7.09.2010

4 uger.

I tirsdags var jeg et smut på Fredericia Sygehus for at få taget en tuberkulose test, det er nemlig et af de mange krav der er, for at man kan komme til USA.
Sygeplejersken startede ud med at gøre mig vildt nervøs, ved at give mig en lang tale om at jeg absolut ikke måtte trække min arm til mig, eller bevæge den, mens hun stak. Straks gik jeg i panik, men den var heldigvis ikke værre, end de vacciner jeg har fået.

I dag var jeg så deroppe igen for at få aflæst prøven. Den var negativ, hvilket den også helst skulle være. Jeg har altså ikke turberkulose i kroppen, hverken i udbrud, eller som skjult virus.

Udover det, er der i dag 4 uger til jeg sætter mig ind i bilen, og kører mod Kastrup Lufthavn. På turen til Oklahoma skal jeg mellemlande i Atlanta og videre med et fly mod Tulsa, hvor jeg bliver hentet af min værtsfamilie. Jeg har alle essentielle ting, som visum, vacciner og tests, klar. Jeg mangler kun at reagere på at jeg faktisk sidder i USA om mindre end en måned.

(I går fik jeg i øvrigt at vide, at det var "HELE 14 dage siden jeg sidst havde skrevet en post". Jeg får højst sandsynligt ikke tid til at skrive oftere, mens jeg er i USA, da jeg hverken skal, eller har lyst til, at bruge alt min tid foran computeren, på at opdatere min blog)

No comments:

Post a Comment