8.08.2010

Fantastisk

Jeg ankom til USA for få dage siden, hvor mange dage har jeg ingen anelse om, da turen varede 28 timer, jeg har sovet i 13 timer og der er en tidsforskel på 7 timer.

Efter en masse bøvl med forsinkelser i Atlanta lufthavn (og et møde med The Kissaway Trail i Kastrup lufthavn), ankom jeg til Tulsa omkring halv 1 amerikansk tid. Tony og Bailey hentede mig i lufthavnen, hvorefter vi kørte til Tonkawa. Jeg fik muligheden for at blive og sove i huset, men jeg valgte at tage med til koncert for at få mødt så mange som muligt, så hurtigt som muligt.

Sean og Jake hentede mig og Bailey, hvorefter vi kørte til Oklahoma City. Sean spurgte konstant til mit liv i Danmark, og hvilke ting han ville lave i sin fritid, hvis han var dansker.
Da vi ankom til vores hotel klokken 4:30, amerikansk tid, blev jeg budt velkommen af en mindre flok halvsovende piger. Jeg sov på samme værelse som min "kusine" Trendelyn, min værtsmor Lori, min værtssøster Bailey, Kylee og Hailey. (en fra samme gruppe spurgte om jeg så talte svensk i Danmark)

Vi tog til koncert dagen efter, og jeg må sige jeg blev noget overrasket. Aldrig har jeg set så mange religøse unge mennesker på ét sted. Der var omkring 5.000 kristne unge, og over halvdelen af dem havde bibel med sig. Kun kristne mennesker optrådte der, og det var ikke kun musikere. Alle der optrådte på scenen, fortalte enten om deres oplevelser med Jesus, eller om hvordan man selv skulle formidle sine egne oplevelser med Jesus. Jeg må indrømme, at jeg synes det hele var lidt overdrevet.




Familien er den bedste jeg kunne ønske mig indtil videre! De er simpelthen så søde og forstående. Tommy (min "lillebror") har det med at lave sjov med min accent, men jeg har indtil videre fortalt ham, at han kan lave så meget sjov med min accent som han vil, når han har lært at sige "rødgrød med fløde", og at dømme på det hele kommer der til at gå lang tid, før han har lært det.

Der er to udvekslingsstudenter, udover mig, her i Tonkawa. Der er Francesca fra Italien og Marcell fra Tyskland. Jeg har mødt dem begge, og de virker indtil videre meget flinke.

3 comments:

  1. Hold op hvor du allerede har oplevet en masse på så kort tid. Ja...Danmark ligger det ikke i Sverige :-)

    ReplyDelete
  2. Selvom jeg snakkede med dig i nat, står der ting her vi ikke nåede at snakke om :) Hvor er det sjovt at læse!
    Og hvor er jeg lettet over at alt bare er så godt! Familien lyder bare ovenud søde og dejlige.
    Alt det religiøse vænner du dig garanteret meget mere til. Og træk nu alt det hyggelige sammenhold og hygge ud af det og sorter det fra der føles for meget. Men alt det ved du jo ;)

    Svensk hehe!!! ;) første sjove spørgsmål, sikkert ud af mange. Du må lave en lydoptagelse af når de prøver at sige rødgrød med fløde! ;)
    KÆMPE KNUS til dig!

    ReplyDelete
  3. Hej Nanna.
    Mig kender du ikke, men jeg kender din mor fra Webstrik og FB, så jeg følger osse med her.
    Godt at høre at du er kommet godt derover og at værtsfamilien er dejlige mennesker.
    Glæder mig til at læse med fremover

    Og bare gi dem igen med sproget. Prøv evt. at få dem til at sige: Det øser ned (du som med megameget regn), englændere kan ikke sige det ordentligt, så det kan amerikanere nok heller ikke ;O)

    Hilsen
    nettie
    Padborg

    ReplyDelete