Trist, men sandt. Dette vil være mit sidste indlæg på bloggen. Men fortvivl ej! Jeg begynder nemlig at blogge her: http://oneworldtwovisionaries.blogspot.com/ og her: http://apicture-aday.blogspot.com (disse vil være på engelsk)og jeg vil, som anmodet, fortælle en smule om hvordan det er komme tilbage til Danmark, dér.
Jeg undskylder forresten også at jeg ikke svarer på kommentarene her på bloggen, men et sted er der sket en fejl, i hvert fald kan jeg ikke kommentere på min egen blog.
Den sidste uges tid er blevet brugt på at sige farvel til de andre udvekslingsstudenter, hvilket må siges at have været noget hårdere end jeg havde regnet med at det ville blive, men for at være ærlig har jeg også gjort mit bedste for at skubbe tanken om afsked så langt væk som muligt. Det påminder mig konstant om at min tid her heller ikke varer evigt hvor meget jeg end ville ønske at det forholdt sig sådan.
Mit år har været fyldt med fantastiske oplevelser og jeg ville aldrig bytte det for noget andet.
Det har været eminent at opleve det amerikanske skolesystem på første række, og den amerikanske ungdomskultur - selvom jeg var noget skeptisk inden jeg tog herover.
Jeg kommer til at savne den respekt der er for lærerne, det er altså bare noget andet når alle lærerer tiltales med hr. eller fru., og kun tiltales ved efternavn.
Jeg kommer til at savne dresscoden hvor sært det end lyder. Jeg har altid været i mod retningslinjer når det kommer til tøj, fordi jeg mener alle har ret til at ytre sig som de vil, også selvom det betyder at deres tøj ikke er passende til skolegang. Det sidste år har jeg helt sikkert ændret mening på dette punkt. At klæde sig hensigtmæssigt i omgang med mennesker men ikke kender, skaber bare mere respekt i mine øjne.
Jeg kommer til at savne at have multiple choice prøver. Nogle vil måske sige at en sådan test er for let, og det er den måske også da man har 25% chance for at gætte rigtigt på alle spørgsmål, men sidder man og er i tvivl om, om man har det rigtige svar (som jeg ofte er) er det rart at se det rigtige tal eller den rigtige formulering som en svarmulighed.
Jeg kommer til savne de venskaber jeg har fået! Ja okay, denne del skulle have været øverst, men jeg er ikke i tvivl om at mine venner udemærket er klar over at de betyder mere for mig end jeg nogensinde kan beskrive. Jeg har i min tid her lært at der er mere end én slags venskab. Dette lyder måske ikke så mind blowing for alle jer, men det har lært mig utroligt meget om mennesker. Disse venskaber har andre værdier end mine danske venskaber - ikke at jeg ikke betragter mine danske venner som venner, de er bare anderledes end de venner jeg har her. Og for at være ærlig, er det rart med den alsidighed i min omgangskreds.
Jeg kommer til at savne at skolen først starter klokken 8:25. Der er intet bedre end at få lov at sove til klokken 7 alle hverdage og stadig have tid til både et bad, morgenmad og hvad der ellers er af forhindringer om morgenen. Jeg må indrømme at jeg ikke ser frem til at gå i skolen i en anden by, da det betyder at jeg skal endnu tidligere op. Så tidligt, at jeg sikkert vil ligne en zombie de første par skoletimer - yay for gymnasier!
Jeg kommer til at savne Starbucks, Hot Tamales, Sonic slushes, Braums og Walmart. Jeg håber inderligt på at Starbucks en dag åbner i Danmark så jeg kan få alle mine sære kaffe varianter når jeg har lyst. Måske Hot Tamales en dag ender med at blive markedsført i Danmark, hvis ikke må jeg finde mig en virkelig god ven der har lyst at sende mig et lager engang i mellem. Sonic, Braums og Walmart må jeg desværre nok bare undvære til jeg den dag kommer tilbage til Oklahoma.
Jeg vil stadig hellere end gerne svare på spørgsmål, bare send mig en email og jeg vil gøre mit bedste for at komme med et godt bud på et svar.
____________________________________________
Sad, but true. This will be my last blog post on this blog. But don't panic! I'll be blogging from here:http://oneworldtwovisionaries.blogspot.com/ from now on. And I will, as requested, tell a little about how it feels when I'm back in Denmark.
By the way, I'm sorry that I don't reply to comments, but something's wrong, I can't comment on my own blog.
The last week I've been saying goodbye to my fellow foreign exchange students, and it has been tough, even more than I thought it would be. I have done my best to puch away the thought of me or anyone else leaving, though. I'm constantly reminded that I can't stay here forever no matter how much I wish I could just stay.
My year has been filled with the most amazing experiences and I would never trade it for anything! It's been great to experience American High School first hand and the American youth - even though I was rather skeptical about it in the beginning.
I'm gonna miss saying mr. and mrs. to my teachers!
I'm gonna miss the dress code how insane it may sound. I've always supported the right to express yourself in any way you want, even if in meant dressing inappropriate at school. I've changed my mind, though. Dressing appropriate creates more respect and it's just nicer to walk down the halls.
I'm gonna miss multiple choice tests. Even though some people think they're too easy, which they probably are considering you have a 25% chance to guess the right answers, but it's relieving when you don't know of you have the right answer. I think so, anyway.
I'm gonna miss my friends more than anything! Okay, this part should probably have been in the top, but I don't doubt that my friends are perfectly aware that they mean more to me than I could ever explain. In my time here, I've learned that there is more than one kind of friendships. That might not be that mind blowing to most people, but it has taught me a lot about people. These friendships are based on other values than my Danish ones - not that I don't consider my Danish friends my friends, but it's nice with that kind of versatility.
I'm gonna miss that school doesn't start till 8:25 A.M (o'clock, just for you Nehemiah). There's nothing better than getting to sleep until 7:00 every morning and still have time for a shower, breakfast, and what ever obstacles there might be in the mornings. I must admit that I'm not looking forward to get up even earlier to go to school in another town. I'm probably gonna look like a zombie the first class or two every morning - yay for schools! Jk, not really.
I'm gonna miss Starbucks, Hot Tamales, Sonic slushes, Braums, and Walmart. I'm hoping that Starbucks decides to open and that Hot Tamales will be sold in Denmark one day. I'm probably just gonna have to live without Sonic, Braums, and Walmart until I come back.
I'll still answer any questions, just e-mail me and I'll try to come up with a good answer.
