8.13.2010

First Day of Scool

Jeg havde første skoledag idag. Det gik ret godt - meget bedre end jeg havde forventet.

Jeg startede dagen ud med at spise pandekager (ja, pandekager til morgenmad), og derefter tvang Lori os til at stille op til et billede.
Jeg kørte med Bailey over på skolen. Jeg syntes skolen var vildt forvirrende, da den var tom, så det var ikke vildt meget bedre her til morgen, hvor der var mennesker overalt.

Jeg havde Art i første lektion. Ms. Huff brugte tiden på at informere os om, hvad vi skulle købe selv og hvordan året skulle forløbe. Vi skal bruge første halvdel af året på todimensionel kunst, altså at tegne og male. Næste halvdel af året skal bruges på tredimensionel kunst.

I anden lektion havde jeg Band. Vi brugte ikke timen på så meget, udover at snakke om hvad vi eventuelt skal bruge tiden på i løbet af året. Egentlig vil jeg gerne flyttes ud af den klasse, da jeg ikke kan spille andet en akkustisk guitar - hvilket ikke kan bruges til meget på en fodboldbane.

Derefter havde jeg U.S. History med K. Kirtley. Det er nok den sjoveste af mine lærere, han stod og snakkede om noget helt random (dog historie relateret), og pludselig havde han givet os en opgave. Jeg fattede ingenting, men prøvede alligevel at lave opgaven. Midt i timen var der brandøvelse. Det skal lige siges at Tonkawa High School, har jordens mest irriterende brandalarm! Da vi stod udenfor, udnyttede jeg muligheden til at spørge Rachel, hvad vi egentlig skulle lave - jeg havde heldigvis fat i det rigtige. Marcel, den tyske udvekslingsstudent, er også i den klasse.

I fjerde lektion havde jeg Algebra II. Det er den sværeste klasse i løbet af dagen, da der er kæmpe forskel på danske og engelske matmatiske udtryk. Mrs. Robinson var nu meget forstående, og hjalp mig ligeså meget som de andre. Den klasse er den ene ud af to, hvor alle tre udveksslingsstudenter er.

Min sidste time i dag var Physics med Mr. Anderson. Selvom det er svært, har jeg som europæer den fordel, at jeg i forvejen regner i SI units og ikke feet etc. Jeg vandt så en blyant på at regne 5021 cm og til km. I den klasse er Marcel og Francesca også.

Egentlig skulle jeg have haft Cross Country i sidste time, men træneren mente, at det var for varmt til det. Vi starter dog mandag uanset temperaturen. Det passer mig nu fint, for jeg mangler både løbetøj og -sko.

Jeg endte alligevel med at tage sport, så i første semester skal jeg have Cross Country indtil sæsonen skifter til Basketball. Hvis ikke jeg kan blive Matt-Mate (noget der minder om oprydder for Wrestling- Teamet) ender jeg med at være Off Season, dvs. at jeg intet skal lave. Når så det er varmere udenfor igen, skal jeg spille Low Pitch Softball som er ligesom Softball, men pitcheren skyder med underhåndskast i stedet for overhånd.

No comments:

Post a Comment