Terra Nova og ham der Gud.

Terra Nova er en kirke her i Tonkawa. Egentlig hedder den "First Christian Life Church" eller noget i den stil. Jeg var der første gang sidste søndag aften, for at se hvad deres youth gruppe render rundt og laver. Jeg tog Fransesca med og vi mødte Mary der, som er en ny udvekslingsstudent fra Kina.

Jeg blev ret overrasket over deres fremgangsmåde. Jeg have regnet med noget alá den youth gruppe jeg allerede deltager i om onsdagen, men det er helt, helt anderledes!

Vi ankom 6:30, for at spise med (der bliver altid serveret mad til youth - nok mest fordi det altid er placeret midt i aftensmadstiden). Jeg mødte Pastor Derrick, som er en 24-årig stor sort mand. Det første spørgsmål jeg fik fra ham var "Do you love Jesus?", hvorefter jeg måtte krølle tæer og fortælle ham at jeg egentlig ikke var religiøs. Han har dog den fedeste humor og fortæller konstant at han elsker Danmark og dansk dessert - hvor han kender Danmark og dansk dessert fra har jeg dog ingen anelse om.

Ved 7-tiden begyndte nogen at spille musik og folk begyndte at danse. En nedtælling blev sat i gang på storskærm og musikken blev gradvist højere. Da uret ramte 0:00 fik vi meddelelser leveret af Dalton på storskærm. Det var noget af det sjoveste jeg længe har set. Derefter gik et band på scenen - jeg er venner med de fleste af medlemmerne. De sang og spillede for Jesus, men det var ikke "almindelig" kirkemusik. Det var så fedt!

Da de var færdige gik Nick Debase, en "gæstepræst", på scenen. Han fortalte levende om et vers i Biblen. Han brugte sine egne oplevelser som eksempler. Det er nok første gang jeg virkelig har lyttet til en snakke om Gud. Han snakkede længe, men jeg kedede mig ikke på noget tidspunkt.

Da han var færdig sad jeg med følelsen "wow". Jeg synes det er fantastisk at 16-20 årige uden problemer bare vier deres liv til en "person" de ikke kan tage at føle på.

Lori fortalte mig derefter noget, jeg aldrig har skænket en tanke. De er blevet "lært" at tro på Gud. De har aldrig kendt til et liv uden Gud. De er blevet slæbt med i kirke hver søndag siden de blev født, de er blevet opdraget med en Bibel. Personligt gik jeg kun i kirke i 7. klasse, det var året jeg blev konfirmeret, og jeg vil være ærlig og sige at jeg ikke var kristen. Jeg blev konfirmeret fordi alle mine klassekammerater blev det og jeg ville ikke stå som den eneste uden hvid kjole. Jeg er opdraget uden Gud i mit liv - ikke at jeg ser det som en negativ ting, overhovedet.

Jeg nærer 100% mere respekt for religiøse mennesker nu, end jeg gjorde inden tog afsted. Jeg tror stadig ikke på at der er en gud "deroppe", men jeg vil nu alligevel gerne undskylde for de gange jeg bare har benægtet enhver eksitens større end min egen.

Til sidst men ikke mindst, vil jeg vise jer noget knapt så seriøst. Nok mest til ære for "Derrick who loves Denmark!!!"

Edit: Jeg vil teste noget, jeg vil prøve at oversætte mine indlæg fremover, mest fordi mine amerikanske venner ofte spørger hvad jeg skriver om, og fordi min familie gerne vil læse med.

Terra Nova is a church here in Tonkawa. I think it's called "First Christian Life Church" or something like that. I was there for the first time last Sunday night to check out their youth group. Francesca came with me and we met the new Chinese exchange student, Mary, there.
I was really surprised. I expected something like the youth group I'm already attending on Wednesdays but it was totally different!

We arrived at 6:30 to eat. They always serve food, I think it's because it's during dinnertime. I met Paster Derrick there. The first question he asked me was "Do you love Jesus?" after which I had to admit that I don't really believe. He constantly tells me that he loves Denmark and danish dessert - where he knows anything about Denmark og danish dessert from, I have no idea.

Around 7 o'clock music started playing and people started to dance. A countdown was put in the big screen as the music continued. When the countdown reached 0:00 Dalton delivered messages on the screen. One of the funniest thing that night. After that a band started playing. They sang and played for Jesus but it wasn't regular "church music". I loved it.

After that Nick Debase started preaching. He used his own life as an example. I think it's the first time I've ever listened to someone who was talking about God and even though he talked for a long time I was never bored.

When he was done I was left with the feeling "wow". I think it's amazing how 16-20 year olds just devote their lives to a "person" they can't really see and feel.

Lori told me something after that, something I've never really thought of. They've been raised with God as a part of their lives. They don't know a life without him. They went to church every Sunday their whole lives. Personally I only went to church during 7th grade, the year of my Christian Confirmation and I have to be honest and tell that I wasn't religious back then either. I just didn't want to be the only one standing outside the church, watching all my friends dressed up.
I'm raised without God in my life - not that I see that as a negative thing at all.

I respect religious people a 100% more now than I did before I left Denmark. I still don't believe in God, but I still feel like apologizing for all the times I've denied any existence greater than my own.