9.03.2010

Første Football Game

I går aftes var jeg til min første "football game". Bucs (vores hold) spillede på udebane hos Morrison High School.
Det var også Francescas første kamp, så vi fulgtes.

Vi var med ude på banen sammen med cheerleaderne for at byde vores hold velkommen.

Jeg fandt hurtigt ud af hvorfor Jake Love er holdets "stjernespiller", han sørgede for to touchdowns inden for første quarter.

Jeg må indrømme at jeg er imponeret over stemningen til kampen, det er meget federe end en dansk fodboldkamp! Jeg glæder mig allerede til næste fredag hvor vi spiller på hjemmebane.

Det falder mig efterhånden naturligt kun at tale engelsk og jeg er også begyndt at tænke mere på engelsk. Faktisk har det gjort det lettere at få venner.


Francesca og jeg er blevet ret gode venner, hun snakker om at blive her hele året, i stedet for kun at blive her til december, hvilket jeg er meget glad for. Efter jeg blev manager for Cross Country teamet er jeg også begyndt at snakke med Taylor, den anden manager.

I det hele taget begynder jeg nu at føle mig hjemme her, jeg er faldet rigtigt godt til med familien og skolen er blevet mere overskuelig.


1 comment:

  1. Det glæder mig at du virkelig er faldet til, i de nye omgivelser, det er så langt fra det du er vant til, så det er klart, at det tager sin tid.

    ReplyDelete