For omkring et år siden begyndte jeg at gøre mig selv klar til at jeg skulle bruge 10 måneder af mit liv i et andet, på egne ben. Takket være de bloggere jeg fulgte dengang, der omkring dette tidspunkt begyndte at give gode råd til nye udvekslingsstudenter. Jeg tænkte at det måske er nu jeg burde "give tilbage", og videregive noget af det jeg har lært under mit ophold.
1: USA har butikker, lad være at købe en million ting du tror du får brug for (som jeg gjorde det), inden du tager afsted. Walmart har alt hvad du kunne få brug for - meget billigere end hvad du vil kunne købe det for i Danmark.
2: Tal med din familie om skolens reglement. De fleste amerikanske skoler har en dress code, så hvorfor ikke sørge for at det tøj du køber i løbet af sommeren overholder denne dress code? F.eks. er de overordnede regler på min skole at shorts skal være længere end 4 inches over knæet, skuldre skal være dækkede og hatte er ikke tilladt.
3: Facebook er genialt! Det er en fantastisk måde hvorpå du hurtigt kan få lært nye mennesker at kende - men jeg må også give Interstudies ret! Dansk ungdom er meget forskellig fra den amerikanske. Ryd derfor voldsomt op i dine billeder - både dine egne og dem du er tagget i. Husk i øvrigt at bandeord ikke er i orden.
4: Deltag i sport hele året også selvom du ikke er atletisk, de fleste sportsgrene har nemlig brug for en manager. Sport åbner hurtigere op for nye venskaber end klasseværelser gør. I USA er du ikke med den samme gruppe af mennesker hele dagen. Hver gang du går til en ny time møder du nye mennesker, hvilket var forvirrende for mit vedkommende for det var svært at finde ud af hvilke mennesker der havde samme interesser som mig. Men da sport startede gik det hele meget lettere.
5: I Oklahoma har byen en "curfew". I mit tilfælde betyder det, at hvis jeg er ude efter klokken 22:00 på hverdagsaftner eller midnat i weekender, uden en person over 18, kan politet faktisk give mig en bøde. Jeg ved dog ikke om andre stater har den samme lov.
6: "Vil jeg nogensinde klare skolen?". Dette var et af mine største spørgsmål inden jeg forlod Danmark. Nu har jeg altid haft sprogøre, så sproget var overraskende let for mig. På min skole var lærerne utroligt opmærksomme på os udvekslingsstudenter og havde intet imod at forklare tingene en ekstra gang. Det sværeste fag var matematik af to grunde - jeg er ikke ligefrem en ørn til matematik som det er og de matmatiske udtryk er meget forskellige fra de danske. Til gengæld er næsten alle prøver multiple choice hvilket gør det en smule lettere.
7: Tal med din værtsfamilie om deres mobil abonnement. Her har telefonselskaber "plans". Du får en plan alt efter hvad du mangler, har du f.eks. en stor familie får du en familie plan. Den har x antal pladser. Du kan få så mange telefonnumre som der er pladser på planen. Familien har måske en tom plads på deres plan som du kan overtage, på den måde kan du tage din danske mobil med, og bruge et amerikansk simkort. Det var det jeg gjorde, jeg bruger min danske telefon mod at jeg betaler familien tilbage for mit forbrug. Har din familie ikke en ekstra plads på deres plan kan du købe en telefon hos Walmart som virker som et taletidskort, du betaler ganske enkelt for dit forbrug og er en ganske fin løsning.
8: Husk generelt at hvis du medbringer dansk elektronik, skal du også medbringe en eller anden form for transformator så du kan bruge de danske stik i amerikanske stikkontakter. Heldigvis er den amerikanske volt lavere end den danske så pc'er og telefoner tager ikke skade af at blive ladet op. Jeg købte min transformator i Bilka, og den virker stadig fint.
9: Er du heldig at blive elev i en af de årgange der tillader at du tager til prom og andre dances, vil jeg give det gode råd at spare sammen fra du ankommer, for prom kan blive dyrt, især hvis du er en pige. Jeg brugte næsten 400 dollars (2000 kr) på min prom kjole, selve kjolen kostede 300 dollars og oveni kom tilpasninger af kjolen. Har du ikke lyst til at betale for kjolen kan du låne en, eller leje den. Dertil kom sko, smykker og blomster. Hvor jeg bor er det en tradition at pigen betaler for drengens kanphulsblomst og drengen betaler for pigen corsage. Nogle skoler kræver også at du betaler for at tage til prom.
10: Sidst men ikke mindst, send løbende dine ting hjem. Køber du mange bøger, cd'er eller lign. gavner det dig helt sikkert at sende en pakke hjem mere end en gang. Jeg gjorde det modsatte og sendte alting hjem på én gang hvilket var alt for tungt!
Sidder nogen med flere spørgsmål vil jeg hellere end gerne svare på dem!
___________________________________________________________
About a year ago I was starting to get ready to leave Denmark. Thanks to blogs I got a lot of advice I really needed. I was thinking that I should "pay back" and give som advice to new foreign exchange students.
1: America has stores. Don't buy everything you think you might need during your stay, in Denmark (as I did), buy it when you get here. Walmart has everything you might need and it's cheaper too.
2: Talk to your family about the school's rules. Most American schools have dress codes so you might as well have this in mind when you buy clothes this summer. At my school shorts can't be shorter than 4 inches above the knee, cover your shoulders, and don't wear hats. It's pretty simple actually.
3: Facebook i brilliant! It's a great tool to get to know people faster, but I'll have to say my sponsors were right. The Danish youth acts differently than the American does so clean out your statuses and pictures.
4: Participate in sports during all seasons even if you're not athletic, most sports need managers. Sports could help you get to know people faster. In America you're not with the same group of people in all of your classes, so figuring out which people have the same interests as you can be tough.
5: Oklahoman towns have a curfew which means that if you're out after 10:00 P.M. on school nights and midnight on weekends, you can get a ticket. I don't know if other states do the same thing.
6: "Will I ever be able to handle the school?". This was what concerned me the most before I left Denmark. Luckily I've never had a hard time learning languages so it was a lot easier than I first anticipated. My teachers were really considerate when it came to the foreign exchange students, so they didn't mind explaining things twice. My hardest class was Algebra II. Mostly because I wasn't very good at math as it was and all the expressions were very different from the Danish expressions. It helped a lot that most of the tests were multiple choice, though.
7: Talk to your family about cellphones. They might have room for you on their plan, that way you can bring your Danish phone if you'd like to do that. If they don't, you can buy phones in Walmart that are perfectly fine.
8: In general, remember that American plug-ins are different so if you bring any kind of Danish electronics bring a transformer. Luckily American voltage is lower than Danish so you don't have to worry about damaging your laptop or cellphone.
9: If you become a junior or a senior at your school remember to save money for prom and other dances. Prom can be really expensive, especially if you're a girl and want to buy your dress. If you don't want to pay too much for your dress, you can borrow one og rent it. Remember that you also have to pay for flowers and accesories.
10: Last but not least, remember to send some of your stuff home during the year and don't wait to send all of it at once - it gets way too heavy.
If anyone have questions I'd be more than happy to answer them!
5.28.2011
5.13.2011
Fredag aften/ Friday Night
Lige nu sidder jeg og undrer mig over hvad jeg egentlig laver hjemme på en fredag aften, mest fordi jeg kun har tre fredag aftener tilbage i USA.
Den sidste uge har været intet mindre end fantastisk. Som jeg lovede mig selv ville jeg sørge for at den sidste tid var den bedste og at jeg ikke ville spilde min tid på at være deprimeret. Derfor har jeg brugt så meget tid som jeg nu kunne med mine venner.
Sidste fredag var det Colbys fødselsdag så vi endte med at tage på Subway i vores frokostpause. Da Subway ligger 10 minutter væk fra skolen, og vi har kun 35 minutters pause, gav det os ikke vildt meget tid til at spise, men vi fik det sjov ud af det vi kunne. Derefter tog jeg tilbage til en alt for lang engelsk time med alt for meget poesi for en dag. Dagen endte så med is fra Dairy Queen og tennis, tennis som nok ikke var vildt yndefuldt, men pointen var at få krydset det af vores bucket list.
Lørdag tog Holly og jeg til Oklahoma City for at bruge mine småpenge. Det lyder nok lidt mærkeligt, men jeg kan fortælle alle der regner med at bruge en kortere eller længere periode i USA, GEM DINE SMÅPENGE! jeg fik lidt over 100 dollars eller 500 kroner ud af at veksle mine mønter. Derefter var vi barmhjertige nok til at hente Nehemiah fra State Track. (State track gik rigtigt godt for vores skole. Vores piger sluttede som nummer to og vandt state academic)
Onsdag havde vi præmie uddelinger på skolen. Dvs. de elever der har vundet noget i løbet af året blev genkendt med diplomer. Heriblandt var Quiz Bowl holdet, billedkunst elever og elever der tog prøver på det lokale college. Selv har jeg i løbet af året vundet tre priser i to forskellige art shows for mine fotografier. Samlet set en pæn sum af 40 dollars.
I dag blev de nye national honor society medlemmer genkendt ved en ceremoni som tog intet mindre end en time. Vi fik derefter lov at gå til frokost et kvarter tidligere end normalt. Da vi kom tilbage blev alle stipendierne til seniors uddelt. College i USA er meget dyrt, og stipender er derfor en essentiel del af at gå på college.
Nu da jeg fik noget produktivt ud af min fredag aften, vil jeg slutte her.
____________________________________________________________
Right I'm sitting here wondering what I'm doing home on a Friday night especially since I only have three Friday nights left in the U.S.
The last week has been awesome. As I promised myself I'm gonna make sure that my last weeks are going to be the best and that I need to stop being depressed all the time. Therefore I've spent as much time as possible with my friends this week.
Last Friday was Colby's birthday so we ended up going to Subway for lunch. Since Subway is like ten minutes away from the school and we only have a 35 minute lunch hour it didn't give a whole lot of time to actually eat but we winged and we made it back to school in time. Or at least I did. I went back to an English class that was way too long and involved way too much poetry. The day ended with ice cream from Dairy Queen and tennis. The tennis probably wasn't too pretty but the point was to play tennis in order to cross it take it off our bucket list.
Saturday Holly and I went to Oklahoma City to spend my change which might sound kind of weird. Anyhow, if you're ever to spend any period of time in the U.S. save your change! I got 100 dollars from doing so. Afterwards we were compassionate enough to pick up Nehemiah from the State Track Meet.
Wednesday we had some kind of ceremony to hand out awards at the school. It recognized several people at the school including the art students and the people who took tests at the college. I won two prizes for my photography so I received two diplomas and 40 dollars.
Today the new NHS students were inducted which took about an hour. Because of that we got out for lunch 15 minutes early. After lunch all the seniors received their scholarships to the colleges they're going to attend next year.
Now that I got something productive out of my Friday night, I'll stop writing.
Den sidste uge har været intet mindre end fantastisk. Som jeg lovede mig selv ville jeg sørge for at den sidste tid var den bedste og at jeg ikke ville spilde min tid på at være deprimeret. Derfor har jeg brugt så meget tid som jeg nu kunne med mine venner.
Sidste fredag var det Colbys fødselsdag så vi endte med at tage på Subway i vores frokostpause. Da Subway ligger 10 minutter væk fra skolen, og vi har kun 35 minutters pause, gav det os ikke vildt meget tid til at spise, men vi fik det sjov ud af det vi kunne. Derefter tog jeg tilbage til en alt for lang engelsk time med alt for meget poesi for en dag. Dagen endte så med is fra Dairy Queen og tennis, tennis som nok ikke var vildt yndefuldt, men pointen var at få krydset det af vores bucket list.
Lørdag tog Holly og jeg til Oklahoma City for at bruge mine småpenge. Det lyder nok lidt mærkeligt, men jeg kan fortælle alle der regner med at bruge en kortere eller længere periode i USA, GEM DINE SMÅPENGE! jeg fik lidt over 100 dollars eller 500 kroner ud af at veksle mine mønter. Derefter var vi barmhjertige nok til at hente Nehemiah fra State Track. (State track gik rigtigt godt for vores skole. Vores piger sluttede som nummer to og vandt state academic)
Onsdag havde vi præmie uddelinger på skolen. Dvs. de elever der har vundet noget i løbet af året blev genkendt med diplomer. Heriblandt var Quiz Bowl holdet, billedkunst elever og elever der tog prøver på det lokale college. Selv har jeg i løbet af året vundet tre priser i to forskellige art shows for mine fotografier. Samlet set en pæn sum af 40 dollars.
I dag blev de nye national honor society medlemmer genkendt ved en ceremoni som tog intet mindre end en time. Vi fik derefter lov at gå til frokost et kvarter tidligere end normalt. Da vi kom tilbage blev alle stipendierne til seniors uddelt. College i USA er meget dyrt, og stipender er derfor en essentiel del af at gå på college.
Nu da jeg fik noget produktivt ud af min fredag aften, vil jeg slutte her.
____________________________________________________________
Right I'm sitting here wondering what I'm doing home on a Friday night especially since I only have three Friday nights left in the U.S.
The last week has been awesome. As I promised myself I'm gonna make sure that my last weeks are going to be the best and that I need to stop being depressed all the time. Therefore I've spent as much time as possible with my friends this week.
Last Friday was Colby's birthday so we ended up going to Subway for lunch. Since Subway is like ten minutes away from the school and we only have a 35 minute lunch hour it didn't give a whole lot of time to actually eat but we winged and we made it back to school in time. Or at least I did. I went back to an English class that was way too long and involved way too much poetry. The day ended with ice cream from Dairy Queen and tennis. The tennis probably wasn't too pretty but the point was to play tennis in order to cross it take it off our bucket list.
Saturday Holly and I went to Oklahoma City to spend my change which might sound kind of weird. Anyhow, if you're ever to spend any period of time in the U.S. save your change! I got 100 dollars from doing so. Afterwards we were compassionate enough to pick up Nehemiah from the State Track Meet.
Wednesday we had some kind of ceremony to hand out awards at the school. It recognized several people at the school including the art students and the people who took tests at the college. I won two prizes for my photography so I received two diplomas and 40 dollars.
Today the new NHS students were inducted which took about an hour. Because of that we got out for lunch 15 minutes early. After lunch all the seniors received their scholarships to the colleges they're going to attend next year.
Now that I got something productive out of my Friday night, I'll stop writing.
5.05.2011
25 dage/25 days
Endnu en gang begynder nedtællingen til en rejse over "the great waters". Denne gang frygter jeg det ligeså meget som jeg gjorde det første gang. Denne gang føles det ligeså negativt som første gang. Den eneste forskel er at det denne gang kommer til at gøre mere ondt at sige farvel, for denne gang er det et "farvel" og ikke et "på gensyn" til en god del af de mennesker jeg har mødt her.
Ligesom første gang, forsøger jeg nu at komme op med måder hvorpå jeg ikke behøver at pakke mit liv sammen for at "begynde forfra" et andet sted. Denne gang er jeg dog ikke den eneste der prøver at kringle sig ud af situationen. Mine venner prøver dagligt at finde måder hvorpå jeg kan bo med dem så jeg ikke behøver tage tilbage. (no offense kære danske familie og venner)
Hvis jeg nogensinde havde drømt om hvor svær en afsked dette ville blive, ville jeg ikke have taget afsted. Nu vil jeg dog ikke bytte det for al verdens rigdomme, for de mennesker jeg har lært at kende har ændret mit liv på den bedste måde muligt, og selvom jeg kommer til at savne dem mere end noget andet, vil jeg ikke være foruden venskaberne.
Til de kommende udvekslingsstudenter der forhåbentligt læser med, lad ikke dette afskrække jer, hvis I ikke allerede har tænkt tanken, for mit år er mere værd end noget andet i mit liv - og jeg har alligevel haft en hel del gode oplevelser! Selvom jeg bander noget over at jeg nu skal tage afsked med mennesker jeg har dannet nogle af de bedste venskaber i mit liv med, er det det hele værd.
Endnu engang er det blevet tid til EOI's eller End of Instruction prøver. I følge min U.S. History lærer er jeg hans første udvekslingsstudent nogensinde, til at bestå prøven.
Nu mangler jeg kun anden del af min English III EOI, hvilket nok også er den jeg frygter mest.
Sidste søndag var der senior sunday i min families kirke. Det er ikke noget jeg ført har hørt om, men de fejrer alle de seniors der er medlem af deres kirke. Fordi jeg er udvekslingsstudent og deltager i deres youth gruppe besluttede de sig for at jeg også skulle fejres.
Jeg fik en bog og en bamse hvorpå folk skrev små beskeder til mig inden jeg tog hjem. Det var ret sjovt at prøve, men ikke noget jeg havde regnet med på forhånd, men det er alligevel rart nå nu jeg ikke må deltage i graduation på min skole.
Ellers går tiden bare med at gå oplevet så meget som jeg overhovedet kan inden turen går hjemad igen. Det virker lidt som om jeg slet ikke har oplevet alt det jeg ville fra starten, selvom jeg ved jeg har fået det jeg kom for - kulturen. Faktisk er jeg overrasket over at jeg på intet tidspunkt oplevede et kulturchok. Jeg faldt bare til og tilpassede mig de små ting der var anderledes og har egentlig ikke tænkt så meget over det.
Hvis nogen fra Interstudies læser med har jeg et hurtigt spørgsmål: Har Interstudies's tilpasningskurve på nogen måde passet på jer? For at være ærlig har min været lige modsat.
______________________________________________________________
Once again the countdown has begun. The countdown preparing me to travel over the great waters once again. This time it's just a frightening as it was the first time and it feels just as negative. The only difference this time is that this time it's gonna hurt even more to say goodbye to my friends because this time it's a goodbye and not "see you later" to a lot of them.
Just as last time, I'm trying to up with ways that will prevent me packing my life and "start over" again in another town. This time I'm not the only trying to prevent it though. I know quite a few people who are trying to figure out how I can move in with them and just live there instead of going back.
If I'd ever thought about how tough it would be to say goodbye I wouldn't have said yes to a year as a foreign exchange student. Now I wouldn't trade it for anything in the world, though. The people I've come to create great friendships with here, are worth it all, though I am going to miss them more than anything!
To any soon-to-be foreign exchange students, don't let me talk you out of spending a year in another country, because this year has without a doubt been the best year of my life, and just to defend my life - I've had quite a few amazing experiences. Even though I'm being hard on myself here, it's been worth i all!
Yet again it's time for the EOI's which scare me to death. My U.S. History teacher has informed me that I'm his first foreign exchange student to ever pass the test, so I must be doing something right. I'm not so sure about the English III test, though.
Last Sunday was senior Sunday at my family's church. It isn't something I've heard of before so I was a little confused when I was first asked to come. Since I'm a foreign exchange student, and since I attend their youth, they decided that I should be a part of it too. It was actually fun to try.
Right now I spend my time experiencing as much as I possibly can - with the assistence of some great friends! - It seems as if I haven't experienced any of the thing I planned on, though the one thing I came here for, the culture, has been seen first hand. I'm surprised that I never really had experienced culture shock, I just seemed to kinda fit in from the day I arrived.
Ligesom første gang, forsøger jeg nu at komme op med måder hvorpå jeg ikke behøver at pakke mit liv sammen for at "begynde forfra" et andet sted. Denne gang er jeg dog ikke den eneste der prøver at kringle sig ud af situationen. Mine venner prøver dagligt at finde måder hvorpå jeg kan bo med dem så jeg ikke behøver tage tilbage. (no offense kære danske familie og venner)
Hvis jeg nogensinde havde drømt om hvor svær en afsked dette ville blive, ville jeg ikke have taget afsted. Nu vil jeg dog ikke bytte det for al verdens rigdomme, for de mennesker jeg har lært at kende har ændret mit liv på den bedste måde muligt, og selvom jeg kommer til at savne dem mere end noget andet, vil jeg ikke være foruden venskaberne.
Til de kommende udvekslingsstudenter der forhåbentligt læser med, lad ikke dette afskrække jer, hvis I ikke allerede har tænkt tanken, for mit år er mere værd end noget andet i mit liv - og jeg har alligevel haft en hel del gode oplevelser! Selvom jeg bander noget over at jeg nu skal tage afsked med mennesker jeg har dannet nogle af de bedste venskaber i mit liv med, er det det hele værd.
Endnu engang er det blevet tid til EOI's eller End of Instruction prøver. I følge min U.S. History lærer er jeg hans første udvekslingsstudent nogensinde, til at bestå prøven.
Nu mangler jeg kun anden del af min English III EOI, hvilket nok også er den jeg frygter mest.
Sidste søndag var der senior sunday i min families kirke. Det er ikke noget jeg ført har hørt om, men de fejrer alle de seniors der er medlem af deres kirke. Fordi jeg er udvekslingsstudent og deltager i deres youth gruppe besluttede de sig for at jeg også skulle fejres.
Jeg fik en bog og en bamse hvorpå folk skrev små beskeder til mig inden jeg tog hjem. Det var ret sjovt at prøve, men ikke noget jeg havde regnet med på forhånd, men det er alligevel rart nå nu jeg ikke må deltage i graduation på min skole.
Ellers går tiden bare med at gå oplevet så meget som jeg overhovedet kan inden turen går hjemad igen. Det virker lidt som om jeg slet ikke har oplevet alt det jeg ville fra starten, selvom jeg ved jeg har fået det jeg kom for - kulturen. Faktisk er jeg overrasket over at jeg på intet tidspunkt oplevede et kulturchok. Jeg faldt bare til og tilpassede mig de små ting der var anderledes og har egentlig ikke tænkt så meget over det.
Hvis nogen fra Interstudies læser med har jeg et hurtigt spørgsmål: Har Interstudies's tilpasningskurve på nogen måde passet på jer? For at være ærlig har min været lige modsat.
______________________________________________________________
Once again the countdown has begun. The countdown preparing me to travel over the great waters once again. This time it's just a frightening as it was the first time and it feels just as negative. The only difference this time is that this time it's gonna hurt even more to say goodbye to my friends because this time it's a goodbye and not "see you later" to a lot of them.
Just as last time, I'm trying to up with ways that will prevent me packing my life and "start over" again in another town. This time I'm not the only trying to prevent it though. I know quite a few people who are trying to figure out how I can move in with them and just live there instead of going back.
If I'd ever thought about how tough it would be to say goodbye I wouldn't have said yes to a year as a foreign exchange student. Now I wouldn't trade it for anything in the world, though. The people I've come to create great friendships with here, are worth it all, though I am going to miss them more than anything!
To any soon-to-be foreign exchange students, don't let me talk you out of spending a year in another country, because this year has without a doubt been the best year of my life, and just to defend my life - I've had quite a few amazing experiences. Even though I'm being hard on myself here, it's been worth i all!
Yet again it's time for the EOI's which scare me to death. My U.S. History teacher has informed me that I'm his first foreign exchange student to ever pass the test, so I must be doing something right. I'm not so sure about the English III test, though.
Last Sunday was senior Sunday at my family's church. It isn't something I've heard of before so I was a little confused when I was first asked to come. Since I'm a foreign exchange student, and since I attend their youth, they decided that I should be a part of it too. It was actually fun to try.
Right now I spend my time experiencing as much as I possibly can - with the assistence of some great friends! - It seems as if I haven't experienced any of the thing I planned on, though the one thing I came here for, the culture, has been seen first hand. I'm surprised that I never really had experienced culture shock, I just seemed to kinda fit in from the day I arrived.
Subscribe to:
Posts (Atom)