to keep going unlike CC.
To practice every day after school has been a radical change compared to Denmark's "1 or 2 practices a week is enough". The advantages of practicing that often are that you see improvements a lot faster, you get in shape faster, and you don't have sore muscles after every practice. The disadvantage in my case is that I've gotten shin splints. Shin splints that apparently don't feel like going away even though I've tried lots of stuff to make them do so. I still love basketball, though and I can't wait for the season to get started!
I do spend my time doing other stuff than playing basketball. I've gotten my first C ever - on an Algebra II test. I've hereby concluded that math and I will just never be good friends unless it's about geometry. At least the rest of my classes seem to be going okay which is better than I expected since I'm normally too tired of school to pay attention by this time of the year.
I can tell that American food has started to affect my body. Skittles and Reese's are really tempting and way too cheap. My habbit of eating constantly hasn't changed since I got here which probably doesn't do any good. To feel a little better about the food I stopped drinking pop even though it's probably not gonna make anything better, but I'm gonna believe that it does anyway.
Btw, thanks for sending letters and candy! I really appreciate some news from my friends and family. Even though Facebook is good at keeping me updated, it's nice to get something especially written for me. I'm really good over here and it's feeling like home. I miss you guys a lot, but I don't feel like going home this summer even though it's gonna be a long time until summer.
11.06.2010
Efterår/Fall
Det er starten af november og jeg har været i USA i 3 måneder. Det har uden tvivl været 3 af de bedste måneder i mit liv, men jeg kan nu godt mærke at jeg er begyndt at savne Danmark en smule.
Her er træerne stadig grønne, godt nok er vejret endeligt blevet koldere (dog fra den ene uge til den anden), men jeg savner efterår.
Jeg savner i slutningen af september at se hvordan træerne langsomt skifter farve og hvordan vejret langsomt bliver koldere.
Jeg savner at sidde med et tæppe i stuen med stearinlys omkring mig og varm kakao.
Jeg savner at stå i køkkenet og lave mad med min mor.
Jeg savner at sidde i min mormor og morfars køkken og spise alt for mange småkager alt i mens vi snakker om hverdagens gang.
Jeg savner min morfars evige snak om, at jeg skal hjælpe ham med en bil.
Jeg savner den julestemning alle butikker starter i starten af november, trods jeg altid har hadet den tidlige start på julen.
Jeg savner Danmark, alt i mens jeg elsker USA.
Jeg kan til gengæld begynde at se en amerikaner i mig selv.
Amerikansk er ligeså meget "mit sprog" som dansk er det.
USA er ligeså meget "mit land" som Danmark er det.
Og min værtsfamilie er ligeså meget min familie som danske familie er det.
______________________________________________________
It's the beginning of November and I've been in America for three months. It's been three of the best months of my life! But I'm beginning to miss Denmark a little bit.
The trees are still green here. Finally the weather has cooled down but it felt like it changed from one day to another.
I miss fall.
I miss to watch the trees change color by the end of September and to feel how the weather slowly cools down.
I miss to sit in the living room wrapped in a blanket with a cup of hot chocolate and look at the candles burn down.
I miss to cook with my mom.
I miss to sit in my grandparent's kitchen and eat way too many cookies and talk about an ordinary day.
I miss my grandpa constantly asking me to help him with a car.
I miss the christmas feeling the stores start in the beginning of November even though I've never liked the early start of christmas.
I miss Denmark, but at the same time I love America.
I'm starting to see an American in myself.
English is as much "my language" as Danish is.
America is as much "my country" as Denmark is.
And my American family is as much my family as my Danish family is.
Her er træerne stadig grønne, godt nok er vejret endeligt blevet koldere (dog fra den ene uge til den anden), men jeg savner efterår.
Jeg savner i slutningen af september at se hvordan træerne langsomt skifter farve og hvordan vejret langsomt bliver koldere.
Jeg savner at sidde med et tæppe i stuen med stearinlys omkring mig og varm kakao.
Jeg savner at stå i køkkenet og lave mad med min mor.
Jeg savner at sidde i min mormor og morfars køkken og spise alt for mange småkager alt i mens vi snakker om hverdagens gang.
Jeg savner min morfars evige snak om, at jeg skal hjælpe ham med en bil.
Jeg savner den julestemning alle butikker starter i starten af november, trods jeg altid har hadet den tidlige start på julen.
Jeg savner Danmark, alt i mens jeg elsker USA.
Jeg kan til gengæld begynde at se en amerikaner i mig selv.
Amerikansk er ligeså meget "mit sprog" som dansk er det.
USA er ligeså meget "mit land" som Danmark er det.
Og min værtsfamilie er ligeså meget min familie som danske familie er det.
______________________________________________________
It's the beginning of November and I've been in America for three months. It's been three of the best months of my life! But I'm beginning to miss Denmark a little bit.
The trees are still green here. Finally the weather has cooled down but it felt like it changed from one day to another.
I miss fall.
I miss to watch the trees change color by the end of September and to feel how the weather slowly cools down.
I miss to sit in the living room wrapped in a blanket with a cup of hot chocolate and look at the candles burn down.
I miss to cook with my mom.
I miss to sit in my grandparent's kitchen and eat way too many cookies and talk about an ordinary day.
I miss my grandpa constantly asking me to help him with a car.
I miss the christmas feeling the stores start in the beginning of November even though I've never liked the early start of christmas.
I miss Denmark, but at the same time I love America.
I'm starting to see an American in myself.
English is as much "my language" as Danish is.
America is as much "my country" as Denmark is.
And my American family is as much my family as my Danish family is.
10.25.2010
Fall Break
Siden torsdag har jeg haft fall break, eller efterårsferie.
Torsdag brugte jeg ikke rigtigt på noget. Jeg tog med Racheal til kirken for at hænge ud mens hun lavede meddelselserne til Terra Nova. Derefter tog vi hjem til Francesca hvor jeg blev indtil fodboldkampen begyndte.
Da kampen sluttede tog jeg med Robin, Katie og Francesca til Oklahoma City. Vi ankom sultne omkring midnat så det eneste der sted der stadig havde åbent var IHOP.
b.jpg)
De tog en evighed for dem at få vores mad klar så vi var først tilbage på hotellet omkring halv 2. Grundet den sene sengetid, stod vi ikke op før klokken 11:00 næste formiddag.
Derefter begyndte vi dagens shopping. Der blev kigget på prom kjoler, tøj, sko og alt for mange andre fristende ting. Vi spiste frokost på Cheesecake Factory.
Da vi var færdige og jeg havde brugt alt for mange penge, tog vi ud at spise på The Melting Pot. Desserten var den bedste jeg har fået længe!
Lørdag morgen stod vi op klokken 6:30 for at nå til Katie's CC state meet. Egentlig skulle pigerne løbe klokken 10 men torden forsinkede starten med en time og 15 minutter. Derfor blev vi nødt til at smutte før drengene blev færdige med at løbe. Tonkawa's drenge blev nummer 3 og pigerne nummer 5 hvilket er den bedste præstation nogensinde for vores team.
Vi kørte tilbage til Tonkawa og tog kort efter til Wichita, KS med youth gruppen. Vi skulle nemlig besøge et "dom hus". Egentlig var det en kirke der havde sat et slags skuespil op. Vi blev ført igennem flere rum hvor forskellige handlinger tog sted. Meningen med det hele er, at man skal tænke over hvorvidt man har taget den rigtige beslutning mht til Gud. Om man har taget den rigtige beslutning hvis du dør i morgen. De første os igennem deres fortolkning af helvede og himlen. Det var ret interessant og fik mig til at tænke over det liv jeg lever lige nu.
Vi endte dagen med at tage til en kornlabyrint. Vi lavede bål og stegte hotdogs og lavede s'mores. Det var rigtigt hyggeligt det blev dog rimeligt koldt senere på aftenen.
b.jpg)
____________________________________________
So I had fall break from Thursday until Sunday.
Thursday was spent on pretty much nothing. I went to the church with Racheal to make the announcements (which turned out awesome btw). After that I went to hang out with Francesca and I went to the football game with her.
When the game was over Robin, Katie, Francesca and I went to Oklahoma City. We arrived at midnight so we had to eat at the only place open which turned out to be IHOP. They took forever to get our food done so we didn't go to bed until way too late.
Friday was spent on shopping and spending way more money than I was supposed to. We had lunch at Cheesecake Factory.
Katie made us get up at 6:30 Saturday morning so we were going to be at the state CC meet in time. We were there an hour and a half too early. Someone then decided it was time for some rain and thunder so the race didn't start until 11:15. Because of that we had to leave early to make it home in time. Congrats to the teams! You did an awesome job!
We got back to Tonkawa and left pretty soon thereafter. We had to go to Wichita to go to a judgement house. A judgement house is like a theater, but different. We saw different scenarios in different rooms. We got led through their interpretation of Heaven and Hell and we saw how this church thought the judgement would be like. It really made me think about my decision about God!
We ended the day at the corn maze making s'mores and hotdogs.
10.14.2010
Tid/Time
Tid kan til tider være et svært begreb. Her flyver tiden afsted - bogstavligt talt. Da min mor den anden dag fortalte mig, at jeg havde været her i mere end to måneder, sad jeg og tænkte "Hvad, det er da kun en uge siden, jeg havde været her i en måned". Det gør mig trist at vide at der er en tidsbegrænsning på det eventyr jeg lever lige nu, men det var reglen, jeg accepterede da jeg fik muligheden for at leve dét eventyr.
Jeg kan forstå på det, at min familie og venner savner at høre fra mig, andre steder end her på bloggen.
Først og fremmest vil jeg gerne undskylde - det er altså ikke fordi jeg ikke har lyst til at snakke med eller fordi jeg ikke savner jer, for det vil og gør jeg!
Skolesystemet her er anderledes end det er i Danmark. Jeg får ikke fri klokken 13:30 som jeg gjorde før sommerferien, her får jeg først "fri" fra skole 15:30 hvorefter jeg har omkring 2 timers basketball træning. Det betyder, at jeg ikke kommer hjem før omkring klokken 17:00-17:30.
Derefter har jeg nogle dage lektier, andre dage falder jeg om af træthed når jeg træder ind ad døren.
Jeg har fået en plads i Christian Life Church bandet. Jeg elsker at være der og bruge tid sammen med dem! Et band kræver, at man øver af og til, vi øver en gang om ugen plus en times tid før vi spiller. hvilket som oftest er søndag morgen og igen søndag aften.
For cirka en måned siden gav jeg mit liv til Gud. Det betyder ikke (som jeg endnu ikke har gjort) at jeg nu vil fortælle om Gud og Jesus hele tiden, men jeg bruger en del mere tid på kirkeaktiviteter. Jeg ved at dette nok er overraskelse for mange af mine danske venner - og min familie for den sags skyld - da noget af det sidste jeg sagde var, at jeg ikke ville begynde at tro på Gud. Jeg kan kun nikke genkendende til "man har et standpunkt til man tager et nyt".
Alt dette er ikke for at slippe for at sende en mail, eller ringe til jer på Skype, men for at give jer en forståelse for, at det altså ikke er fordi, jeg ikke tænker på jer, at jeg ikke kontakter jer. Jeg har det rigtigt godt - The time of my life, for at være mere præcis. Alle har været rigtigt rare og imødekommende. Jeg håber jeg bliver ved med at elske USA som jeg gør nu.
Jeg vil gøre mit bedste for at sende lovede billeder og mails indenfor nær fremtid! Jeg savner jer (og dansk mad) rigtigt meget!
__________________________________________________
Time is sometimes hard to explain. The time is passing by so quickly. The other day when my mom told me that I've been here for little more than two months I was thinking: "No way, it was only a week ago I'd been here for a month". It makes me sad to know that there's a time limit to the adventure I'm living right now, but that was the rule when I chose to live that adventure.
I understand that my Danish family and friends miss to hear something from me other than reading this blog.
First of all I really want to apologize! It's not because I don't want to talk to you or that I don't miss you - I do!
The school system is different here than it is in Denmark. I don't get out of school until 3:30 and then I have basketball practice until 5:00 o'clock which means I'm usually not home until 5:30 or something like that. Afterwards I sometimes have homework.
I've become a member of the band at the First Christian Life Church. I love to be in it and I love to hang out with the people in it! A band needs practice and we usually practice once a week and and hour or so before we play.
About a month ago I gave my life to God. That doesn't mean that I'll start talking about God and Jesus all the time - which I haven't done so far anyways. I know this is probably a surprise to my Danish friends and family since one of the last things I told them before I left, was that I would not start believing. Anyways this means that I spend a lot more time at church activities than I'd do otherwise.
All this isn't to get out of sending you an e-mail or calling you on Skype, but to try to make you understand that I am thinking about you even if I don't contact you a lot. I'm having the time of my life and I hope I'm going to keep loving the USA as much as I do right now!
I'll do my best to send the pictures and e-mails I've promised to send! And I'll do it soon! I miss you (and Danish food) a lot!
Jeg kan forstå på det, at min familie og venner savner at høre fra mig, andre steder end her på bloggen.
Først og fremmest vil jeg gerne undskylde - det er altså ikke fordi jeg ikke har lyst til at snakke med eller fordi jeg ikke savner jer, for det vil og gør jeg!
Skolesystemet her er anderledes end det er i Danmark. Jeg får ikke fri klokken 13:30 som jeg gjorde før sommerferien, her får jeg først "fri" fra skole 15:30 hvorefter jeg har omkring 2 timers basketball træning. Det betyder, at jeg ikke kommer hjem før omkring klokken 17:00-17:30.
Derefter har jeg nogle dage lektier, andre dage falder jeg om af træthed når jeg træder ind ad døren.
Jeg har fået en plads i Christian Life Church bandet. Jeg elsker at være der og bruge tid sammen med dem! Et band kræver, at man øver af og til, vi øver en gang om ugen plus en times tid før vi spiller. hvilket som oftest er søndag morgen og igen søndag aften.
For cirka en måned siden gav jeg mit liv til Gud. Det betyder ikke (som jeg endnu ikke har gjort) at jeg nu vil fortælle om Gud og Jesus hele tiden, men jeg bruger en del mere tid på kirkeaktiviteter. Jeg ved at dette nok er overraskelse for mange af mine danske venner - og min familie for den sags skyld - da noget af det sidste jeg sagde var, at jeg ikke ville begynde at tro på Gud. Jeg kan kun nikke genkendende til "man har et standpunkt til man tager et nyt".
Alt dette er ikke for at slippe for at sende en mail, eller ringe til jer på Skype, men for at give jer en forståelse for, at det altså ikke er fordi, jeg ikke tænker på jer, at jeg ikke kontakter jer. Jeg har det rigtigt godt - The time of my life, for at være mere præcis. Alle har været rigtigt rare og imødekommende. Jeg håber jeg bliver ved med at elske USA som jeg gør nu.
Jeg vil gøre mit bedste for at sende lovede billeder og mails indenfor nær fremtid! Jeg savner jer (og dansk mad) rigtigt meget!
__________________________________________________
Time is sometimes hard to explain. The time is passing by so quickly. The other day when my mom told me that I've been here for little more than two months I was thinking: "No way, it was only a week ago I'd been here for a month". It makes me sad to know that there's a time limit to the adventure I'm living right now, but that was the rule when I chose to live that adventure.
I understand that my Danish family and friends miss to hear something from me other than reading this blog.
First of all I really want to apologize! It's not because I don't want to talk to you or that I don't miss you - I do!
The school system is different here than it is in Denmark. I don't get out of school until 3:30 and then I have basketball practice until 5:00 o'clock which means I'm usually not home until 5:30 or something like that. Afterwards I sometimes have homework.
I've become a member of the band at the First Christian Life Church. I love to be in it and I love to hang out with the people in it! A band needs practice and we usually practice once a week and and hour or so before we play.
About a month ago I gave my life to God. That doesn't mean that I'll start talking about God and Jesus all the time - which I haven't done so far anyways. I know this is probably a surprise to my Danish friends and family since one of the last things I told them before I left, was that I would not start believing. Anyways this means that I spend a lot more time at church activities than I'd do otherwise.
All this isn't to get out of sending you an e-mail or calling you on Skype, but to try to make you understand that I am thinking about you even if I don't contact you a lot. I'm having the time of my life and I hope I'm going to keep loving the USA as much as I do right now!
I'll do my best to send the pictures and e-mails I've promised to send! And I'll do it soon! I miss you (and Danish food) a lot!
Subscribe to:
Posts (Atom)